Juan De Mariana Instituttet

Om Instituttet:
Juan De Mariana Instituttet er en uafhængig organisation, tænketank, med henblik på forskning i de offentlige institutioner. Målet er at opnå en selvstændig balance, instituttet accepterer ikke subsidier eller anden slags form for finansiel hjælp, hverken fra staten eller politiske partier. Derfor er dets aktiviteter i forsvar for friheden finansieret af partikulære, fundationer og private institutioner som deler dets mål.
Organisationens startskud finder sted i år 2005 efter flere års sammenhængende arbejde af dets medlemmer indenfor forskning, journalistik, undervisning og verden af private virksomheder. Fra dets start har målet altid været, at viderebringe konceptet om individuel frihed.
Instituttets mission består i at forske samt oplyse den spanske, europæiske og latinamerikanske befolkning, om fordelene som opnås til generelle interesser ved varetagelsen af privat ejendomsret, det frie initiativ og om fordelene ved begrænset magt til det offentlige. Vi forstår at kun via forsvar og forstærkelsen af disse institutioner, er det muligt at garantere de værdier som sikrer at samleve i fred og frihed, og via dette opnå voksende kvoter for velfærd og velstand til alle. Ideen er at blive en reference for offentlig debat om ideer og den offentlige politik, med synet fremsat på et frit samfund, hvor individerne som skaber sammenhængskraften, i så lille en grad som muligt oplever institutionel tvang.
Opkaldt efter:
Instituttet tager navn fra den store tænker Juan de Mariana. Født i Talavera de la Reina i slutningen af 1535, blev Fader Mariana, som tiden gik, en af de mest originale og solide tænkere i den Salamanske skoles tradition. Han markerede sig grundet sin intellektuelle kapacitet og efter at blive medlem af Jesuitordenen, læste han på universitetet i Alcalá. Omkring 1560 blev han kaldt til Rom for at undervise i teologi. Hans voksende prestige som professor og tænker tog ham senere til Lorete og Sicilien. Ved slutningen af dette samme årti, drog han til Paris for at undervise i Helgen Tomás Aquinas`doktriner. På det gamle kontinent var han allerede et af de mest respekterede intellektuelle. I 1574 vender han tilbage til Spanien efter at have anmodet om et skifte grundet problemer med helbredet. Disse problemer stoppede ham ikke fra at imødegå sin mest intellektuelt produktive periode af sit liv og leve indtil de 89 år.
Hans forsvar for den private ejendomsret og de klare samt strikse grænser af den politiske kraft, fortsætter dagen i dag med at være formidable anbefalinger til vedligeholdelsen af de individuelle rettigheder vi som mennesker besidder.
Hans modstand mod møntforfalskning(devaluering), mod monopoler, mod skatter uden samtykke og uberettiget krig, giver os størrelsen af anvendelsen i de liberale principper om studiet vedrørende aggression mod friheden.
Hans sponsorat af et ligevægtigt budget og en sund mønt repræsenterer den analyse og søgen efter løsninger i politisk økonomi, på samme tid effektive og vedhæftet i etiske principper til de vigtigste spørgsmål omringende de sociale og økonomiske anliggender.
Sidst, men ikke mindst, pga. sit imponerende personlige forpligtigelse, i selv de sværeste tider, gør at tænketanken ikke blot tager udgangspunkt i hans ideer, men også hans person som et eksempel at følge i de aktuelle liberale generationers kamp indenfor og udenfor vores front.