Liberator i USA #2

Indrømmet. Idéen med at skrive om mine rejseoplevelser i USA er ikke min egen, men kommer som så meget godt her på siderne fra den tidligere redaktør, David Karsbøl, og hans artikel fra 2002. Det burde dog ikke afholde nogen fra at komme med en opdateret version; ting bliver ikke mindre fornuftige af, at de bliver sagt mere end én gang. Samtidig vil jeg mene, at jeg har et ganske godt udgangspunkt at tale ud fra: Jeg har været i landet i over 6 måneder sammenlagt, har overnattet i 11 forskellige stater plus DC og kørt igennem endnu flere.
Lad os starte med konklusionen: USA er et fantastisk land! Bestemt ikke perfekt, men der er så utroligt mange ting, der fungerer langt bedre end i Danmark (og givetvis også alle andre steder). Skulle jeg engang blive småskør, vige bort fra mine halvanarkistiske holdninger og på mærkværdig vis blive enehersker et eller andet sted (Erikville?), ville USA helt sikkert være et af de første steder, jeg ville finde inspiration. Ikke blot mht. den politiske og lovgivningsmæssige indretning, men ligeså meget mht. den kultur, der hersker de fleste steder i landet (Mit bedste gæt er, at der en del steder, især ved kysterne, hersker en gulerodskagebager-stemning efter socialdemokratisk/europæisk forebillede. Desværre!)
Serviceniveauet i USA er fantastisk, og man skal lede længe i Danmark for at finde service på samme niveau. Tager man også prisen med ind i billedet, bliver opgaven helt umulig. Langt de fleste steder – fra Wal-Mart til barer og restauranter – bliver man mødt med et ”How are you doing sir?” Jeg blider mig bestemt ikke ind, at tjeneren eller kassedamen interesserer sig det mindste for, hvordan jeg nu måtte have det. Men man føler sig alligevel langt, langt mere velkommen, når man får en sådan hilsen, frem for de små grynt en dansk servicearbejder kan fremmane (hvis man er heldig). På restauranter gives ofte – for ikke at sige næsten altid – en del muligheder for at sammensætte måltidet efter egne ønsker; hvilke side dishes man vil have, hvilket slags brød man ønsker, hvordan æggene skal tilberedes osv. osv. Ligeledes bliver man straks tilbudt postevand, når man sætter sig ved bordet – ikke noget med kun at sælge kildevand til 25 pr. flaske. Sodavand koster sjældent mere end et par dollars, og begge dele bliver naturligvis fyldt op af tjeneren undervejs; naturligvis uden beregning.
Forklaringen synes at være både en større grad af konkurrence samt – og det er nok hovedårsagen – at tjenere og bartendere bliver aflønnet i drikkepenge. Det giver et klart incitament til servicepersonalet til konstant at være på stikkerne og yde en ordentlig service. Af samme grund var jeg også selv opmærksom på at belønne god service med gode drikkepenge og omvendt. Kun på den måde forbedrer man den generelle service. Nogen vil givetvis hævde, at det er besværligt konstant at skulle give drikkepenge, men hvis man ikke kan finde ud af at fordoble sales tax’en eller lægge 15-20 pct. til regningen, skal man bede om at få sine skolepenge tilbage.
Supermarkederne ”over there” er vitterligt supermarkeder, og ikke de sørgelige puslinge, vi har herhjemme. I Wal-Mart kan man få stort set alt – fra briller og medicin til bildæk og kødpålæg – til meget lave priser. For 20 dollars kan man endda få skiftet olie på sin bil, og smider man 10 dollars ekstra oveni tjekker de også vinduesviskere, bremser mv. Samtidig er disse butikker efter danske standarter pinligt rene, og varerne står pænt på hylderne.
Og når man om stor og rummelig: Den amerikanske bilpark er by far bedre end den danske. Amerikanerne skal selvfølgelig også kun betale for én bil og ikke tre, men det er alligevel imponerende, at stort set alle biler er store og komfortable, og sagtens kan have plads til et voksent menneske på bagsædet. Bevares, den kollektive trafik er til gengæld ikke så omfattende som i Danmark, men det virker omvendt heller ikke til, at amerikanerne har den samme perverse lyst til at lade sig transportere rundt i, hvad der bedst kan betegnes som kreaturvogne, når de skal til og fra arbejde.
Det bedste ved USA er dog den freedom Spirit, der ikke findes andre steder. Til trods for at især den føderale stat er blevet udvidet voldsomt de seneste år, er den grundlæggende holdning stadig, at staten ikke skal blande sig i alt. Hvorhenne ser man ellers folk, som demonstrerer imod offentlig sygesikring? Hvor er den danske Ron Paul? Den danske Peter Schiff?
Mest beundringsværdigt er dog det fanatiske forsvar for the 2nd Amendment – det som giver befolkningen ret til at eje våben. Mens vi i Danmark er begyndt at fængsle lovlydige personer for at have en hobbykniv liggende i bilen, kan man i de fleste amerikanske stater uden de store problemer få lov til at gå rundt på gaden med et håndvåben. Dermed har folk ikke blot retten, men også muligheden for at forsvare sig selv, deres familie og deres egendom. Vi andre må nøjes med at tage ud på en af de mange gun ranges og mærke den fantastiske følelse, som rekylet fra et maskingevær giver, når man gennemhuller en plakat med en talebaner.
Nu til det negative. Som tidligere nævnt er der masser af fejl ved USA. Alle de tåbelige såkaldt ”sociale programmer” fungerer ligeså dårligt i USA, som de gør i Europa. Blandt de sorte, som er den fattigste befolkningsgruppe og derfor også mest eksponeret overfor velfærdsoverførsler, er der udviklet en forfærdelig taberkultur, der hylder narkohandel, kriminalitet og uægte børn, og straffer det at gå på arbejde og være et anstændigt menneske. Enhver der har set Chris Rock tale om ”Black people vs. niggaz” eller læst Bill Cosbys ”Pound Cake Speech” vil vide, at disse er spot on.
Endvidere er den politiske korrekthed dræbende. Enhver god film eller sang i radioen kan blive ødelagt af bortcensurering af ord som ”fuck” eller ”bitch”. Bevares, det er da ikke ord, man ville ønske, at ens børn skulle løbe rundt og råbe, men den amerikanske tilgang til sagen er hysterisk. Endnu mere hysterisk er dog alkohollovgivningen: Milliarder og atter milliarder af dollars bliver brugt på at sende 18-årige soldater til Mellemøsten, men gud forbyde at de drikker en øl. Med bøde eller evt. fængsel straffes den, som drikker en øl på gaden. Desuden er mange counties i Syden såkaldte ”dry counties” og tillader slet ikke salg af alkohol. Dertil kommer også forbuddet mod andre offerløse forbrydelser såsom gambling og prostitution.
Det ændrer dog ikke på det generelle billede: USA er et fantastisk land, og er på ingen måde så forfærdeligt et sted, som den danske MSM ønsker at fremstille det. Meget skal gå galt, hvis jeg ikke er flyttet der over om senest 10 år. Eller sagt på en anden måde; I kan slet ikke se min røv for bare skosåler.