Politiet misbruger allerede ny bandelov

Originalt udgivet på adressen Politiet misbruger allerede ny bandelov. Frihedsaktivisten syndikeret til Liberator Som forventet misbruger politiet nu de nye bandebestemmelser i Retsplejeloven, når de behandler banale småsager. Et bredt flertal i Folketinget vedtog tidligere i år ændringer af Retsplejeloven, Straffeloven, Våbenloven mv. i forbindelse med en skærpet indsats over for rocker og bandekriminalitet. Frihedsaktivisten.com bringer nu de første eksempler på […]

Originalt udgivet på adressen Politiet misbruger allerede ny bandelov.

Frihedsaktivisten syndikeret til Liberator

Som forventet misbruger politiet deres bande-værktøjer i banale småsager.

Som forventet misbruger politiet nu de nye bandebestemmelser i Retsplejeloven, når de behandler banale småsager.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog tidligere i år ændringer af Retsplejeloven, Straffeloven, Våbenloven mv. i forbindelse med en skærpet indsats over for rocker og bandekriminalitet. Frihedsaktivisten.com bringer nu de første eksempler på misbrug af de nye udvidede beføjelser.

Som vi bloggede om i går, betyder tilføjelsen til Retsplejeloven, at politiet nu har lovhjemmel til at underrette myndige personers forældre mf. i tilfælde, hvor det “må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for personen”. 

Ganske som forventet misbruges loven til at omgå politiets tavshedspligt i banale småsager, der intet har med bandekriminalitet at gøre.

sdsdf

Ovennævnte brev blev i går sendt til bloggen. Af brevet fremgår det, at 4 myndige personers forældre er underrettet i en sag, hvor de unge er antruffet i forbindelse med cannabisrygning. En “sag” hvor der end ikke blev fundet grundlag for at sigte nogle af de antrufne personer for et eneste strafbart forhold. Lovgrundlaget for brevet er netop den nye bestemmelse i Retsplejeloven.

På baggrund af statsmagtens ønske om at bekæmpe alvorlig bandekriminalitet (som staten i øvrigt selv har skabt), tilsidesætter politiet nu myndige personers ret til privatliv og videregiver ikke bare oplysninger om, at de unge måske har røget en bestemt slags forbudte blade, men også om, hvem de unge mennesker privat omgås.

Ville politikerne og politiet bryde sig om, at de som myndige mennesker blev udstillet over for deres familie, hvis statsmagten mente, at det kunne have en opdragende effekt? Ville de bryde sig om, at deres familie fik at vide, hvem de privat plejede omgang med? Næppe.

Det er dog den nye retstilstand for unge myndige i Danmark. Juridisk voksne mennesker, der kan gifte sig, optage lån, få våbentilladelser, føre 40 tons lastbiler og sendes i krig for staten, må stå til regnskab for far og mor, hvis politiet får lyst til at sladre.

Desværre er den slags en del af statens velkendte modus operandi: Indfør forbud, der skaber utallige problemer (narkotikaforbuddet) og indskrænk dernæst basale borgerrettigheder gennem lovgivning, der ikke løser problemerne, men derimod rammer den brede befolkning.

For at parafrasere den libertarianske økonom og filosof Murray Rothbard, så er den politiske klasse intet andet end en bande kriminelle på fri fod. De demonstrerer det gladeligt gang på gang – det er ovenstående bare endnu et sørgeligt eksempel på.

Use Facebook to Comment on this Post

The post Politiet misbruger allerede ny bandelov appeared first on Frihedaktivisten.

Source: Frihedsaktivisten syndikeret til Liberator

Sign In

Reset Your Password