Forståelsen af negative og positive rettigheder er grundlæggende vigtig for forståelsen af liberalismen. Meget politik handler om rettigheder. Men rettigheder er ikke bare rettigheder. Rettigheder kan inddeles i to hovedkategorier: Negative og positive rettigheder, og dermed ikke sagt at en negativ rettighed er dårlig, tværtimod. Negative og positive rettigheder er ikke værdiladede størrelser men derimod objektive kriterier, et batteri har således også en positiv og en negativ pol. Man kan således tage næsten ethvert politisk spørgsmål og analysere det i elementer af negative og positive rettigheder. Dette betyder faktisk, at man kan analysere politiske holdninger objektivt, og det man vil finde er at liberalismen konsekvent er til negative rettigheder. Begreberne positiv og negative rettigheder blev først blev defineret af John Stuart Mill, men er mest kendt fra Isaiah Berlin.
Positive rettigheder defineres ved at man har krav på at modtage noget fra andre. Man har f.eks. ret til bistandshjælp. Det kaldes en positiv rettighed fordi det kræver at andre mennesker aktivt gør en indsats for at sikre rettigheden. For at få en positiv rettighed er man altså afhængig af at andre giver den.
Positive rettigheder kan ses som en gave som man har krav på at få.
Negative rettigheder derimod, defineres ved at man har krav på ikke at blive forhindret i en bestemt handling. Man har f.eks. ret til at arbejde. Det kaldes en negativ rettighed fordi andre ikke skal gøre noget aktivt for at sikre rettigheden. Nærmere tværtimod, så skal andre lade være med at gøre noget der forhindrer det. Negative rettigheder fordrer altså ingen afhængighed af andre.
Negative rettigheder kan ses som en ret til uhindret at selv at skabe noget.
Når termerne negative og positive rettigheder er så vigtige for liberalismen, er det fordi liberalismen simpelthen ikke anerkender positive rettigheder. Alle de rettigheder et menneske har, er og bliver negative rettigheder. Positive rettigheder er i liberalistisk optik simpelthen en narresut. Positive rettigheder betyder f.eks. også at staten ved tvang skal opkræve skatter for at få råd til at give positive rettigheder.
Negative rettigheder er principielt ubegrænsede, der er ingen grænser for hvad andre kan lade være med at forhindre dig i at gøre. Du har ret til at rejse til månen, hvis du har lyst – og penge nok! På det mere jordnære plan så har du ret til at købe en ny bil og et nyt køkken, men måske du ikke har råd til begge dele. Så må du foretage et valg, men det ændrer ikke ved den grundlæggende negative rettighed til at gøre begge dele. Det er ens egen formåen der sætter grænsen, så hvis man er i stand til at tjene flere penge, så kan man også udnytte sine negative rettigheder bedre.
Positive rettigheder er derimod stærkt begrænsede. Fordi det kræver andres penge, så sættes der en naturlig grænse. Hvis det var en positiv rettighed at flyve til månen, ja så skulle staten jo rent faktisk hoste op med pengene til turen. Ja selv på det mere jordnære plan, så rækker de positive rettigheder end ikke til en bustur til Harzen.
Der hvor positive rettigheder for alvor bliver til en utopi, er når man ønsker sig frihed som en positiv rettighed. Hvis man ser på nogle af de ord som er koblet på de to former for frihed, så giver det jo ikke nogen mening at man skal være afhængig af andre for at være fri. Det er en direkte modsætning. Et andet er flygtigheden, en positiv rettighed kan blive frataget med et pennestrøg. Positive rettigheder er således falske rettigheder, fordi man er afhængig af andre.
Positive rettigheder er falske. Dette kan ses på hvor let de er at krænke. Alt hvad det kræver er at der er nogen som gør ingenting. Hvis alle landets skatteydere beslutter at strejke, så kommer der jo ingen penge til til staten og derfor kan den ikke give de positive rettigheder. Problemet med de positive rettigheder er, at hvis de som skal betale gildet ikke længere vil være med og lægger armene over kors, så falder rettigheden.
