Lidt om retten til selv at vælge.

“Government never takes freedom in one swift move.
It regulates and legislates it away, a little at a time,
mostly in the name of “protecting” you.”
– ukendt afsender.
Så rullede forbudstoget igen. DF’s “topdog” Pia Kjærsgaard var atter engang ude og lufte et nyt forslag. Denne gang et forslag der gik på at visse, ifølge Pia, udemokratiske, arabiske tv-kanaler skulle forbydes i danske hjem. Hvorvidt forslaget skal tages alvorligt eller det bare er Pia der udlever devisen om at negativ omtale er bedre end ingen omtale, skal jeg ikke kunne svare på.
De fleste danskere valgte at ryste på hovedet af dette forslag og det bliver nok næppe vedtaget politisk. VK-regeringen stod også undrende overfor dette forslag, de var udemærket klar over at det stred mod alle regler at bestemme hvilke TV-kanaler der må modtages i de danske stuer. De er jo trods alt selverklærede liberale partier.
Men er de nu også det?
Jeg går ofte ud. Ud på barer eller værtshuse. Steder jeg kan mødes med min omgangskreds og tage et par øl eller ti. Og gerne et par smøger. Eller det vil sige, smøgerne er blevet sendt væk fra bordet takket være en ide med det noget noble ønske, ønsket om at danskerne ikke skulle udsættes for så meget røg som de hidtil var blevet. Ideen gik kort sagt ud på at foretage et statsligt indgreb, der overtrumfede virksomheds- og restaurationsejernes ret til at selv at styre rygning på arbejdspladsen. Indgrebet blev en stor succes og i dag kan de fleste caféer, barer og beværtninger prale af enten at være røgfrie, eller at have skabt aflukkede rum til rygere. Ideen om et røgfrit miljø er en fin og dejlig ide, men selv gode ideer og intentioner mister deres glans når de udføres med tvang.
Jeg ved du lige nu sidder og tænker: “Hey, hvorfor rippe op i sådan en gammel sag?”.
Fordi sagen ikke stoppede her. Den fortsætter, bare i ny forklædning.
Du kan sikkert stadig huske sommerens hundelov? En lov der gjorde det umuligt for mennesker i Danmark at frit vælge deres hund. En lov der fuldstændig tilsidesætter menneskets ønsker og umyndiggør os. En lov der blev til fordi i stedet for at tro på at vi selv kan træffe beslutninger, valgte regeringen at fortælle os hvilke beslutninger vi skulle træffe.
Den moderrolle som staten åbenbart føler sig forpligtet til at opretholde er ikke en del af et liberalt menneskesyn. Det er ikke liberalt at bestemme hvorvidt jeg må anskaffe mig en amerikansk bulldog eller ej.
Det er så absolut ikke liberalt at prøve at indføre forbud imod hvad man må gå klædt i(Kan du huske burka-sagen?). Det lugter ikke af frihed, snarere af fascisme.
Usunde madvarer skal beskattes. Hjemmesiden “The Pirate Bay” skal blokeres for danske netbrugere. Cigaretter skal stige i pris for at stoppe folks rygning. Listen er lang og den bliver stadigt længere. Det er snart ikke til at se skoven for bare regler(!) Og det er ærligt talt trist. Trist fordi de ikke giver os muligheden for at udvikle os som vi selv ønsker. Vi skal være i stand til at træffe vores egne valg og statslige forbud medfører snarere at mennesker til sidst ikke er i stand til at skelne mellem godt og skidt selv.
Friheden klandres fordi principper er blevet erstattet af en hønemor, der fortæller sine børn at det er farligt at lege udenfor.
Skal friheden bevares(læs. udvikles), skal de lovskabende instanser lære at frihed ikke staves F O R B U D. Principper må bevares, uanset hvad. Og retten til at bestemme hvad du putter i munden, hvad du tager på kroppen og hvad du ser i fjernsynet er din og kun din. Love er til for at beskytte den personlige frihed, ikke hæmme den.
For at slutte hvor jeg startede kan vi vende tilbage til Pia. DF var for nyligt på barrikaderne med en anden sag. Nemlig at det skulle være forbudt at cykle med musik i ørerne. Og her flyder bægeret over, for meget kan man tage fra mig, men tager man min morgenmusik en kold vinterdag på vej til undervisning, så bliver jeg vred!