Med LA | Uden LA | ||||
Marginalskat | 40% | 56% | |||
Indkomst | kr. 325.000,00 | kr. 325.000,00 | |||
Skat | kr. 110.000,00 | kr. 154.000,00 | |||
Rådighedsbeløb | kr. 215.000,00 | kr. 171.000,00 | |||
Seastead | |||||
Pris | kr. 9.000.000,00 | ||||
Rente | |||||
Rente i DK | 1,75% | ||||
Leveomkostninger | |||||
Husleje | kr. 42.000,00 | ||||
Mad | kr. 18.000,00 | ||||
Diverse | kr. 15.000,00 | ||||
Total | kr. 75.000,00 | ||||
Med LA | Uden LA | ||||
Nyt rådighedsbeløb | kr. 140.000,00 | kr. 96.000,00 | |||
Års arbejde for at købe en Seatstead | 42 år | 55 år |
Der er taget udgangspunkt i et årligt fradrag på 50.000 kr. Ang. prisen på Seastead’en, så har jeg taget udgangspunkt i det her. Hvis prisskønnet er skudt helt ved siden af, så må I jo protestere med højlydte kommentar herunder. Desuden er der antaget, at vores “forbruger” ingen opsparing har – mest bare for simplificeringens skyld.
Konklusionerne lader jeg være op til den enkelte.
P.S. Jeg beklager den dårlige opsætning, men WordPress’ tabelfunktioner er ikke helt optimale.
Regnestykket er noget misvisende.
Der skal jo ikke betales den samme skat af renteindtægterne ved de 2 modeller. Så forskellen vil være en del større.
Regnestykket er noget misvisende.
Der skal jo ikke betales den samme skat af renteindtægterne ved de 2 modeller. Så forskellen vil være en del større.
Regnestykket indeholder mange fejlelementer. Det var også mere bare for at simplificere, at selvom man ikke nødvendigvis synes, at Liberal Alliance er nogen succes eller er enig i det, de står for, så giver det alligevel visse fordele at have en skattesats, der er 16 % lavere (om end den stadig er 40 % for høj!)
Regnestykket indeholder mange fejlelementer. Det var også mere bare for at simplificere, at selvom man ikke nødvendigvis synes, at Liberal Alliance er nogen succes eller er enig i det, de står for, så giver det alligevel visse fordele at have en skattesats, der er 16 % lavere (om end den stadig er 40 % for høj!)
Fin tanke. Men ovenstående indlæg er desværre fyldt med mange fejl.
Marginalskat ved indkomst på DKK 325.000 er blot 41% (42% hvis kirkeskat tillægges), ikke 56%, så med LA, vil besparelsen blot være yderligere 1%. (Hvilket da også er i den rigtige retning). Besparelsen slår først for alvor igennem, når årsindkomsten overstiger DKK 389.900, først herfra vil marginalskatten være ca. 55%.
Som Andreas gør opmærksom på, er der forskel på rentefradragene, hvorfor udregningen bliver noget mere kompliceret.
En rente på 1,75 % synes fair, men kan ikke garanteres for hele perioden. – Derudover mangler beregningerne at tage højde for inflation, som nok ville være højere end de 1,75%. (Også her findes væsentlig usikkerhed.
Tanken synes spændende, men der er for mange fejl/usikkerhedsfaktorer/forudsætninger, som gør ovenstående regnestykke ubrugeligt.
Fin tanke. Men ovenstående indlæg er desværre fyldt med mange fejl.
Marginalskat ved indkomst på DKK 325.000 er blot 41% (42% hvis kirkeskat tillægges), ikke 56%, så med LA, vil besparelsen blot være yderligere 1%. (Hvilket da også er i den rigtige retning). Besparelsen slår først for alvor igennem, når årsindkomsten overstiger DKK 389.900, først herfra vil marginalskatten være ca. 55%.
Som Andreas gør opmærksom på, er der forskel på rentefradragene, hvorfor udregningen bliver noget mere kompliceret.
En rente på 1,75 % synes fair, men kan ikke garanteres for hele perioden. – Derudover mangler beregningerne at tage højde for inflation, som nok ville være højere end de 1,75%. (Også her findes væsentlig usikkerhed.