I litteraturen er det største værk på det område nok Ayn Rands fiktions bog Atlas Shrugged. Bogen beskriver hvordan staten giver inkompetente erhvervsfolk positive rettigheder så de også kan få lov til at drive succesfulde virksomheder. Men de positive rettigheder skal jo betales, og det er så de dygtige erhvervsfolk der må afgive en bid af kagen. Det som bogen så beskriver er, at den ene efter den anden af de dygtige erhvervsfolk bare forsvinder fra den ene dag til den anden. Det som disse erhvervsfolk rent faktisk gør ved bare at forsvinde, er jo netop at krænke de positive rettigheder. Det er jo egentligt dybt kriminelt sådan at krænke andres positive rettigheder, men hvad kan man gøre de er jo pist væk borte. Et sted i bogen skrives det så det næsten ikke er til at tage fejl af. En af bogens hoved personer Henry Rearden bliver stillet for retten for at overtræde nogle af statens fordelingsnøgler der skal sikre at alle har lige muligheder. Helt konkret vil staten bestemme hvem som han skal sælge stål til og i hvilke mængder. Reardens forsvarstale afslører det som han kalder for ”deres teori”, hvilket er teorien om positive rettigheder. Som han siger ”deres teori har en fejl” (Their theory has a flaw). Denne fejl er nemlig at systemet forudsætter at han frivilligt spiller med og gør de positive rettigheder mulige. Hvis han derimod simpelthen holdt op med at drive sit stålværk, ja så var der ingen som fik stål og væk er de positive rettigheder. Staten kunne måske sætte et inkompetent fjols til at drive det et par måneder, men det vil ikke holde i længden. Man kunne selvfølgelig også tvinge Rearden til at fortsætte sit arbejde, men så ville de jo være slaveri.
Der er så nogle liberale skoler der påstår at negative rettigheder er urealistiske fordi de så let kan krænkes, specielt anses ejendomsretten for noget som staten positivt skal understøtte, ja faktisk så eksisterer ejendomsretten ikke uden staten. Disse skoler gør en af de mest væsentlige rettigheder indenfor liberalismen, nemlig ejendomsretten, til en positiv rettighed. Det er blot et forkert syn på staten.
Men ejendomsretten er stadigt en negativ rettighed. Magter man ikke at beskytte sin ejendom, så kan man heller ikke udnytte den negative rettighed som ejendomsretten er. Men man kan så indgå alliancer for at beskytte den, og her kan man godt se staten som en sådan alliance, men staten kan altså også være krænkeren og er det faktisk oftere end simple forbrydere er. En negativ rettighed kan naturligvis krænkes, men det ændrer ikke ved rettighedens moralske legimitet, og dermed grundlag for oprettelse af alliancer.
For at krænke en negativ rettighed, kræves der en aggression. Når man stjæler naboens ting, så udfører man en aggression. En positiv rettighed derimod krænkes ved at naboen nægter at betale for den positive rettighed. Den positive rettighed kan altså kun sikres ved at udøve en aggression mod naboen så han tvinges til at betale.
Positive rettigheder forudsætter altså aggression for deres opfyldelse eller ej, mens negative rettigheder krænkes ved aggressioner.
Positive rettigheder er i bund og grund statens berettigelse i dag, hvor staten før hen havde en berigtigelse i en alliance indgået for at beskytte ejendomsretten.
Umistelige rettigheder kan kun være negative rettigheder. Hvis nogen kommer og siger at en positiv rettighed er en menneskerettighed, så risikerer de at få et problem. For hvis staten går bankerot og ikke har råd til at sikre den positive rettighed så krænkes menneskerettighederne.
Antallet af negative rettigheder er principielt uendeligt, mens positive rettigheder er begrænsede. Eftersom en positiv rettighed kræver at andre aktivt gør noget, så sætter dette jo naturligvis en begrænsning. Men da negative rettigheder blot kræver at andre lader være med at gøre noget imod en, ja så er der jo milliarder af ting som andre kan lade være med at gøre.
En positiv rettighed er selvfølgelig tungere idet den indeholder noget værdi i form af en ydelse eller lign. Men man skal huske på at intet er gratis og den positive rettighed skal altså betales på en eller anden måde. Den negative rettighed kan kaldes tom fordi den ikke indeholder nogen umiddelbar værdi. Værdien i den negative rettighed er at man har ret til at skabe nye værdier uden at nogen forhindrer en i at gøre dette.
Negative rettigheder er således værdiskabende, mens positive rettigheder ikke skaber værdier, men omfordeler værdier.
Man kan koble følgende ord på negative og positive rettigheder.
Negative og positive rettigheder
Kjeld: Fin indgangsartikel til emnet.
Hvis man har fået lidt blod på tanden og gerne vil lidt i dybden med emnet så tillad mig lige lidt tilføjelser:
På Djævlens Advokat handlede deres første podcast faktisk om positive og negative frihedsrettigheder. Der interviewede de Morten Kjærum fra menneskerettighedsinstituttet:
http://www.devilsadvocate.dk/wordpress/?p=6
Christopher Arzrouni er lidt af en ekspert på området og har både lidt podcast og adskillige artikler om emnet.
