Betjente politianmeldt for tjenesteforsømmelse, ulovlig tvang og husfredskrænkelse

Originalt udgivet på adressen Betjente politianmeldt for tjenesteforsømmelse, ulovlig tvang og husfredskrænkelse.
Frihedsaktivisten syndikeret til Liberator

Kriminelle betjente. Politiassistent Lars Eriksen og hans kollegaer er efter ulovlig ransagning blevet politianmeldt for pligtforsømmelse, ulovlig tvang og husfredskrænkelse.

Anmeldelsen er skrevet på baggrund af den ulovlige ransagning af den 50 årige familiefar Svend Pedersens hus i Valby onsdag d. 3. september kl. 1050 – en ransagning der senere blev kendt ulovlig af Københavns Byret.

Grunden til, at Frihedsaktivisten er skredet til politianmeldelse er, at ransagningens af Svend Pedersens hus er gjort på et så groft og uantageligt grundlag, at selv de mest basale retsgarantier og grundlovssikrede rettigheder er blevet overtrådt.

Desværre er det en tendens, at politiet på denne måde tilsidesætter kravet om forudgående domstolskontrol og foretager ransagninger uden skyggen af saglig begrundelse. Det ville derfor klæde Den Uafhængige Politiklagemyndighed at behandle den slags som en straffesag – bare fordi man har et politiskilt i lommen, har man ikke carte blanche til at true sig ind i fremmede menneskers hjem på ikke eksisterende grundlag og uden forudgående domstolskontrol.

Læs hele anmeldelsen af Politiassistent Lars Eriksen og hans kollegaer her:

ATT: Politiklagemyndigheden

Anmeldelse af politiassistent Lars Eriksen og kollegaer fra Københavns Politis afdeling for Økonomisk Kriminalitet / særlovsafsnittet for overtrædelse af Straffelovens § 155 stk. 1 – “misbrug af stilling”, overtrædelse af Straffelovens § 156 – “nægtelse eller undladelse af opfyldning af pligter som tjenesten kræver”, overtrædelse af Straffelovens § 260 stk. 1 nr 1 – “Ulovlig tvang” og overtrædelse af Straffelovens § 264 stk. 1 nr. 1 – “Husfredskrænkelse” ved den 3. september 2014 kl. 1050 at have ransaget ulovligt hos Svend Pedersen på adressen Langvaddam 1, 2500 Valby.

I forbindelse med efterforskning imod undertegnede ransagede politiassistent Lars Eriksen og et ukendt antal af hans kollegaer på adressen Langvaddam 1, 2500 Valby d. 3. september 2014 kl. 2014. Ransagningen blev foretaget uden forudgående retskendelse og havde til formål at udfinde undertegnede.

Beboeren på den pågældende adresse, min bekendte, Svend Pedersen (herefter forurettede), nægtede de pågældende polititjenestemænd adgang til sit hjem på det foreliggende grundlag, men polititjenestemændene fik til sidst adgang til adressen på grund af den underliggende trussel om fysisk magtanvendelse, hvis forurettede fortsat modsatte sig ransagningen.

Svend Pedersen forlangte efterfølgende ransagningen forelagt for Københavns Byret, hvilket skete dagen efter kl. 0900 under jr. nr. 0100-84291-00001-14 under dommer Anette Burkø.

Af udskriften fra byretten fremgår det, at politiets grundlag for ransagningen var, at jeg ca. 2 måneder før ransagningen havde optrådt på en video fra forurettedes have. Anklageren fremførte endvidere, at øjemedet ville forspildes, hvis politiet skulle have indhentet en kendelse fra retten.

Retten godkendte ikke ransagningen.

./. Foto af retsudskrift vedlagt som bilag 1.

./. Foto af politiassistent Lars Eriksen foran forurettedes bolig vedlagt som bilag 2.

Ad. Overtrædelse af Straffelovens § 155 stk. 1 – “Misbrug af stilling”

Når en politiassistent i en efterforskningsafdeling tiltvinger sig adgang til en borgers hjem uden kendelse på grundlag af en videooptagelse, der er optaget ca. 2 måneder forinden, mener jeg, at grundlaget er så uantageligt, usagligt og så langt fra Retsplejelovens ransagningsbestemmelser og retsgarantier, at gerningsindholdet for Straffelovens § 155 stk. 1 kan siges at være opfyldt.

En polititjenestemand som Lars Eriksen, der har gennemgået politiets uddannelse og desuden må antages at have mindst 10 års tjeneste i politiet bag sig, må simpelthen vide, at ransagninger uden forudgående kendelse er en undtagelse til Retsplejelovens ransagningsbestemmelser og kun må bruges, når øjemedet ellers ville forspildes. Ingen som helst objektive kriterier indikerede, at jeg befandt mig på adressen og intet objektivt indikerede, at tingenes tilstand ville have ændret sig, hvis der var brugt et par timer på at indhente kendelse i retten.

