Der er i løbet af de senere år sket mangt og meget rent teknologisk. Teknologiske udviklinger der har haft en række væsentlige implikationer for medierne og hvordan disse agerer i relationen med medieforbrugerne. Dagbladene står over for udfordringer der var utænkelige for få år siden, internettet har haft drastiske konsekvenser for hvordan og hvor ofte man opdateres med nyheder etc.
Retter vi blikket mod DR ser vi en institution der også har fulgt med tiden, men på ingen tænkelig måde har nogen form for eksistensberettigelse længere. Da DR, eller Statsradiofonien som det hed dengang, så dagens lys, var der ingen virksomhed der kunne tilbyde det at DR kunne, da der ganske enkelt ikke var et profitabelt marked bl.a. grundet meget dyr teknologi og fundamentalt anderledes mediepræferencer end dem vi ser i dag.
Det at DR kunne levere var et kollektivt gode. Et gode der var til gavn for os alle, men der på daværende tidspunkt ikke var et marked for. Meget vand er løbet gennem bækken siden DR for første gang sendte lydbølger ud i æteren, og det nye medielandskab gør derfor også, at man må tage en medieinstitution som DRs eksistensgrundlag op til revision. Pointen er som sådan set bare, at DR den dag i dag ikke kan levere et kollektivt gode, som markedet ikke kan levere.
DR’s berettigelse ligger i public service begrebet og hvordan man tolker dette. Jeg vil i dette indlæg tage udgangspunkt i distinktionen mellem det brede og det smalle public service begreb[1]. Det brede public service begreb bygger på ideen om, at man skal ”samle nationen” og levere indhold der favner bredt. Det smalle public service begreb har den filosofi, at en statsbeskyttet monopol-virksomhed skal levere det indhold, som markedet ikke kan levere.
Det giver dog ingen reel mening at tale om et bredt public service begreb, da vi har talrige eksempler på, at markedet godt kan levere dette indhold. TV2, der ikke har fået licensmidler siden 2004, er en medieaktør der i høj grad har formået at samle nationen. Der kan bl.a. nævnes fodbold- og håndboldlandskampe, kongelige begivenheder, valgkampsdebatter, Vild med dans, og der er intet der taler for, at TV2 ikke ville kunne profitere på at sende X-factor. Det brede public service begreb er derfor kun med til at forvrænge markedsvilkårene.
Når det kommer til det smalle public service begreb, ser det ikke meget bedre ud. Først og fremmest fordi, at DR agerer på markedsvilkår, og dropper TV der ikke har nok seere. DR kan, hvor meget de så end gerne vil det, ikke afskrive sig det publikum de skal levere indhold til. DR har i samme omfang som aktører på markedet, brug for tilhængere der velvilligt betaler. Når DR desuden prioriterer nogle områder, går det desværre ud over andre. Et eksempel på dette er hvis at DR sender børne-TV og sågar laver en kanal ved navn DR Ramasjang, der på ingen måde gør det til et nemt marked for andre aktører.
Det bedste argument imod det smalle public service begreb er dog, at teknologien og markedet har udviklet sig så meget, at det giver mindre og mindre mening at tale om et sådanne. Det er heller ikke helt uden grund, at Anders Fogh Rasmussen i hans værk, Fra socialstat til minimalstat (der også er at finde online her), bruger netop medierne som et eksempel på et kollektivt gode:
”Radio og TV er et eksempel på ydelser, der startede med at være kollektive goder, men nu er et helt eller delvist privat gode – takket være den teknologiske udvikling. Radio og tv kan drives privat og finansieres med reklameindtægter eller direkte betaling for brug af dekodere og lignende.
I det hele taget vil den teknologiske udvikling indebære en tendens til, at stadig færre ydelser er kollektive goder. Stadig flere af de traditionelle kollektive goder kan udbydes og finansieres af private.”[2]
Det vi ser i det 21. århundrede er et marked hvor at teknologien har udviklet sig så meget, at produktionsomkostninger forbundet med at producere lyd og billeder, er faldet så drastisk, at der ingen grænser er for hvor lidt det koster at lave TV, radio eller netindhold.
Ikke at samfundets samlede nytte skal være vores målestok for legitimiteten i politiske handlinger, tværtimod, men uafhængigt af om vi forholder os til det brede eller det smalle public service begreb, giver det ingen mening at have en aktør som DR på markedet. DR hindrer markedsefficiens, og dermed en allokering af ressourcerne så det giver den største nytte. En nytte som at ny teknologi ellers har muliggjort. Jeg tør kun håbe på en større offentlig modstand mod DR. En modstand jeg dog også mener at kunne se tendenserne på nu, der allerbedst er personificeret ved Licens-Lars’ kamp mod medielicensen.