Det jeg hurtigst kunne finde var denne kronik:
http://www.berlingske.dk/article/20070604/dineord/106041006/
Men, ellers kan man finde mange guldkorn ved at google ham lidt på emnet.
Det siger sig selv at der igennem tiden også har været en hel del skriverier på liberator.dk om emnet:
http://www.google.dk/search?hl=en&rlz=1C1CHMZ_enDK329DK329&q=site:liberator.dk+positive+rettigheder&btnG=Search
Libertas har også tidligere vendt emnet og der er (selvfølgelig) også lidt artikler af Christopher:
http://www.google.dk/search?hl=en&rlz=1C1CHMZ_enDK329DK329&q=site:libertas.dk+positive+rettigheder&btnG=Search
Kjeld: Fin indgangsartikel til emnet.
Hvis man har fået lidt blod på tanden og gerne vil lidt i dybden med emnet så tillad mig lige lidt tilføjelser:
På Djævlens Advokat handlede deres første podcast faktisk om positive og negative frihedsrettigheder. Der interviewede de Morten Kjærum fra menneskerettighedsinstituttet:
http://www.devilsadvocate.dk/wordpress/?p=6
Christopher Arzrouni er lidt af en ekspert på området og har både lidt podcast og adskillige artikler om emnet.
Det jeg hurtigst kunne finde var denne kronik:
http://www.berlingske.dk/article/20070604/dineord/106041006/
Men, ellers kan man finde mange guldkorn ved at google ham lidt på emnet.
Det siger sig selv at der igennem tiden også har været en hel del skriverier på liberator.dk om emnet:
http://www.google.dk/search?hl=en&rlz=1C1CHMZ_enDK329DK329&q=site:liberator.dk+positive+rettigheder&btnG=Search
Libertas har også tidligere vendt emnet og der er (selvfølgelig) også lidt artikler af Christopher:
http://www.google.dk/search?hl=en&rlz=1C1CHMZ_enDK329DK329&q=site:libertas.dk+positive+rettigheder&btnG=Search
En rigtig fin gennegang Kjeld!
@Kasper.
Tak for links. Jeg troede jeg kendte til Djævlens Advokat, men jeg har aldrig set at de havde podcasts. Super!
En rigtig fin gennegang Kjeld!
@Kasper.
Tak for links. Jeg troede jeg kendte til Djævlens Advokat, men jeg har aldrig set at de havde podcasts. Super!
Jeg synes det er interessant at tænke på Frihed, som en positiv rettighed. Det leder nemlig tankerne hen på hvor håbløst det er at få demokratiet til at sikre os netop denne rettighed.
Den tanke kunne du godt have ført videre, men interessant læsning. Man bør vel snart læse Atlas Shrugged
Jeg synes det er interessant at tænke på Frihed, som en positiv rettighed. Det leder nemlig tankerne hen på hvor håbløst det er at få demokratiet til at sikre os netop denne rettighed.
Den tanke kunne du godt have ført videre, men interessant læsning. Man bør vel snart læse Atlas Shrugged
Jeg synes det er interessant at tænke på Frihed, som en positiv rettighed. Det leder nemlig tankerne hen på hvor håbløst det er at få demokratiet til at sikre os netop denne rettighed.
Den tanke kunne du godt have ført videre, men interessant læsning. Man bør vel snart læse Atlas Shrugged
@ Kjeld
Jeg er nu en smule lodden ved at “at arbejde” skulle være en negativ rettighed. Man kan da forestille sig situationer hvor man er nød til at krænke nogen for at kunne arbejde. Hvis du eksempelvis ingenting ejer og der er ingen der er interesseret i ens arbejdskraft. Hvad skulle arbejdet så bestå i ?
@ Kjeld
Jeg er nu en smule lodden ved at “at arbejde” skulle være en negativ rettighed. Man kan da forestille sig situationer hvor man er nød til at krænke nogen for at kunne arbejde. Hvis du eksempelvis ingenting ejer og der er ingen der er interesseret i ens arbejdskraft. Hvad skulle arbejdet så bestå i ?
Arbejde. Det er interessant. Umiddelbart forekommer det urimeligt, at nogle faktisk taler om retten til arbejde. (Man kan sagtens forestille sig dem, der ville have skrevet det ind i en grundlov.) Hvis arbejde er en positiv rettighed, vil det udløse en omfattende statslig aktivtet. I praksis ligner det en positiv rettighed.