Tanken synes spændende, men der er for mange fejl/usikkerhedsfaktorer/forudsætninger, som gør ovenstående regnestykke ubrugeligt.
Hehe. Sympatisk tanke, og hvis partipolitiske partier og projekter som seasteading talte til vidt forskellige mennesker, så kunne jeg måske købe det pragmatiske i det. Men det er jeg bange for ikke er tilfældet. Det var netop i de år, hvor det liberale miljø var allermest frustreret over Christiansborg-politikerne, at der blev lagt kræfter i ikke-parlamentariske initiativer som 180Grader, CEPOS og Liberator. Det tror jeg ikke er tilfældigt.
Liberal Alliance er et parti, som bilder folk ind, at det faktisk er muligt at stoppe statens vokseværk på den lange bane igennem demokratiet (på trods af det aldrig er lykkedes før noget sted i verden). Det kan få folk til at vende snuden væk fra udenomsparlamentariske initiativer. Da LA og Seasteading delvist henvender sig til den samme slags mennesker, så appellerer vi også til de samme ressourcestærke folk.
Jeg er klar over, at mange LA-støtter synes, at seasteading er mærkeligt og aldrig ville støtte det. Men alt andet lige: Tror folk på LAs succes er de mindre tilbøjelige til at støtte seasteading.
Angående din pris på en seastead: Den er taget fra det, som Patri kalder en Baystead. Den er ikke beregnet til at ligge i internationalt farvand, men i en bugt inde i landet, beregnet til at skabe opmærksomhed og som test af teknologien. Prisen kan derfor ikke rigtigt bruges til noget, og gælder i øvrigt for hele Baystead’en, hvor der må antages at kunne bo mere end en person.
Det bedste bud på en pris, vi har, må være Clubstead-designet, som er blevet udarbejdet af offshore-ingeniører. Den er blevet vurderet at koste 114 mio. dollars eller ca. 600 mio. kr. og er beregnet til 270 personer. Det giver en personpris på 2,2 mio. kr. eller det samme som en dansk forstadsvilla eller en ejerlejlighed centralt i København eller Århus.
Hehe. Sympatisk tanke, og hvis partipolitiske partier og projekter som seasteading talte til vidt forskellige mennesker, så kunne jeg måske købe det pragmatiske i det. Men det er jeg bange for ikke er tilfældet. Det var netop i de år, hvor det liberale miljø var allermest frustreret over Christiansborg-politikerne, at der blev lagt kræfter i ikke-parlamentariske initiativer som 180Grader, CEPOS og Liberator. Det tror jeg ikke er tilfældigt.
Liberal Alliance er et parti, som bilder folk ind, at det faktisk er muligt at stoppe statens vokseværk på den lange bane igennem demokratiet (på trods af det aldrig er lykkedes før noget sted i verden). Det kan få folk til at vende snuden væk fra udenomsparlamentariske initiativer. Da LA og Seasteading delvist henvender sig til den samme slags mennesker, så appellerer vi også til de samme ressourcestærke folk.
Jeg er klar over, at mange LA-støtter synes, at seasteading er mærkeligt og aldrig ville støtte det. Men alt andet lige: Tror folk på LAs succes er de mindre tilbøjelige til at støtte seasteading.
Angående din pris på en seastead: Den er taget fra det, som Patri kalder en Baystead. Den er ikke beregnet til at ligge i internationalt farvand, men i en bugt inde i landet, beregnet til at skabe opmærksomhed og som test af teknologien. Prisen kan derfor ikke rigtigt bruges til noget, og gælder i øvrigt for hele Baystead’en, hvor der må antages at kunne bo mere end en person.
Det bedste bud på en pris, vi har, må være Clubstead-designet, som er blevet udarbejdet af offshore-ingeniører. Den er blevet vurderet at koste 114 mio. dollars eller ca. 600 mio. kr. og er beregnet til 270 personer. Det giver en personpris på 2,2 mio. kr. eller det samme som en dansk forstadsvilla eller en ejerlejlighed centralt i København eller Århus.