Det der legitimerede Statsradiofonien i de gode gamle radiodage, var ideen om at kunne levere et kollektivt gode, som ingen markedsaktør kunne levere pga. de teknologiske muligheder der var på daværende tidspunkt. En tid vi heldigvis har udviklet os ud af, men hvorfor har vi stadigvæk DR?
——
[1] For en typologi over forskellige public service begreber, tjek Mouritsen, Per (2006). I folkets tjeneste: Public service som omstridt begreb. Journalistica 3: pp. 65-85.
[2] Fogh Rasmussen, Anders (1993). Fra socialstat til minimalstat: pp. 111.
Danmarks Radio, teknologi og kollektive goder
Tak for et godt indlæg; jeg er selvfølgelig enig.
Lad mig i øvrigt lige fremhæve den her passage du har, for den er rigtigt god: Når det kommer til det smalle public service begreb, ser det ikke meget bedre ud. Først og fremmest fordi, at DR agerer på markedsvilkår, og dropper TV der ikke har nok seere.
Dette er en af de vigtigste pointer man overhoved kan fremdrage i sin kritik af DR, hvis man kommer til at falde i snak om institutionen med en vilkårlig fremmed på en bodega e.l. Det kan m.a.o. ikke pointeres for hyppigt.
Tak for et godt indlæg; jeg er selvfølgelig enig.
Lad mig i øvrigt lige fremhæve den her passage du har, for den er rigtigt god: Når det kommer til det smalle public service begreb, ser det ikke meget bedre ud. Først og fremmest fordi, at DR agerer på markedsvilkår, og dropper TV der ikke har nok seere.
Dette er en af de vigtigste pointer man overhoved kan fremdrage i sin kritik af DR, hvis man kommer til at falde i snak om institutionen med en vilkårlig fremmed på en bodega e.l. Det kan m.a.o. ikke pointeres for hyppigt.
Jeg synes det er sært at konkludere, at i tidernes morgen leverede Statsradiofonien et produkt, ingen andre kunne levere, mens den i dag tager brødet ud af munden på de private aktører. I USA har private aktører været på markedet siden 1920erne. Hvorfor kan man ikke tro, at det også ville være sket med tiden i Europa, såfremt staterne ikke havde monopoliseret markedet?
Jeg synes det er sært at konkludere, at i tidernes morgen leverede Statsradiofonien et produkt, ingen andre kunne levere, mens den i dag tager brødet ud af munden på de private aktører. I USA har private aktører været på markedet siden 1920erne. Hvorfor kan man ikke tro, at det også ville være sket med tiden i Europa, såfremt staterne ikke havde monopoliseret markedet?
Tak for kommentarerne.
Baggrunden for denne artikel har ikke været at kunne konkludere, at DR har haft en eksistensberettigelse, men at den i hvert fald ikke har det nu. Man kan godt gå ind i en ”Hvad nu hvis…”-diskussion, og der ville da helt sikkert på et eller andet tidspunkt opstå et marked, når de teknologiske muligheder gjorde det muligt at skabe profit. Dette også i Danmark. Det giver jeg dig helt ret i. Jeg tvivler dog på, at dette ville have været muligt i Danmark anno 1925, hvor at Statsradiofonien så dagens lys.
Artiklen tager udgangspunkt i, at tilhængere af DR ofte argumenterer for, at DR blev skabt for at levere et kollektivt gode – og stadigvæk gør det. Jeg accepterer den præmis, og argumenterer så for, at såfremt at DRs eksistensberettigelse ligger i at levere et kollektivt gode, i dette tilfælde produkter der lever op til det brede og smalle public service begreb, er dette, hvorom alting er, ikke længere tilfældet.
Såfremt at man ikke accepterer den præmis, at der ikke var noget marked dengang, ændrer det dog ikke på konklusionen; at DR ingen eksistensberettigelse har.
Tak for kommentarerne.
Baggrunden for denne artikel har ikke været at kunne konkludere, at DR har haft en eksistensberettigelse, men at den i hvert fald ikke har det nu. Man kan godt gå ind i en ”Hvad nu hvis…”-diskussion, og der ville da helt sikkert på et eller andet tidspunkt opstå et marked, når de teknologiske muligheder gjorde det muligt at skabe profit. Dette også i Danmark. Det giver jeg dig helt ret i. Jeg tvivler dog på, at dette ville have været muligt i Danmark anno 1925, hvor at Statsradiofonien så dagens lys.