Arbejde. Det er interessant. Umiddelbart forekommer det urimeligt, at nogle faktisk taler om retten til arbejde. (Man kan sagtens forestille sig dem, der ville have skrevet det ind i en grundlov.) Hvis arbejde er en positiv rettighed, vil det udløse en omfattende statslig aktivtet. I praksis ligner det en positiv rettighed.
Man kunne selvfølgelig erstatte retten til at arbejde med retten til at producere. Men det ændrer ikke noget hvis man ikke har nogle ressourcer at producere med.
Men som jeg skriver, det er ens egen formåen der sætter grænser. Så hvis der ikke er nogen der er interesseret i ens arbejdskraft, så er det 99,9999% sikkert at det er ens egen formåen der er problemet.
ELLER også ligger der en krænkelse af negative rettigheder gemt et sted. f.eks. nogle lovregler eller lign.
Husk på at mennesket er kreativt og har altid været god til at finde måder at overleve (=arbejde) på.
Man kunne selvfølgelig erstatte retten til at arbejde med retten til at producere. Men det ændrer ikke noget hvis man ikke har nogle ressourcer at producere med.
Men som jeg skriver, det er ens egen formåen der sætter grænser. Så hvis der ikke er nogen der er interesseret i ens arbejdskraft, så er det 99,9999% sikkert at det er ens egen formåen der er problemet.
ELLER også ligger der en krænkelse af negative rettigheder gemt et sted. f.eks. nogle lovregler eller lign.
Husk på at mennesket er kreativt og har altid været god til at finde måder at overleve (=arbejde) på.
Forskellen på negativ og positiv rettighed mht. arbejde må vel være, at man kan have ret til AT arbejde, men ikke til ET arbejde? Altså har man ret til at arbejde, som man nu evner det, men ikke ret til, at andre skal sørge for et job.
Forskellen på negativ og positiv rettighed mht. arbejde må vel være, at man kan have ret til AT arbejde, men ikke til ET arbejde? Altså har man ret til at arbejde, som man nu evner det, men ikke ret til, at andre skal sørge for et job.
Forskellen på negativ og positiv rettighed mht. arbejde må vel være, at man kan have ret til AT arbejde, men ikke til ET arbejde? Altså har man ret til at arbejde, som man nu evner det, men ikke ret til, at andre skal sørge for et job.
For mig at se er både retten til at producere og retten til arbejde grundlæggende positive rettigheder. Men i praksis var det måske en udemærket positiv rettighed at indskrive i en lov, måske. Men er det ikke overflødig. Hvis man holder sig til negative rettigheder, så følger jo at man har ret til at tage/udføre et hvilken som helst arbejde med mindre det krænker nogens negative rettigheder.
For mig at se er både retten til at producere og retten til arbejde grundlæggende positive rettigheder. Men i praksis var det måske en udemærket positiv rettighed at indskrive i en lov, måske. Men er det ikke overflødig. Hvis man holder sig til negative rettigheder, så følger jo at man har ret til at tage/udføre et hvilken som helst arbejde med mindre det krænker nogens negative rettigheder.
Kim, jeg tror du kommer til at uddybe hvorfor du mener at arbejde er en positiv rettighed. Hvem er det som er forpligtet til at sikre at du kan arbejde?
Kim, jeg tror du kommer til at uddybe hvorfor du mener at arbejde er en positiv rettighed. Hvem er det som er forpligtet til at sikre at du kan arbejde?
Kim, jeg tror du kommer til at uddybe hvorfor du mener at arbejde er en positiv rettighed. Hvem er det som er forpligtet til at sikre at du kan arbejde?
I nogle tilfælde må det afhænge af den eksakte formulering, hvorvidt en given rettighed ender på den positive eller negative liste. F.eks. arbejde:
Negativ formulering (inspireret af grundloven):
Alle har lige og fri adgang til at søge erhverv.
Positiv formulering (socialistisk formulering):
Alle har ret til et job.
Den første gør op med evt. restriktioner i forhold til arbejdsmarkedet, fx kastesystemer, kønsdiskriminikation osv. Den anden forpligter rettighedsgiveren til at finde et job til de, der ikke gør en indsats stor nok selv.
I nogle tilfælde må det afhænge af den eksakte formulering, hvorvidt en given rettighed ender på den positive eller negative liste. F.eks. arbejde:
Negativ formulering (inspireret af grundloven):
Alle har lige og fri adgang til at søge erhverv.
