Greenpeaces storpattede idioti har båret frugt. Et totalt usagligt, landsskadeligt forbud mod at sælge sælprodukter i EU er tragisk nok blevet gennemført. Det er resultat af en hetz, som Brigitte Bardot og venstrefløjens pensionistforening, Greenpeace, lavede omkring 1980 for at rage til sig af penge og presselir.
Sæler er ikke en truet dyreart, slet ikke. For godt 10 år siden blev danske sæler ramt af en sygdom, som slog 90% af bestanden ihjel. 2 år efter var antallet genoprettet til 100%, altså en 10-dobling på 2 år. Dyrlæger har vurderet grønlændernes og canadiernes fangstmetoder og sagt, at det at dræbe en sælunge med et kølleslag på hovedet er den hurtigste og mest humane måde at slå en sælunge ihjel på. Der er ingen grund til at kritisere canadiere og grønlændere for det, og der er ingen grund til at forbyde sælskindsprodukter, som Danmark i øvrigt har haft en stor del af verdenshandelen med gennem Danske Pelsauktioner.
Derimod er EUs cafélatterlige forbud særdeles skadeligt for de af fangerne i Grønland, der ikke allerede er bukket under i druk og drab i de socialdemokratiske betonsiloer i Nuuk, hvor bureaukraterne og politikerne har proppet disse selvstændige næringsdrivende ind.
http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-22161326.html
Sælforbuddet er umanerlig tåbeligt og formentlig i dyb modstrid med WTO. Det hele er båret af en vegansk dyreretslobby, som ønsker at dyr skal have menneskerettigheder. Det er til at tude over, at så mange danske MEP’ere er faldet for dyreretsbevægelsens løgnagtige propaganda. Jeg vil gerne se de samme tåber vride sig, når dyrelobbyen siger ciao og tager de blødkogte æg fra os. Forbuddet er en skændsel!