I denne artikel vil jeg komme med et bud på, hvordan selskabsret vil fungere på et frit marked. Årsagen til netop dette område er, at det er muligt at ligge selskabsret ud på et frit marked relativt hurtigt, og uden at det nødvendigvis medfører den helt store revolution af de nuværende forhold. Desuden forhandles der for tiden om en ny dansk selskabsret i folketinget. Jeg vil starte med kort at beskrive selskabsret, og derefter komme ind på de problemer, der opstår, når statens jurister bestemmer spillereglerne for danske virksomheder.
Selskabsretten er ret basalt den lovgivning, der sætter rammerne for den erhvervsdrivende virksomhed. I Danmark er den fastsat gennem aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven og loven om erhvervsdrivende virksomhed. Personselskaber, det vil sige ikke kapitalselskaber som aktie- og anpartsselskaber, følger ikke nogen decideret lovgivning på baggrund af såkaldte deklaratoriske regler.
Der er i Danmark i teorien selskabsretlig kontraktfrihed, dette dækker dog over, at man reelt kan vælge mellem et antal kendte selskabskonstruktioner. Men der er også klare fordele ved at lade sin virksomhed rette sig efter bredt anerkendte regler, da det gør det væsentlig lettere at lave aftaler med forretningspartnere, når alle kender de spilleregler, der arbejdes efter. For mindre foretagender kan gensidig tillid eller et valg af faste forretningspartner (og dermed indgåelsen af et repeated game) være en måde at sikre orden og en levedygtig forretning. Men for virksomheder, der konstant arbejder med mange nye partnere, eller bare har et omfang hvor det at forlade sig på tillid bare er for risikabelt, vil klare accepterede spilleregler være en stor fordel. Brugen af kommanditselskaber og S.m.b.a er i Danmark relativt begrænset, hvilket kan henføres til, at de netop hovedsagligt bygger på deklaratoriske regler. Der bør altså ikke være nogen tvivl om, at der er brug for en form for selskabsret.
I dag løses dette hovedsagligt gennem national lovgivning. De senere år er der også gennemført en øget synkronisering af de europæiske selskabslove gennem EU, der er dog stadig store forskelle. I og med at der kan oprettes selskaber på tværs af EU, giver dette et minimum af konkurrence mellem de forskellige lovgivninger. Desværre er målet ens selskabsret gennem EU, hvilket alt andet lige vil mindske konkurrencen og udvalget af selskabsformer.
Problemet
Debatten blandt politikere synes ikke altid at være bygget på god viden og rationelle argumenter. Dansk Folkeparti er således modstander af et lavere kapitalkrav på 50.000 i anpartsselskaber (modsat de 125.000 i dag), på trods af at man allerede i dag kan oprettet et S.m.b.a, som er et selskab med begrænset hæftelse, men uden noget kapitalkrav. Derudover er det ikke et lovgivningsområde, der er specielt stor fokus på i pressen, hermed bliver området i høj grad styret af statens jurister. Disse jurister, trods deres store viden, kan næppe fastsætte de reger, som der er brug for i markedet.
Lad markedet bestemme, hvilken selskabskonstruktion der er den bedste. Dette er bestemt ikke et let spørgsmål, der er mange trade-offs, der skal foretages. Hensyntagen til aktionærer og en let adgang til kapital mod en hensyntagen til kreditorer og leverandører. Der skal være plads til, at ledelsen kan agere fra dag til dag, men aktionærerne skal også have en rimelig og billig måde at gøre deres ejerskab gældende. Hvordan alle disse ting skal vægtes er i dag bestemt af staten. Jeg vil mene, dette er en alt for vigtig opgave at overlade hertil, markedet vil give en langt bedre vægtning heraf.
Ligeledes er folkevalgte politikere påvirket af stemningen lige nu og her. Derfor vil der være for stor usikkerhed om, hvordan den fremtidige lovgivning er. Ligeledes bliver der implementeret elementer i lovgivningen, som efter min bedste opfattelse ikke hører hjemme. Et eksempel herpå er medarbejderrepræsentationen på bestyrelsesniveau. Selvom konsekvenserne heraf har været af mindre effekt end man kunne frygte, så er der stadig tale om en uacceptabel demokratisering af selskabet. Ligeledes vil man fastslå, at organiseringen af selskaber er et privat sag. Dette vil forhåbentlig være præventivt mod politikers luner vedrørende f.eks. ligestilling og kvoter i bestyrelsen.
