I EPN i dag – og dermed refereret i både Ekstra Bladet og Politiken – er historien ”Kvinde fyret fordi hun var gravid”. Min umiddelbare reaktion på den historie var, at udsagnet lød sandt. Intuitivt giver det mening. Udsagnet har dybest set samme klang som ”skraldekværn kørt på losseplads, fordi den var fået i stykker”.
Ikke at jeg sammenligner skraldekværne med gravide kvinder eller fyringer med lossepladser. Slet ikke. Jeg har ikke noget imod gravide, affaldskværne eller forplantningsakten – jeg vil snarere sige jeg går stærkt ind for den. Og resultatet – altså afkommet – af forplantningsakten er jeg genetisk prædisponeret for at blive følelsesmæssigt bevæget af [1].
Nej, pointen er, at det ene følger af det andet. Helt naturligt. Hvorfor skulle en arbejdsgiver betale for at have en gravid medarbejder og senere barslende medarbejder? Det starter med at medarbejderen kun med besvær kan deltage i arbejdet og senere skal arbejdsgiveren helt undvære medarbejderen – men dog stadig betale. En særligt værdifuld medarbejder vil man beholde. Men en man kan erstatte med det samme – hvorfor dog vente?
Der er mange andre gode argumenter. Men det her er en af de situationer hvor man argumenterer sagligt for en sag, hvor modargumentet blandt lægfolk vil være – ”Bare vent til du selv får børn”.
Andre gange har jeg givet op. Hvad skal man sige til sådan et argument? Denne gang ved jeg godt hvad jeg vil sige. Jeg behøver ikke at have et personligt alibi for mine holdninger. For 4 år siden holdt jeg op med at ryge, og jeg synes stadig rygeloven er noget lort.
1. Her hentyder jeg til at babyansigter, herunder det overproportionerede hoved i forhold til kroppen, de store øjne, de klodsede bevægelser osv. alt sammen er en del af de momenter der næsten øjeblikkeligt kan få voksne til at føle kærlighed til børn. Det er formegentlig de samme mekanismer der gør at navnlig kvinder godt kan lide katte – fordi de er proportioneret ligesom babyer!
Bare vent til du selv får børn
Ja, også skyder kvinder sig selv i foden med forbudet mod fyring af kvinder der bliver gravide. Det gør det jo bare sværere for kvinder (også de der ikke har tænk sig at få børn) at blive ansat, når de er i den alder hvor de får børn. TANSTAAFL får man lyst til at sige.
Ja, også skyder kvinder sig selv i foden med forbudet mod fyring af kvinder der bliver gravide. Det gør det jo bare sværere for kvinder (også de der ikke har tænk sig at få børn) at blive ansat, når de er i den alder hvor de får børn. TANSTAAFL får man lyst til at sige.
Ja, jeg synes, det er urimeligt at en privat virksomhedsejer tvinges til at betale løn til personer, der ikke arbejder i virksomheden.
Folk bør selv spare op eller forsikre sig mod sygdomme eller andre forhold, der gør, at de ikke kan arbejde.
Hvad der er værre er, at de, der faktisk tager på arbejde hver dag, kan arbejdsgiveren afskedige f. eks. pga. mangel på arbejdsopgaver, dyk i omsætningen el. lign.
De gravide og kvinder på barselsorlov, der jo altså ikke laver ret meget eller slet intet, er det mærkværdigvis forbudt at fyre.
Ja, jeg synes, det er urimeligt at en privat virksomhedsejer tvinges til at betale løn til personer, der ikke arbejder i virksomheden.
Folk bør selv spare op eller forsikre sig mod sygdomme eller andre forhold, der gør, at de ikke kan arbejde.
Hvad der er værre er, at de, der faktisk tager på arbejde hver dag, kan arbejdsgiveren afskedige f. eks. pga. mangel på arbejdsopgaver, dyk i omsætningen el. lign.
De gravide og kvinder på barselsorlov, der jo altså ikke laver ret meget eller slet intet, er det mærkværdigvis forbudt at fyre.
En løsning kunne være at indgå en eksplicit kontrakt med sin virksomhed ved andsættelse angående barselsforhold. Eller at medarbejderne forhandler en samlet ordning hjem. En virkesomhed der konsekvent ikke interesserer sig for sine medarbejderes ve og vel, har nok ikke de bedste muligheder for at konkurere i et moderne marked (det håber jeg ihvertfald). Nu er det desværre så sørgeligt at det stort set er umuligt for en lønodtager at planlægge en gravidetet økonomisk. Skattefar skal nok sørge for at der ikke er penge til overs.
En løsning kunne være at indgå en eksplicit kontrakt med sin virksomhed ved andsættelse angående barselsforhold. Eller at medarbejderne forhandler en samlet ordning hjem. En virkesomhed der konsekvent ikke interesserer sig for sine medarbejderes ve og vel, har nok ikke de bedste muligheder for at konkurere i et moderne marked (det håber jeg ihvertfald). Nu er det desværre så sørgeligt at det stort set er umuligt for en lønodtager at planlægge en gravidetet økonomisk. Skattefar skal nok sørge for at der ikke er penge til overs.