Positiv formulering (socialistisk formulering):
Alle har ret til et job.
Den første gør op med evt. restriktioner i forhold til arbejdsmarkedet, fx kastesystemer, kønsdiskriminikation osv. Den anden forpligter rettighedsgiveren til at finde et job til de, der ikke gør en indsats stor nok selv.
Det ville være katastrofalt, hvis man lovfæstede retten til arbejde. Der findes vel nogle internationale dokumenter, hvor det er gjort, men hvordan vil man så hævde denne ret? Man vil gøre som, de gjorde i DDR.
En tendens i den retning viser den offentlige sektor, hvor arbejdet er underordnet i forhold til selve ansættelsen. Det har medført en klientgørelse af personalet.
Det ville være katastrofalt, hvis man lovfæstede retten til arbejde. Der findes vel nogle internationale dokumenter, hvor det er gjort, men hvordan vil man så hævde denne ret? Man vil gøre som, de gjorde i DDR.
En tendens i den retning viser den offentlige sektor, hvor arbejdet er underordnet i forhold til selve ansættelsen. Det har medført en klientgørelse af personalet.
@ Kjeld
Jeg syntes det ligger i ordvalget, “at have ret til at arbejde”. Det forudsætter nogle omstændigheder der gør det muligt at arbejde. Det kan ikke garanteres at disse omstændigheder altid er tilstede. Derfor er det en positiv rettighed.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal uddybe det mere. Men kan du ikke argumentere for at arbejde kan bære til titlen negativ rettighed.
@ Nake
Ja. Du har ret i at det nok ville kunne tolkes på en uheldig måde.
@ Kjeld
Jeg syntes det ligger i ordvalget, “at have ret til at arbejde”. Det forudsætter nogle omstændigheder der gør det muligt at arbejde. Det kan ikke garanteres at disse omstændigheder altid er tilstede. Derfor er det en positiv rettighed.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal uddybe det mere. Men kan du ikke argumentere for at arbejde kan bære til titlen negativ rettighed.
@ Nake
Ja. Du har ret i at det nok ville kunne tolkes på en uheldig måde.
@ Kjeld
Jeg syntes det ligger i ordvalget, “at have ret til at arbejde”. Det forudsætter nogle omstændigheder der gør det muligt at arbejde. Det kan ikke garanteres at disse omstændigheder altid er tilstede. Derfor er det en positiv rettighed.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal uddybe det mere. Men kan du ikke argumentere for at arbejde kan bære til titlen negativ rettighed.
@ Nake
Ja. Du har ret i at det nok ville kunne tolkes på en uheldig måde.
Arbejde er da for slaver:)
Og du har den ret din magt betinger.
Arbejde er da for slaver:)
Og du har den ret din magt betinger.
Det kan hurtigt blive en strid om semantik det her.
Hvis jeg havde skrevet “et arbejde” er der tale om et navneord, og så er alle vist klar over at her er den gal.
“at arbejde” derimod er et udsagnsled. Altså noget som du gør. Så er spørgsmålet om man kan kalde det som du gør for arbejde, hvis der ikke er nogen som er interesseret i det. Det mener jeg nu nok man kan.
Det kan hurtigt blive en strid om semantik det her.
Hvis jeg havde skrevet “et arbejde” er der tale om et navneord, og så er alle vist klar over at her er den gal.
“at arbejde” derimod er et udsagnsled. Altså noget som du gør. Så er spørgsmålet om man kan kalde det som du gør for arbejde, hvis der ikke er nogen som er interesseret i det. Det mener jeg nu nok man kan.
@ Kjeld
Det er ren semantik. Men det er hele nødvendigt i rettighedstænkning. Det er jo det en stor del af det juridiske tolkningsarbejde er.
‘Arbejde’ kan nok tolkes begge veje og er derfor som udgangspunkt ikke ‘stabilt’ nok til at være en fortjene betegnelsen negativ rettighed. Hvis det direkte defineres som en negativ rettighed så er der ingen ko på isen. Da vil en tolkning af rettigheden jo ikke kunne misforstås.
@ Kjeld
Det er ren semantik. Men det er hele nødvendigt i rettighedstænkning. Det er jo det en stor del af det juridiske tolkningsarbejde er.
‘Arbejde’ kan nok tolkes begge veje og er derfor som udgangspunkt ikke ‘stabilt’ nok til at være en fortjene betegnelsen negativ rettighed. Hvis det direkte defineres som en negativ rettighed så er der ingen ko på isen. Da vil en tolkning af rettigheden jo ikke kunne misforstås.