Man skal bestemt ikke negligerer konsekvenserne af, at staten varetager dette område, fordi omkostningerne ikke er synlige. Usikkerhed og ikke optimale strukturer giver store omkostninger. Et eksempel herpå er unødvendige agentomkostninger i kapitalselskaber, som følger af at der ikke nødvendigvis er samordnet interesser mellem ejer og ledelse. Ligeledes kan den bureaukratiske byrde ligge en stor omkostning på virksomheder. Det anslås således fra regeringens side, at den nye selskabslov vil kunne reducere administrative udgifter med over 140 mio. kr.
Mulig organisering på et frit marked
Jeg vil understrege, at det følgende forbliver gætværk, men mange andre måder hvorpå markedet vil udbyde selskabsret kan forestilles. Men i og med at der vil være en overgang, vil jeg prøve at formulere et muligt scenarie med baggrund i en flydende overgang fra statsretligt til privatretligt område.
Første skridt vil være, at den ikke selskabsretlig lovgivning og den offentlige forvaltning tog hensyn og i langt højere grad accepterede andre former for selskabsorganiseringer end i dag. Der åbnes op for private alternative til erhvervs og selskabsstyrelsen.
Disse private alternative kan da udforme deres eget sæt regler, som eksisterende og nystartede virksomheder da kan tilslutte sig. De vil blive registreret her, ligesom man registreres i erhvervs og selskabsstyrelsen. Der vil løbende blive ført kontrol fra disse private selskabsretsorganisationer med medlemmerne, så de kan bevare deres status som et registreret selskab. Tvister mellem aktionærer-ledelsen, kreditor-selskabet etc. vil da kunne bringes for en domstol blandt det allerede eksisterende netværk af voldgiftsdomstole. Virksomheder vil da betale disse private alternativer for at klæde sig med en titel og være sikret retsligt i tvister. Når man indgår i en handel med en virksomhed, som er tilsluttet et bestemt sæt regler, accepterer man således implicit, at handlen indgår på de vedtagne regler.
Den eksisterende lovgivning kan man da erklære død, forstået på den måde, at den ikke vil blive opdateret og ændret i fremtiden. Med tiden vil selskaber flytte/konvertere til nye selskabsformer, da disse er den eksisterende overlegn. Som et alternativ kan man evt. sælge de eksisterende lovgivninger, som vil udgøre et vigtigt aktiv i en ny selskabsretlig organisation.
Børser vil også komme til at spille en større rolle i dette landskab af privat ret. Børserne har en interesse i en velfungerende markedsplads, derfor vil der fra deres side være specielle regler, der forhindrer insider-handel og sikrer aktionærrettigheder samt et tilstrækkelig niveau af information fra virksomhederne. Dette kan resultere i, at børser vil bevæge sig ind på markedet for privat ret, men det kan også resultere i øgede krav til selskaberne, og at det dermed kun er bestemte organisationsformer, der vil være velegnet til børsnotering.
Der vil muligvis være flere forskellige konstruktioner end i dag, men dette skal igen opvejes over for, at det er de færreste, der har tiden til at kende hundrede forskellige selskabskonstruktioner.
Den øgede konkurrence mellem udbyder af selskabsformer vil resultere i, at kun de bedste vil overleve. Selskabsformer vil komme og gå i takt med, at omgivelserne og kravene fra samfundet ændrer sig. Der er nogle åbenlyse netværkseksternaliteter i denne branche. Som før nævnt vil det alt andet lige være en fordel at have en alment accepteret selskabsform, som ens partnere kan nikke genkendende til. Men mulighederne for specialisering er store, indgangsbarrierne relativt små, så jeg tvivler på, at dette vil resultere i monopollignende tilstande.
