”Hvis du vil bygge et skib, sæt da ikke dine mænd til at samle træ, fordele arbejdet og udstede ordrer. Lær dem i stedet at længes inderligt efter det store, uendelige hav.” Sådan blev det udtrykt af den franske forfatter og pilot Antoine de Saint-Exupéry.
Når de højest ragende politiske debatter i landet med verdens mest omfattende socialstat handler om, hvorvidt det er moralsk at sænke topskatten med halvanden procent, så kan man dog som liberal ikke forvente, at nogen vil længes efter et friere samfund. Den dødkedelige debat er et problem, som eksponeres fremmest ved den afgående Rasmussens politik, som vil blive videreført af den nye Rasmussen. Dets rod er manglen på drømme hos liberale.
Et menneskes politiske og filosofiske indstilling for resten af livet formes meget oftere end ikke i ungdommen: Det er her, man begynder at lægge sine egne planer for fremtiden og dermed opdager, hvilke bånd der pålægges en. Det er også her, man forhåbentligt får en respekt for, at andre mennesker kan vælge at leve deres liv på anden vis end en selv. Ikke mindst begynder man at interessere sig for tankerne, som andre har gjort sig om de samme emner.
I dag består det første møde med politik uvilkårligt af politikere på TV. Det forekommer den unge seer med en appetit for idéer, at siden politikerne er enige ud til den sidste promille, kan de store spørgsmål så som privat versus statslig sfære, skattens retfærdighed og uindskrænket flertalsstyre ikke længere diskuteres. Tilbage er administration og finjustering, og den oprigtigt tænkende og nysgerrige mister interessen. Nu kan kun den rygradsløse manipulator finde interesse for politik, hvor han med sine sociale evner kan skabe alliancer, bedrage sine omgivelser og føje sig for de, der manipulerer endnu bedre end ham, og med disse værktøjer komme så tæt på toppen som muligt.
Løsningen er ikke at opmuntre de dygtigste og mest oprigtige liberale mennesker til at træde ind i politik. Politik er et spil, hvis natur straffer netop de personlige kvaliteter, som vi værdsætter hos disse mennesker, og som vi ville udpege dem på baggrund af. For dem at blive valgt til Folketinget ville svare til at stille op til spydkast med udfoldede paraplyer.
Når vi som liberale vil en verden, der kan synes fjernt fra den eksisterende socialdemokratiske konsensus, så bør vi i stedet kigge på historien og tage ved lære af de grupper, der faktisk lykkedes med en omfattende reformering af samfundet. Mens deres politiske idealer kan have været langt fra vores, så har de talt til unge mennesker af den samme slags, som vi vil, og de har haft held med at overbevise tilstrækkeligt mange til at få indflydelse. Hvadend det har været marxister eller indiske og amerikanske uafhængighedsforkæmpere, så har de alle det til fælles, at de havde modet til at være utopiske.
Grupperingerne fik ikke succes ved kun at tale om de ting, der kunne gennemføres i morgen. For at motivere måtte man markedsføre det endelige mål; få folk til at drømme om en samfundsstruktur, der muliggør det hidtil umulige og nedbryder de hidtil unedbrydelige barrierer for menneskets udfoldelse.
Hvorfor skulle ambitiøse og dygtige mennesker bruge en stor del af deres liv på at arbejde for at ændre de politiske forhold, hvis topmålet for succes er, hurra!, en afskaffelse af topskatten? Det er visioner, der har formet verden, men for folk, der tør have visioner, er den danske politiske debat lige så ophidsende som nye opvasketabletter med andre farver på indpakningen.
Hvis den rynkede og kortsigtede linje, som regeringen står for, således fortsat er det, som folk vil lære at kende som liberalt, så skal vi ikke forvente at kunne opildne landets ildsjæle til kamp for noget som helst. Og vi kan blot se til, mens kollektiviseringen roligt, men støt, banker livet og initiativet ud af os.
Men hvis frihedens agitatorer, hvad end de findes i erhvervslivet eller som forskere og undervisere, kan finde modet til kompromisløst at forsvare principperne, som al menneskelig fremgang og udfoldelse afhænger af, så ser fremtiden lys ud. Hvis de tør være utopiske og kan få os unge til at drømme om et samfund, hvor den anderledes ikke normaliseres, den rige ikke berøves, og den geniale ikke handicappes, men hvor alt kan lade sig gøre, så har friheden sine bedste dage foran sig.
Artiklen har tidligere været bragt i let forkortet udgave i Berlingske Tidende som læserbrev.
God artikel og tak for at du har lagt den her, da jeg ikke læser Berlingske.
Tja, hvad kan du gøre. Bla. Advocate for self-governement prøver at komme med nogle bud.
Mine bud er:
Du kan skrive læserbreve om det liberale budskab
Du kan støtte frihedsorienterede organisationer, Cepos, Amnesty(?), Skatteborgerforeningen o.lign.
Du kan arbejde partipolitisk i borgerligepartier. Hvis du er borgerlig og er i et parti, så medgiver jeg da gerne at det er op af bakke i Venstre, De Radikale og Konservative. Der er så også Liberal Alliance.
På den korte bane er det Folketingsmedlemmerne der skal påvirkes til fremsætte borgerlig/liberal lovgivning.
På den lange bane er fortsat promovering af liberale/borgerlige holdninger og værdier det der med tiden gør dem til den almindelige holdning og værdisæt i befolkningen.
Jeg mener du bør have fokus på begge dele, og gøre det på en positiv måde. Mange folk er liberale på mange punkter og dem bør du gribe istedet for at fokusere på alle de punkter, hvor de ikke er liberale. Tal om stoffer med en fra Enhedslisten og om skat med en konservativ, og begge vil være enige i dine liberale synspunkter.