Derfor mener jeg, at der er tale om en forsætlig tilsidesættelse af forurettedes grundlæggende retsgarantier, da det er helt uantageligt, at politiassistent Lars Eriksen og de øvrigt medvirkende ikke skulle være bekendt med basale principper i dansk retspleje.

Endvidere underbygges misbrugsforholdet af, at retten efterfølgende kendte indgrebet ulovligt.

Ad. Overtrædelse af Straffelovens § 156 stk. 1 – “Undladelse af opfyldning af pligter”

Som polititjenestemand må det gælde, at man i forhold til udførslen af sit hverv opfylder de pligter, som påhviler en. Det gælder både pligten til at efterforske kriminalitet, men også pligten til at overholde og beskytte borgernes grundlæggende retsgarantier.

Når man som politiassistent Lars Eriksen og hans kollegaer helt tilsidesætter kravet om forudgående domstolskontrol uden der med nogen rimelighed kan argumenteres for, at øjemedet ellers ville forspildes og endvidere undtager sig selv fra kravet om, at der skal være en reel grund til at antage, at en mistænkt befinder sig på den pågældende adresse, mener jeg at han og hans kollegaer har undladt at opfylde basale tjenestemæssige forpligtelser.

Derfor mener jeg, at der er tale om en forsætlig tilsidesættelse af en polititjenestemands forpligtelser, da det er helt uantageligt, at politiassistent Lars Eriksen og hans kollegaer ikke skulle være bekendt med de basale principper i dansk retspleje.

Ad. Overtrædelse af Straffelovens § 260 stk 1. nr. 1 – Ulovlig tvang

I det politiassistent Lars Eriksen og det øvrige tilstedeværende politipersonale efter gentagne nægtelser fra forurettede til slut gives adgang, mener jeg, at det udelukkende skyldes, den uudtalte trussel om fysisk vold, hvis forurettede ikke lod Lars Eriksen og hans kollegaer foretage den ulovlige ransagning.

Forurettede har dermed måtte tåle, at vildt fremmede mennesker tiltvang sig adgang til sit hjem og dermed mener jeg, at gerningsindholdet i bestemmelsen er opfyldt. At gerningsmændene er ansat som efterforskere i Københavns Politi undtager dem ikke fra, at alle trusler og al tvang, der ikke har hjemmel i lov er strafværdige.

Fortsættet mener jeg er tilstede, da alle de tilstedeværende må have været bekendt med, at de handlede uden lovhjemmel qua deres uddannelse som polititjenestemænd.

Ad. Overtrædelse af Straffelovens § 264 stk. 1 nr. 1 – Husfredskrænkelse

I det politassistent Lars Eriksen og hans kollegaer uden hjemmel i Retsplejeloven har skaffet sig adgang til et fremmed hus, mener jeg, at gerningsindholdet for ovennævnte bestemmelse er opfyldt. At retten senere underkendte lovligheden af ransagningen og at de objektive kriterier for at ransage på øjemedet aldrig har været til stede underbygger dette.

Fortsættet må ligeledes her have været tilstede, da det er uantageligt at det tilstedeværende politipersonale ikke skulle være bekendt med borgernes helt basale ret til privatliv og domstolskontrol.

Alt i alt mener jeg ikke, at polititjenestemænd under dække af deres særlige job og de rettigheder, der medfølger er undtaget fra strafforfølgelse, når de uden lovhjemmel foretager tvangsindgreb over for borgerne. De begrundelser politi og anklager har fremført for ransagningen på adressen Langvaddam 1, mener jeg er så uantagelige og så langt fra, hvad Retsplejeloven hjemler af myndighedsindgreb, at de pågældende polititjenestemænd er strafværdige efter ovennævnte straffelovsbestemmelser.

Det har igennem lang tid været en tendens, at flere og flere ransagninger foretages uden forudgående kendelse og at politiet på den måde tilsidesætter grundlæggende principper i dansk retspleje og dermed skaber en retstilstand, som ikke er et retssamfund værdigt.

Den udvikling er meget lidt ønskværdig og ovennævnte er et klokkeklart billede på, at politifolk af ren bekvemmelighed og vane tilsidesætter deres tjenestemæssige forpligtelser og opererer uden for rammerne af lovgivningen.

At lade de pågældende polititjenestefolk fortsætte sagsbehandlingen af min straffesag ,mener jeg endvidere ikke er lovligt efter Forvaltningslovens § 3 stk. 1 nr. 5 og straffesagens efterforskning må dermed overdrages til personale, der ikke har været parter i den ulovlige ransagning og den efterfølgende politianmeldelse.

Jeg har pt. ingen telefon, men kan kontaktes på nærværende mailadresse.

Med venlig hilsen

Lars Kragh Andersen
Pnr: 081280-1201

 

Use Facebook to Comment on this Post

The post Betjente politianmeldt for tjenesteforsømmelse, ulovlig tvang og husfredskrænkelse appeared first on Frihedaktivisten.

Source: Frihedsaktivisten syndikeret til Liberator