En privatisering af dette rets område vil uden tvivl åbne op for et bredre udbud af bedre selskabsformer, det vil mindske omkostningerne til området og samfundet vil blive rigere. Det er en forbedring, der kan gennemføres relativt let og uden, at det nødvendigvis ses som samfundsomvæltende, i hvert fald sammenlignet med en privatisering af resten af retssystemet. Det kan være et eksempel og bevis på, at privat ret er et reelt og bedre alternativ til staten.
Selskabsret på det frie marked
Først og fremmest skal det lige siges, at den nye selskabslov er blevet vedtaget af folketiget, før sessionen afsluttede. Og tak for det iøvrigt; den nye lov er ganske meget bedre, end de to gamle love (ASL og APSL).
Dernæst må jeg påpege, at det rent faktisk er mennesker og ikke stater der bestemmer, hvilke selskabsformer der skal benyttes. Der er ingen der tvinger dig til at starte et A/S e.l.
Ser man isoleret på selskabsformen, er der store muligheder i Danmark for rent faktisk at vælge en skræddersyet selskabsform – via det såkaldte “stille selskab” (der blot er en betegnelse, der dækker over en uendelig stor mængde forskelligartede selskabsformer). En næsten tilsvarende stor frihed har man med I/S’et, hvor man fastsætter hvordan virksomheden organiseres i vedtægten.
Og iøvrigt står det dig selvfølgeligt frit for at vælge en selskabsform fra et andet EØS-land eller tredjeland… Med de skattemæssigekonsekvenser det så har.
Generelt at sige, at der ikke er frihed til at vælge den selskabsform man gerne vil, er m.a.o. ikke sandt.
Et andet spørgsmål er den begrænsede hæftelse, som så mange efterspørger. Det er rigtigt smart, at hæftelserne påhviler selskabet og ikke nogen andre og man kan da også se, at antallet af legale selskabsformer med begrænset hæftelse er stigende i lande, hvor man kan ifalde erstatningsbeløb, der er større end man ville kunne i Danmark. I mindre kapitalselskaber er den begrænsede hæftelse i øvrigt også mere eller mindre en løgn, fordi deltagerne gennem kautioner m.v. kommer til at hæfte for selskabets gæld til bank og kreditor.
Men for lige at træde et skridt tilbage kunne man jo spørge, om det overhoved er sådan borgerligt-moralsk, med en begrænset hæftelse. Enhver handling er menneskesegjort – hvorfor så ikke også lade mennesker bøde, hvis medgang vender til modgang?
Først og fremmest skal det lige siges, at den nye selskabslov er blevet vedtaget af folketiget, før sessionen afsluttede. Og tak for det iøvrigt; den nye lov er ganske meget bedre, end de to gamle love (ASL og APSL).
Dernæst må jeg påpege, at det rent faktisk er mennesker og ikke stater der bestemmer, hvilke selskabsformer der skal benyttes. Der er ingen der tvinger dig til at starte et A/S e.l.
Ser man isoleret på selskabsformen, er der store muligheder i Danmark for rent faktisk at vælge en skræddersyet selskabsform – via det såkaldte “stille selskab” (der blot er en betegnelse, der dækker over en uendelig stor mængde forskelligartede selskabsformer). En næsten tilsvarende stor frihed har man med I/S’et, hvor man fastsætter hvordan virksomheden organiseres i vedtægten.
Og iøvrigt står det dig selvfølgeligt frit for at vælge en selskabsform fra et andet EØS-land eller tredjeland… Med de skattemæssigekonsekvenser det så har.
Generelt at sige, at der ikke er frihed til at vælge den selskabsform man gerne vil, er m.a.o. ikke sandt.
Et andet spørgsmål er den begrænsede hæftelse, som så mange efterspørger. Det er rigtigt smart, at hæftelserne påhviler selskabet og ikke nogen andre og man kan da også se, at antallet af legale selskabsformer med begrænset hæftelse er stigende i lande, hvor man kan ifalde erstatningsbeløb, der er større end man ville kunne i Danmark. I mindre kapitalselskaber er den begrænsede hæftelse i øvrigt også mere eller mindre en løgn, fordi deltagerne gennem kautioner m.v. kommer til at hæfte for selskabets gæld til bank og kreditor.
