Mises University 2009 – Et tilbageblik

Hver sommer afholder the Ludwig von Mises Institute deres årlige Mises University. Det har de gjort siden 1986; i starten på Stanford University, som ligger midt i Silicon Valley, dernæst andre steder i Californien, men i de seneste år er det blevet afholdt på instituttets egne lokaler på W. Magnolia Ave. i Auburn, Alabama. Lokalerne – eller rettere bygningen – er lavet i samme flotte stil som det nærliggende Auburn University: Røde mursten, hvide paneler og så selvfølgelig massere af kviste (og kviste på kviste) som man kender det fra hele USA. Størrelsen er også imponerende taget i betragtning af, at der til dagligt kun arbejder ca. ét dusin mennesker på stedet. De giver så til gengæld god plads til et ganske omfangsrigt bibliotek – som bl.a. indeholder Rothbards bøger – et fantastisk flot og velholdt flygel samt nogle fine konferencelokaler.
Danmark var usædvanligt godt repræsenteret ved arrangementet. Foruden undertegnede var der 3 andre danskere på Mises University (bl.a. en libetær KU’er og en af gutterne fra økonomia.dk) plus en summer fellow. Ud af en samlet deltagerskare på ca. 200 var dette en ganske imponerende ratio. Det gav da også respekt fra både the faculty og de medstuderende, at vi var så godt repræsenterede. Efterhånden som man mødte nye mennesker og introducerede sig og fortalte, at man var fra Danmark, var svarene stort set enslydende: ”Oh, you’re from Denmark? Really? I just talked to a couple of guys, who are from Denmark too!”
De fleste (liberale) vil nok kunne genkende navnet Ludwig von Mises, som både instituttet og altså også ”universitetet” er blevet opkaldt efter. Mises var den vel nok mest produktive og banebrydende økonom i det 20. århundrede. Han byggede videre på den såkaldt ”østrigske” økonomiske skole, som blev grundlagt først af Carl Menger og senere hen videreudviklet af især Eugen Bøhm-Bawerk. Ludwig von Mises viste bl.a., at man ikke kan lave rationel økonomisk kalkulation uden markedspriser, hvorfor socialistisk ”økonomi” vil være umuligt; han lavede den østrigske konjunkturteori, som beskriver, hvorledes et boom i pengemængden vil føre til et boom økonomien, som uvægerligt vil bust’e igen osv. osv. Alt dette vil mange allerede være bekendte med, ellers kan man læse den glimrende introduktion, som ligger på hjemmesiden; What is Austrian Economics
Nu til sagen: For at starte med det overordnede, så var selve undervisningen glimrende! Jeg vil så nødigt sige noget ondt om Cepos Universitet, men det får virkelig baghjul af undervisningen på Mises. Praktisk taget alle oplægsholdere var knivskarpe, dygtige og virkede interesserede i det, de fortalte om. Samtidig lagde de stor vægt på at gøre det interessant for de studerende at høre på. Man hopper gerne op på en stol, hvis det kan fremme en pointe. Ligeledes blev der lagt vægt på at gøre det hele lidt morsomt: Jeg lagde mærke til, at i alle de klasser, jeg deltog i, kom underviseren med mindst en joke (og ofte mange flere) som hele salen grinede ad. Nogle af disse jokes var nok planlagte, mens andre kom frit fra leveren, men ikke desto mindre gør det det hele meget mere spændende at lytte til.
Så er spørgsmålet bare, hvor man finder sådanne forelæsere i Danmark? I hvert fald ikke på polit-studiet. Eller rettere; selv en blind høne kan finde korn, så det sker da, at der bliver sagt noget sjovt en sjælden gang i mellem, men det er da bestemt ikke hverdagskost. Her klasker forelæseren hellere 50 siders powerpoint op på skærmen, som han så kan stå og læse op, mens alle andre enten sidder og sover eller spilder deres tid.
Jeg vil ikke begynde at gennemgå hver enkelt underviser eller foredrag, der blev givet på Mises University. En stor del af dem blev optaget på video og kan frit streames online fra mises.org. Jeg vil hellere fremhæve nogle af de ting, som jeg personligt fandt særligt gode.
De – efter min mening – bedste foredrag overhovedet blev holdt af en for mange gammel kending, Hans Hermann Hoppe, når han talte om ”Political Centralization” og ”The Production of Security”. Mine forventning til Hoppe var ellers ikke så store. Ikke fordi han ikke skriver godt – forordet til f.eks. Rothbards ”The Ethics of Liberty” er glimrende – men fordi jeg var bange for at hans stemmeføring og accent hurtigt kunne blive trættende. Hoppe er dog cool. Virkelig cool, i ordets sande betydning; kølig og afslappet. Når han står og holder foredrag, er stemmen monoton, accenten umiskendelig tysk (en lang række bløde th-lyde bliver til zizlende s’er) og især den højre hånd holdes op i brysthøjde og køres rundt i små cirkler, som om han var ved at pudse badeværelsesspejlet.
Men han er enormt struktureret; alle pointer bliver leveret i en logisk og letforståelig rækkefølge. Samtidig flyver det ene efter det andet politisk ukorrekte synspunkt ud af ham: [Frit fra hukommelsen] ”Problemet med demokrati er at alt for få ledere bliver slået ihjel”. ”Stemmeret til alle er forfærdeligt. Tænk hvis 12-årige kunne stemme. Så ville alle partier gå ind for vouchers til McDonalds og gratis busture til Toys-R-Us”. Disse udsagn – som jeg da godt kan have lidt sympati for – var naturligvis årsag til stor underholdning for samtlige tilhørere. Hoppe selv fortrak ikke en mine.
Hoppe var i anden anledning også bagmand bag det nok største grineflip på ugen. Under en paneldebat/spørgetime kommer spørgsmålet: [igen fra hukommelsen] ”Does the faculty at LvMI ever disagree on any subjects”. Joe Salerno er en form for ordstyrer, og ved utvivlsomt ikke rigtigt, hvad han skal sige. Efter et par ”ehm… ehm…” er der et par sekunders stilhed, hvorefter Hoppe siger ”are Germans still the superior race”.
Ud over Hoppe er personer såsom Tom Woods, Guido Hülsmann og gode gamle Walter Block altid en fornøjelse at høre på. Veltalende og altid spot on. Dertil kommer Robert Murphy, som – udover at være den som fyrede flest jokes af – kunne høres synge en ganske udmærket karaoke, når skyggerne begyndte at blive lange hen mod nattetid (Hülsmann blev vist også lokket op på karaoke-scenen en enkelt gang uden at resultatet var prangende).
Det kan klart anbefales til alle, som er interesserede i østrigsk økonomi og klassisk liberalisme, at bruge en uge af deres sommerferie på at tage et smut til Alabama og the Mises Institute. Her vil man lære mere ”rigtig” økonomi på en uge, end man nogensinde vil komme til andre steder. Det er en oase, hvor et sundt had til staten frit kan trives, uden at man konstant skal høre på tåbelige indvindinger fra en eller anden socialist.
Denne artikel bliver snart fulgt op af en artikel omhandlende USA generelt: Liberator i USA # 2.