@ Kjeld
Det er ren semantik. Men det er hele nødvendigt i rettighedstænkning. Det er jo det en stor del af det juridiske tolkningsarbejde er.
‘Arbejde’ kan nok tolkes begge veje og er derfor som udgangspunkt ikke ‘stabilt’ nok til at være en fortjene betegnelsen negativ rettighed. Hvis det direkte defineres som en negativ rettighed så er der ingen ko på isen. Da vil en tolkning af rettigheden jo ikke kunne misforstås.
Et arbejde er en bearbejdning af omverden, der kan overdrages til andre. (Evt. til en selv på et tidspunkt.) Jeg kan altid arbejde. Thoreau arbejdede rigtigt meget i sin hytte ved Walden Pond. Jeg har ikke krav på, at andre giver mig mulighed for at arbejde. Hvis jeg ikke kan få et arbejde, jeg kan leve af – det ligger jo ikke i definitionen, at andre vil købe mit arbejde – , befinder jeg mig i noget, der ligner en naturtilstand. Så kan jeg samle bær el. flasker.
Når man gør arbejde til en positiv rettighed, kan det let ske, at selve arbejdet udføres, selv om der finder en aflønning sted.
Et arbejde er en bearbejdning af omverden, der kan overdrages til andre. (Evt. til en selv på et tidspunkt.) Jeg kan altid arbejde. Thoreau arbejdede rigtigt meget i sin hytte ved Walden Pond. Jeg har ikke krav på, at andre giver mig mulighed for at arbejde. Hvis jeg ikke kan få et arbejde, jeg kan leve af – det ligger jo ikke i definitionen, at andre vil købe mit arbejde – , befinder jeg mig i noget, der ligner en naturtilstand. Så kan jeg samle bær el. flasker.
Når man gør arbejde til en positiv rettighed, kan det let ske, at selve arbejdet udføres, selv om der finder en aflønning sted.
Et arbejde er en bearbejdning af omverden, der kan overdrages til andre. (Evt. til en selv på et tidspunkt.) Jeg kan altid arbejde. Thoreau arbejdede rigtigt meget i sin hytte ved Walden Pond. Jeg har ikke krav på, at andre giver mig mulighed for at arbejde. Hvis jeg ikke kan få et arbejde, jeg kan leve af – det ligger jo ikke i definitionen, at andre vil købe mit arbejde – , befinder jeg mig i noget, der ligner en naturtilstand. Så kan jeg samle bær el. flasker.
Når man gør arbejde til en positiv rettighed, kan det let ske, at selve arbejdet udføres, selv om der finder en aflønning sted.
Gisp. “Når man gør arbejde til en positiv rettighed, kan det let ske, at selve arbejdet ikke udføres, selv om der finder en aflønning sted.”
Gisp. “Når man gør arbejde til en positiv rettighed, kan det let ske, at selve arbejdet ikke udføres, selv om der finder en aflønning sted.”
Gisp. “Når man gør arbejde til en positiv rettighed, kan det let ske, at selve arbejdet ikke udføres, selv om der finder en aflønning sted.”
@ Nake
Interessant. Men med den deffinition af arbejde, så er det vel omsonst at definere den som en rettighed. Det er jo et så bredt begreb at eventuelle forsøg på at begrænse retten til arbejde allerede har overtrådt andre og mere åbenbare rettigheder.
@ Nake
Interessant. Men med den deffinition af arbejde, så er det vel omsonst at definere den som en rettighed. Det er jo et så bredt begreb at eventuelle forsøg på at begrænse retten til arbejde allerede har overtrådt andre og mere åbenbare rettigheder.
Jeg mener nu det er langt ude at kalde det for en positiv rettighed at man har ret til at arbejde, blot fordi det teoretisk kan opstå en situation hvor ingen vil købe produktet af arbejdet. Og selv i den situation er arbejdet jo stadigt udført uden at nogen har forhindret dette, værdien er bare nul.
Men det vigtige er hvordan man opfatter rettigheden, j.v.f. frihed som positiv eller negativ rettighed. Kollektivister vil typisk se rettigheder som positive, mens liberalister konsekvent ser dem som negative.
Jeg mener nu det er langt ude at kalde det for en positiv rettighed at man har ret til at arbejde, blot fordi det teoretisk kan opstå en situation hvor ingen vil købe produktet af arbejdet. Og selv i den situation er arbejdet jo stadigt udført uden at nogen har forhindret dette, værdien er bare nul.
