Nu er den politiske kamp efter Fogh begyndt på Christiansborg. Venstre siger, at man ikke skal stemme på SF, fordi de er socialister. SF siger, at man ikke skal stemme på Venstre, fordi de er liberalister.
Villy Søvndahl udtaler bl.a. om Løkke:
“- Lars Løkke har som sundhedsminister stået i spidsen for opsplitningen af vores sundhedsvæsen i et A- og et B-hold. Det er ikke sket ved at tage en åben politisk kamp, for Løkke ved udmærket, at langt de fleste danskere er tilhængere af et offentligt sundhedsvæsen med fri og lige adgang for alle.”
Længere nede i artiklen står der, at 10 gange så mange danskere har en sundhedsforsikring som i 2001. Ja, danskere kan tydeligvis ikke lide privat hospitaler. Altså medmindre de selvfølgelig får valget, men det går Villy ikke ind for,. Det er jo ikke demokratisk at vælge i hverdagen. Eneste valg i et demokrati er det der sker i en valgboks. Et valg som giver dig mindre frihed, uanset hvad du stemmer på.