Året sidste dag – en dag, der indbyder til refleksioner. Refleksioner over året der gik. Nogle år er der særligt store begivenheder, der stikker op som bakketoppe eller endda bjerge, hvis man kigger tilbage på året som et landskab. Dette er ikke tilfældet, når det gælder dansk politik 2010. Her må man kigge forgæves efter højdepunkter.
Året slutter med et lammet og snedækket land, et næsten symbolsk billede på den politiske situation. Snedyngerne hober sig op. Det er synligt for enhver, men ingen tager fat i skovlen – vi er sågar løbet tør for salt. Ikke underligt, hvis man får lyst til at rejse væk eller gå i hi. Og den frihed har man heldigvis som almindelig samfundsborger, men det bliver problematisk, når vores 179 folkevalgte politikere gør det på samme tid og for et helt år. Det er den situation, Danmark befinder sig i. En situation, hvor politikerne har ignoreret vismændenes, arbejdsmarkedskommisionens, velfærdskommisionens og økonomers skrigen og råben på tiltag, som skal sikre Danmarks fremtid. Politikerne er gået i en form for hi og har svigtet deres ansvar, så vi føres mod en økonomisk afgrund, idet vores vækst er så lav, at vi år for år udhuler vores økonomi. En situation, der ikke kun er yderst problematisk, men i den grad dybt uacceptabel!
Årets sidste dag er heldigvis også dagen, hvor håb og ønsker for det kommende år bringes frem. 2011 er folketingsår, hvor danskerne skal afgøre, hvem der skal sætte kursen for vores nation de næste 4 år.
Som den politiske situation er i dag, er der tre muligheder for danskerne: Oppositionen, som vil øge skatterne med 33 mia. – et særdeles problematisk udspil, når vismændene venter varigt offentligt underskud indtil 2050 uden reformer. Regeringen og Dansk Folkeparti, der vil øge skatterne med 15 mia. og roligt, men sikkert føre os mod en økonomisk afgrund. Og så er der Liberal Alliance, der som eneste parti lytter til eksperterne, og som har modet til at foretage de reformer, der skal til, for at Danmark fortsat kan stå som en stærk og rig nation, der værner om de svage, uddanner de unge, skaber de rigtige rammebetingelser for erhvervslivet, gør vores offentlige sektor effektiv, giver individet friheden tilbage, sænker skatten og tager hånd om de ældre.
Mit håb for 2011 er, at danskerne tager stilling til, hvilket samfund de ønsker, vi skal have og overvejer, om de nuværende politikere er i stand til at bære Danmark fremad. Jeg mener, at Christiansborg har brug for et generationsskifte, hvor nye kræfter tager over. Et Christians-borg, hvor der bygges på velunderbyggede analyser frem for mavefornemmelser, således vi får et folketing, hvor den fornemmeste opgave ikke er at blive genvalgt men at bringe vores samfund tilbage på et økonomisk ansvarligt spor, hvor der er råd til den velfærd, som kendetegner det danske land. Er det for meget at ønske sig på årets sidste dag?
Et fladt år