Men det vigtige er hvordan man opfatter rettigheden, j.v.f. frihed som positiv eller negativ rettighed. Kollektivister vil typisk se rettigheder som positive, mens liberalister konsekvent ser dem som negative.
Min definition af arbejde er alligevel snæver nok til, at den udelukker meget af det, der kaldes arbejde i daglig tale.
Min definition af arbejde er alligevel snæver nok til, at den udelukker meget af det, der kaldes arbejde i daglig tale.
@ Nake
Interessant.
@Kjeld
Det er da ikke langt ude. Rettigheder skal være vandtætte før de kan formuleres som negative. Men du har ret i at det som udgangspunkt er bedre at tænke i negative rettigheder som vi liberale har for vane.
Det jeg opponerer mod er at en ret til arbejde, virker overflødig, med mindre den formuleres som en positiv ret. De andre, mere anderkendte, negative frihedsrettigheder vil fint beskytte retten til arbejde.
Men vi kommer nok ikke videre. Semantiske diskutioner ender som regel i remis.
@ Nake
Interessant.
@Kjeld
Det er da ikke langt ude. Rettigheder skal være vandtætte før de kan formuleres som negative. Men du har ret i at det som udgangspunkt er bedre at tænke i negative rettigheder som vi liberale har for vane.
Det jeg opponerer mod er at en ret til arbejde, virker overflødig, med mindre den formuleres som en positiv ret. De andre, mere anderkendte, negative frihedsrettigheder vil fint beskytte retten til arbejde.
Men vi kommer nok ikke videre. Semantiske diskutioner ender som regel i remis.
@ Nake
Interessant.
@Kjeld
Det er da ikke langt ude. Rettigheder skal være vandtætte før de kan formuleres som negative. Men du har ret i at det som udgangspunkt er bedre at tænke i negative rettigheder som vi liberale har for vane.
Det jeg opponerer mod er at en ret til arbejde, virker overflødig, med mindre den formuleres som en positiv ret. De andre, mere anderkendte, negative frihedsrettigheder vil fint beskytte retten til arbejde.
Men vi kommer nok ikke videre. Semantiske diskutioner ender som regel i remis.
@ Kim Hvid Johnsen. I min definition har jeg ikke inddraget markedet som en forudsætning ( selv om markedet naturligvis godt kan inddrages under definitionen. ) Dvs. at først kommer arbejdet; om det så skal på markedet er en ganske anden sag. Du kan selv pudse vinduer, men du kan også hyre en vinduespudser. I begge tilfælde udføres der et arbejde, men markedet er kun et forhold i det andet.
Jeg synes, at I skal fortsætte diskussionen. For kan man ikke forestille sig arbejde, som nogle vil forsøge at forhindre?
Prostitution er et arbejde. ( Dets farlighed for udøveren er irrelevant her. ) Udbyderen leverer en ydelse i forhold til en aftale med aftageren. Her er det lidt anstrengt at tale om en bearbejdning af omverdenen, men kunden er forhåbentligt ikke den samme efter som før. ( Det er generelt for servicefag. ) En kriminalisering af branchen medfører ikke, at det ikke længere er et arbejde.
@ Kim Hvid Johnsen. I min definition har jeg ikke inddraget markedet som en forudsætning ( selv om markedet naturligvis godt kan inddrages under definitionen. ) Dvs. at først kommer arbejdet; om det så skal på markedet er en ganske anden sag. Du kan selv pudse vinduer, men du kan også hyre en vinduespudser. I begge tilfælde udføres der et arbejde, men markedet er kun et forhold i det andet.
Jeg synes, at I skal fortsætte diskussionen. For kan man ikke forestille sig arbejde, som nogle vil forsøge at forhindre?
Prostitution er et arbejde. ( Dets farlighed for udøveren er irrelevant her. ) Udbyderen leverer en ydelse i forhold til en aftale med aftageren. Her er det lidt anstrengt at tale om en bearbejdning af omverdenen, men kunden er forhåbentligt ikke den samme efter som før. ( Det er generelt for servicefag. ) En kriminalisering af branchen medfører ikke, at det ikke længere er et arbejde.
Jeg vil nok mene at begrebet ejendomsret som negativ rettighed kan være mere ulden i definitionen eftersom det jo er staten der stortset idag garanterer denne.
Et andet eksempel vil være retten til at sælge sin ejendom. Hvis der ikke er nogen som vil købe, så har vi også problemet her.
Jeg vil nok mene at begrebet ejendomsret som negativ rettighed kan være mere ulden i definitionen eftersom det jo er staten der stortset idag garanterer denne.
