Larmedemo for irakerne og imod velfærdsstaten

I disse dage modtager jeg SMS’er fra mine aktivistvenner og Kirkeasyl. Der indkaldes til larmedemo, da der igen sker udvisninger af afviste irakiske asylansøgere, og dette er noget forfærdeligt noget i særdeleshed, for jeg tror på ingen måde at der er rart at være i det krigshærgede Irak. Det er dybt forkasteligt at politikere i dag har meninger i henhold til meningsmålingerne, og hellere vil holde det pyramidespil som velfærdsstaten er, kørende i lidt længere tid, i stedet for at give dem, irakerne, mulighed for at skabe en bedre tilværelse, ved at være produktive her i landet. For forklaringen om at faktorer som racisme, Dansk Folkeparti og Krigen i Irak er næppe grunden til, at man ikke kan finde plads til dem. Det er velfærdsstaten man desperat forsøger at holde i live, og som man er dødsens bange for, skal blive yderlige udhulet ved at åbne op for folk der gerne vil bo og arbejde her, og i praksis nok er ligeglad med offentlige tilskud man ønsker at holde for sig selv. Og velfærdsstaten er ukrænkelig – det siger meningsmålingerne!