Artiklen tager udgangspunkt i, at tilhængere af DR ofte argumenterer for, at DR blev skabt for at levere et kollektivt gode – og stadigvæk gør det. Jeg accepterer den præmis, og argumenterer så for, at såfremt at DRs eksistensberettigelse ligger i at levere et kollektivt gode, i dette tilfælde produkter der lever op til det brede og smalle public service begreb, er dette, hvorom alting er, ikke længere tilfældet.
Såfremt at man ikke accepterer den præmis, at der ikke var noget marked dengang, ændrer det dog ikke på konklusionen; at DR ingen eksistensberettigelse har.
Så er vi nok enige!
Så er vi nok enige!
Jeg havde en diskussion med min bedre halvdel om DR’s eksistensberettigelse den anden dag. Hun mener, at så længe vi har en stat, så skal denne kunne komme i medierne med sit budskab.
Hun argumenterer for en meget lille tv-kanal, de udelukkende sender nyheder og kommentarer fra statan selv. Den skal være skattebetalt, mener hun, men absolut i en størrelse, der helt og aldeles fjerner licensen.
Nu er staklen jo ‘statist’ – men hun kysser godt og laver vildt god mad! – så et eller andet sted kan Jeg godt se DR’s eksistensberetigelse fra hendes synspunkt. Enhver statisk vil jo gerne vide hvad Fænakkerne på Tinge går og tænker, og især hvad de fumler med, og her ville en statsbetalt TV-station være optimal.
Vi, der gerne ser statan nedlagt, kan selvfølgelig slet ikke se nogen eksistensberettigelse for et monstrum som DR er blevet, og det kan min bedre halvdel nu heller ikke; hun så dog gerne, at der var tale om 1 meget lille TV-station, der sendte information om statans handlinger mm. istedet for det nyttesløse *BEEP* den bruger sin tid på idag.
Mvh
Roland
Jeg havde en diskussion med min bedre halvdel om DR’s eksistensberettigelse den anden dag. Hun mener, at så længe vi har en stat, så skal denne kunne komme i medierne med sit budskab.
Hun argumenterer for en meget lille tv-kanal, de udelukkende sender nyheder og kommentarer fra statan selv. Den skal være skattebetalt, mener hun, men absolut i en størrelse, der helt og aldeles fjerner licensen.
Nu er staklen jo ‘statist’ – men hun kysser godt og laver vildt god mad! – så et eller andet sted kan Jeg godt se DR’s eksistensberetigelse fra hendes synspunkt. Enhver statisk vil jo gerne vide hvad Fænakkerne på Tinge går og tænker, og især hvad de fumler med, og her ville en statsbetalt TV-station være optimal.
Vi, der gerne ser statan nedlagt, kan selvfølgelig slet ikke se nogen eksistensberettigelse for et monstrum som DR er blevet, og det kan min bedre halvdel nu heller ikke; hun så dog gerne, at der var tale om 1 meget lille TV-station, der sendte information om statans handlinger mm. istedet for det nyttesløse *BEEP* den bruger sin tid på idag.
Mvh
Roland
Et Statstidende på tv ville da være en god idé. En frekvens hvor der kører et teksttv med forkyndelser. Frekvensen er så friholdt, så den kan bruges i tilfælde af en nødsituation. Et lille studie til det formål kan ikke koste alverden. Vi ville nok kunne nedbringe licensen med mere end 99 pct. i hvert fald og det er da også et skridt.
Et Statstidende på tv ville da være en god idé. En frekvens hvor der kører et teksttv med forkyndelser. Frekvensen er så friholdt, så den kan bruges i tilfælde af en nødsituation. Et lille studie til det formål kan ikke koste alverden. Vi ville nok kunne nedbringe licensen med mere end 99 pct. i hvert fald og det er da også et skridt.
@ info. Hvorfor Statstidende på tv? Statstidende er tilgængeligt på alle posthuse og sikkert også folkebiblioteker. Da jeg ikke har et tv-apparat, vil jeg være dårligt tjent med en nævnte løsning.
M.h.t. din kommentar om den teknologiske udvikling før og nu blev jeg mindet om, at allerede i midten af tyverne havde pinsebevægelsen i Los Angeles en radiostation, der kunne sprede budskabet i en stor omkreds.