Men for lige at træde et skridt tilbage kunne man jo spørge, om det overhoved er sådan borgerligt-moralsk, med en begrænset hæftelse. Enhver handling er menneskesegjort – hvorfor så ikke også lade mennesker bøde, hvis medgang vender til modgang?
Ja, artiklen er faktisk også skrevet før loven blev vedtaget. Beklager for den fejl.
Jeg kan ikke finde et sted i artiklen, hvor jeg skriver at der ikke er frihed til at vælge mellem selskabsformer. SÅ jeg giver dig ret, et sådant udsagn vil være forkert, men jeg skrev det heller ikke. (Hvordan læser du det !?!, jeg skriver endda direkte, at der er selskabsretlig kontraktfrihed!)
Men, det ændrer ikke på at disse selskabsformer, er formet af jurister i diverse departementer og ikke på markedet. Disse selskabsformer er, ligemeget hvor godt i jurister mener i kan spore markedets behov, ikke markedsbestemt.
Omkring begrænset hæftelse.
Begrænset hæftelse i selskaber er (ifølge mig) en genial opfindelse. Det er de færreste kapitalejere der er gode til at drive forretning, – og omvendt. Bare se på IT-milliardærernes forfejlede investeringer, eller rigmandsønnens forsøg på at drive virksomhed.
At vi på denne måde får adskilt ejer og ledelse skaber en langt bedre befolkning af virksomheder. Om det så er borgerlig-moralsk er jeg ikke så bekymret for, det virker og forsvinder kun hvis skøre politiker vil noget andet.
Ja, artiklen er faktisk også skrevet før loven blev vedtaget. Beklager for den fejl.
Jeg kan ikke finde et sted i artiklen, hvor jeg skriver at der ikke er frihed til at vælge mellem selskabsformer. SÅ jeg giver dig ret, et sådant udsagn vil være forkert, men jeg skrev det heller ikke. (Hvordan læser du det !?!, jeg skriver endda direkte, at der er selskabsretlig kontraktfrihed!)
Men, det ændrer ikke på at disse selskabsformer, er formet af jurister i diverse departementer og ikke på markedet. Disse selskabsformer er, ligemeget hvor godt i jurister mener i kan spore markedets behov, ikke markedsbestemt.
Omkring begrænset hæftelse.
Begrænset hæftelse i selskaber er (ifølge mig) en genial opfindelse. Det er de færreste kapitalejere der er gode til at drive forretning, – og omvendt. Bare se på IT-milliardærernes forfejlede investeringer, eller rigmandsønnens forsøg på at drive virksomhed.
At vi på denne måde får adskilt ejer og ledelse skaber en langt bedre befolkning af virksomheder. Om det så er borgerlig-moralsk er jeg ikke så bekymret for, det virker og forsvinder kun hvis skøre politiker vil noget andet.
Et I/S vil vel ikke nødvendigvis være lig med, at ejer og leder er én og samme person? Ejerne kan jo godt hyre en person til at stå for driften, og så ellers ikke blande sig i virksomhedens forhold (ud over at holde lederen ansvarlig for fejl osv., selvfølgelig).
Til gengæld giver det jo ikke adgang til børsnotering, så alt andet lige er det sværere at rejse kapital…
Et I/S vil vel ikke nødvendigvis være lig med, at ejer og leder er én og samme person? Ejerne kan jo godt hyre en person til at stå for driften, og så ellers ikke blande sig i virksomhedens forhold (ud over at holde lederen ansvarlig for fejl osv., selvfølgelig).
Til gengæld giver det jo ikke adgang til børsnotering, så alt andet lige er det sværere at rejse kapital…
Sagtens, man kan godt sætte et sådan I/S sammen. Ejeren vil bare stadig hæfte personligt.
For en den almene pensionistopsparer eller venture-kapitalist vil et sådant setup næppe være acceptabelt. Det vil kræver al for megen tid at overvåge investeringerne og hvis det går galt vil det have alt for store konsekvenser.
Sagtens, man kan godt sætte et sådan I/S sammen. Ejeren vil bare stadig hæfte personligt.
For en den almene pensionistopsparer eller venture-kapitalist vil et sådant setup næppe være acceptabelt. Det vil kræver al for megen tid at overvåge investeringerne og hvis det går galt vil det have alt for store konsekvenser.