Et andet eksempel vil være retten til at sælge sin ejendom. Hvis der ikke er nogen som vil købe, så har vi også problemet her.
Jeg vil nok mene at begrebet ejendomsret som negativ rettighed kan være mere ulden i definitionen eftersom det jo er staten der stortset idag garanterer denne.
Et andet eksempel vil være retten til at sælge sin ejendom. Hvis der ikke er nogen som vil købe, så har vi også problemet her.
Distinktionen mellem positive og negative rettigheder er kunstig, og den afslører en liberal bias hos den som benytter sig af begreberne. Begreberne kan ved hjælp af sproglig snilde hurtigt vendes fra positiv til negativ, samt omvendt.
F.eks. kan retten til mad, som her er beskrevet positivt, omskrives til at være retten til ikke at blive hindret i at tømme naboens køleskab. Nogle mener så at denne negative ret ikke er negativ, eftersom den baserer sig på vold mod naboens ejendom/køleskab. Men det er netop her denne liberalistiske bias bliver afsløret, eftersom at det faktum at dette køleskab tilhører naboen, blot er en liberalistisk antagelse, og ikke noget vi kan læse ud af rettighedsdefinitionen som sådan.
Et andet eksempel hvor vi omskriver en negativ ret til en positiv, er hvor jeg kommer kørende med 200 km/t ud af landevejen, og det pludselig står en lille pige midt på vejen. For at undgå at ramme denne pige, skal jeg aktivt dreje på håndtaget og aktivt fjerne foden som ellers hviler roligt på speederen fra denne. Pigens ret til ikke at blive kørt over er hermed positiv, da denne afhænger af en handling fra mig.
VH Morten Højer Jensen
Distinktionen mellem positive og negative rettigheder er kunstig, og den afslører en liberal bias hos den som benytter sig af begreberne. Begreberne kan ved hjælp af sproglig snilde hurtigt vendes fra positiv til negativ, samt omvendt.
F.eks. kan retten til mad, som her er beskrevet positivt, omskrives til at være retten til ikke at blive hindret i at tømme naboens køleskab. Nogle mener så at denne negative ret ikke er negativ, eftersom den baserer sig på vold mod naboens ejendom/køleskab. Men det er netop her denne liberalistiske bias bliver afsløret, eftersom at det faktum at dette køleskab tilhører naboen, blot er en liberalistisk antagelse, og ikke noget vi kan læse ud af rettighedsdefinitionen som sådan.
Et andet eksempel hvor vi omskriver en negativ ret til en positiv, er hvor jeg kommer kørende med 200 km/t ud af landevejen, og det pludselig står en lille pige midt på vejen. For at undgå at ramme denne pige, skal jeg aktivt dreje på håndtaget og aktivt fjerne foden som ellers hviler roligt på speederen fra denne. Pigens ret til ikke at blive kørt over er hermed positiv, da denne afhænger af en handling fra mig.
VH Morten Højer Jensen
Godt og vigtigt skriv, Kjeld.
Godt og vigtigt skriv, Kjeld.
Det er en negativ rettighed at kunne bevæge…men ejendomsretten går ind og begrænser dette med tvang. Derfor er ejendomsretten en positiv ret. Den er heller ikke ubegrænset, da der kun er et hvis antal steder vi kan være…Jorden/universet er ikke uendeligt.
Det er en negativ rettighed at kunne bevæge…men ejendomsretten går ind og begrænser dette med tvang. Derfor er ejendomsretten en positiv ret. Den er heller ikke ubegrænset, da der kun er et hvis antal steder vi kan være…Jorden/universet er ikke uendeligt.
Det er en negativ rettighed at kunne bevæge…men ejendomsretten går ind og begrænser dette med tvang. Derfor er ejendomsretten en positiv ret. Den er heller ikke ubegrænset, da der kun er et hvis antal steder vi kan være…Jorden/universet er ikke uendeligt.
Det er en negativ rettighed at kunne bevæge…men ejendomsretten går ind og begrænser dette med tvang. Derfor er ejendomsretten en positiv ret. Den er heller ikke ubegrænset, da der kun er et hvis antal steder vi kan være…Jorden/universet er ikke uendeligt.
Det er en negativ rettighed at kunne bevæge…men ejendomsretten går ind og begrænser dette med tvang. Derfor er ejendomsretten en positiv ret. Den er heller ikke ubegrænset, da der kun er et hvis antal steder vi kan være…Jorden/universet er ikke uendeligt.