Udstyret var heller ikke altid kostbart. Før 1. verdenskrig var Århus faktisk en filmby med en stor eksport. ( Bernhard Jensen, Da Århus var Hollywood. ) Det var muligt i stumfilmens tid. Få år før talefilmen havde Nordisk Film planlagt et stort projekt – til eksport – med filmatisering af alle Dickens` romaner. Det projekt blev overhalet af teknologien, men på Filmmuseet har de nogle rester fra projektet.
@ info. Hvorfor Statstidende på tv? Statstidende er tilgængeligt på alle posthuse og sikkert også folkebiblioteker. Da jeg ikke har et tv-apparat, vil jeg være dårligt tjent med en nævnte løsning.
M.h.t. din kommentar om den teknologiske udvikling før og nu blev jeg mindet om, at allerede i midten af tyverne havde pinsebevægelsen i Los Angeles en radiostation, der kunne sprede budskabet i en stor omkreds.
Udstyret var heller ikke altid kostbart. Før 1. verdenskrig var Århus faktisk en filmby med en stor eksport. ( Bernhard Jensen, Da Århus var Hollywood. ) Det var muligt i stumfilmens tid. Få år før talefilmen havde Nordisk Film planlagt et stort projekt – til eksport – med filmatisering af alle Dickens` romaner. Det projekt blev overhalet af teknologien, men på Filmmuseet har de nogle rester fra projektet.
🙂 Hvis du har set en udgave af Statstidende indenfor de sidste fem år, så har du set syner.
Jeg tænkte udelukkende på, at en sløjfe med 20 tekstslides er væsentligt billigere end den nuværende løsning. de må også gerne sende travresultater for min skyld. Bare det ikke koster mig mere end 2 kr. om året at staten holder på en tv-frekvens.
🙂 Hvis du har set en udgave af Statstidende indenfor de sidste fem år, så har du set syner.
Jeg tænkte udelukkende på, at en sløjfe med 20 tekstslides er væsentligt billigere end den nuværende løsning. de må også gerne sende travresultater for min skyld. Bare det ikke koster mig mere end 2 kr. om året at staten holder på en tv-frekvens.
Under typografstrejken i 1947 blev Statstidende i øvrigt udgivet ved at blive læst op i radioen – med retsgyldighed.
Under typografstrejken i 1947 blev Statstidende i øvrigt udgivet ved at blive læst op i radioen – med retsgyldighed.
Nej, jeg har ikke set papirudgaven i mange år. Men der er så en online-udgave nu:
http://www.statstidende.dk/
Så er det vel klaret.
Nej, jeg har ikke set papirudgaven i mange år. Men der er så en online-udgave nu:
http://www.statstidende.dk/
Så er det vel klaret.
Nej, jeg har ikke set papirudgaven i mange år. Men der er så en online-udgave nu:
http://www.statstidende.dk/
Så er det vel klaret.
ja, der var private aktører i Europa i tyverne, har selv læst tidskriftet Frem fra perioden, der bla. gav opskrifter på hvordan man selv kunne bygge en radio mm.
Så rent faktisk kunne udviklingen være blevet mærkbart anderledes, men politikerne ønskede jo ikke at ungdommen skulle fordærves med jazz, sport og lignende , eller få de forkerte politiske budskaber
ja, der var private aktører i Europa i tyverne, har selv læst tidskriftet Frem fra perioden, der bla. gav opskrifter på hvordan man selv kunne bygge en radio mm.
Så rent faktisk kunne udviklingen være blevet mærkbart anderledes, men politikerne ønskede jo ikke at ungdommen skulle fordærves med jazz, sport og lignende , eller få de forkerte politiske budskaber
ja, der var private aktører i Europa i tyverne, har selv læst tidskriftet Frem fra perioden, der bla. gav opskrifter på hvordan man selv kunne bygge en radio mm.
Så rent faktisk kunne udviklingen være blevet mærkbart anderledes, men politikerne ønskede jo ikke at ungdommen skulle fordærves med jazz, sport og lignende , eller få de forkerte politiske budskaber
Jeg syntes det er finurligt at vi, her på Liberator skal diskutere DR’s, som jo er en statsejet medievirksomhed, eksistensberettigelse, når vi nu mener at selve staten ikke har nogen eksistensberettigelse – så må det jo været givet, at al offentlig virksomhed ikke har nogen plads i samfundet; men for debattens skyld forudindtager jeg at vi forholder os til nutidens virkelighed – har DR et eksistensgrunlag i den nuværende danske retstat?
Ja det mener jeg den har. Hvis ikke for andet, så “mindst” som modvægt til de privatejede prokapitalistiske medier, der grundet egne interesser ikke vil give sendetid til ‘statister’. Privatejede medier og virksomheder, vil altid forsøge at lægge låg på sager der kan skade dem, li “Lars kamp mod licensen” der, mig bevidst, aldrig blev taget op på DR’s sendeflade. (jeg kan godt selv se komikken i at jeg bruger en DR-censurscandale til at bevise deres eksistensberettigelse, i behøver ikke kommenterer det)
Jeg syntes det er finurligt at vi, her på Liberator skal diskutere DR’s, som jo er en statsejet medievirksomhed, eksistensberettigelse, når vi nu mener at selve staten ikke har nogen eksistensberettigelse – så må det jo været givet, at al offentlig virksomhed ikke har nogen plads i samfundet; men for debattens skyld forudindtager jeg at vi forholder os til nutidens virkelighed – har DR et eksistensgrunlag i den nuværende danske retstat?
Ja det mener jeg den har. Hvis ikke for andet, så “mindst” som modvægt til de privatejede prokapitalistiske medier, der grundet egne interesser ikke vil give sendetid til ‘statister’. Privatejede medier og virksomheder, vil altid forsøge at lægge låg på sager der kan skade dem, li “Lars kamp mod licensen” der, mig bevidst, aldrig blev taget op på DR’s sendeflade. (jeg kan godt selv se komikken i at jeg bruger en DR-censurscandale til at bevise deres eksistensberettigelse, i behøver ikke kommenterer det)
Jeg syntes det er finurligt at vi, her på Liberator skal diskutere DR’s, som jo er en statsejet medievirksomhed, eksistensberettigelse, når vi nu mener at selve staten ikke har nogen eksistensberettigelse – så må det jo været givet, at al offentlig virksomhed ikke har nogen plads i samfundet; men for debattens skyld forudindtager jeg at vi forholder os til nutidens virkelighed – har DR et eksistensgrunlag i den nuværende danske retstat?
Ja det mener jeg den har. Hvis ikke for andet, så “mindst” som modvægt til de privatejede prokapitalistiske medier, der grundet egne interesser ikke vil give sendetid til ‘statister’. Privatejede medier og virksomheder, vil altid forsøge at lægge låg på sager der kan skade dem, li “Lars kamp mod licensen” der, mig bevidst, aldrig blev taget op på DR’s sendeflade. (jeg kan godt selv se komikken i at jeg bruger en DR-censurscandale til at bevise deres eksistensberettigelse, i behøver ikke kommenterer det)
@ Peder
Der _massere_ af 100% privatejede medier som overhoved ikke er pro-kapitalistiske, og som hellere end gerne fungerer som mikrofonholdere for diverse statister.
@ Peder
Der _massere_ af 100% privatejede medier som overhoved ikke er pro-kapitalistiske, og som hellere end gerne fungerer som mikrofonholdere for diverse statister.
@ Peder
Der _massere_ af 100% privatejede medier som overhoved ikke er pro-kapitalistiske, og som hellere end gerne fungerer som mikrofonholdere for diverse statister.
Sådan slipper du for licens. Du skal bare lade være med at betale. De har ingen mulighed for at indkræve pengene. Det hele bygger på falske trusler.
De kan ikke få en dommerkendelse. De kan ikke komme ind i din lejlighed uden din tilladelse.
Du skal bare lukke døren i hovedet på dem og selvom de kan se dit TV, fortæl dem du intet har.
Giv denne side videre til alle!
http://www.bbctvlicence.com/
Venlig hilsen
Bjarke
Sådan slipper du for licens. Du skal bare lade være med at betale. De har ingen mulighed for at indkræve pengene. Det hele bygger på falske trusler.
De kan ikke få en dommerkendelse. De kan ikke komme ind i din lejlighed uden din tilladelse.
Du skal bare lukke døren i hovedet på dem og selvom de kan se dit TV, fortæl dem du intet har.
Giv denne side videre til alle!
http://www.bbctvlicence.com/
Venlig hilsen
Bjarke
Sådan slipper du for licens. Du skal bare lade være med at betale. De har ingen mulighed for at indkræve pengene. Det hele bygger på falske trusler.
De kan ikke få en dommerkendelse. De kan ikke komme ind i din lejlighed uden din tilladelse.
Du skal bare lukke døren i hovedet på dem og selvom de kan se dit TV, fortæl dem du intet har.
Giv denne side videre til alle!
http://www.bbctvlicence.com/
Venlig hilsen
Bjarke