Nu når venstrefløjen har fået velfærdsstaten, har de efterhånden opgivet deres store drøm om et ”retfærdigt samfund”, og fokusere mere på aktuelle ”nedskæringer”. I dag drømmer de i stedet om et samfund med muslimer og frisind, men uden rygning, prostitutioner og flerkoneri. Det burde vi være i stand til at konkurrere med.
@Rasmus Ole Hansen
Det nytter jo ikke at tale prædike for punkter, de allerede er enige i. Den moralske liberalisme stærke side er dens stærke principper. Det handler ikke om stoffer eller skatter, men retten til at gøre ved sin krop som man vil, så længe det ikke skader andre, og retten til produktet af sit arbejde.

Rigtig god artikkel Lasse. Jeg er enig med Rasmus Ole Hansen i at vi bør rykke på flere fronter, selvom politik egentlig er for idioter. Hvis vi kan få mindre liberale sejre (fjernelse af topskat, etc.) er det kun godt. Men kun sålænge vi ikke glemmer målet. Fjernelse af topskatten kan aldrig blvie endemålet og det skal vi være MEGET opmærksomme på.

Jeg kunne ikke være mere enig med dig Lasse. Det kan være ekstremt hårdt og trættende, at operere i det borgerlige/liberale miljø i Danmark da det, som du selv skriver, er drænet for visioner. Men det er ikke bare visioner der mangler, det liberale miljø er generelt støvet, usexet og kreativitet er en af dets mest knappe ressourcer. Det er den enkelte, der skal finde visionerne og drømmene hos sig selv. Men man skal fandeme være stædig og naiv for at kunne opretholde disse i det lange løb – Hvilket der så heldigvis også er nogle få, der er! Men langt, langt de fleste falder blot i den kedelige, støvede, borgerlige suppedas og sætter deres lid til politikere og tænketanke, der tænker sig selv og os andre halvt ihjel.
Der er kun en måde at komme videre på, og det er ved at tegne ideerne om frihed op på ny, så de kommer til at fremstå store, larmende og sexede. Så skal skal tilhængerne og visionerne nok komme til. Det kræver bare lidt mod, naivitet og hårdt, hårdt arbejde.

Kanon inspirerende Lasse – tak for den!
Men det er egentligt temmeligt simpelt. Tænk Ron Paul eller Daniel Hannan. Eller Glistrup dengang i 70’erne.
De fleste “bevægelser” skyldes én person, der rammer plet i tid og sted. Så istedet for at bruge tid på alt muligt andet, burde vi koncentrere os om at finde Danmarks “Jean d’Arc”. Hun må da være her, et eller andet sted!

@Filip
Hvis hun da ikke forlængst er blevet brændt på bålet…

Helt sikkert!! Det er en kapitalistisk wunderwoman, der skal til. En der kan menneskeliggøre kapitalismen uden at gå på kompromis med sine idealer. Der kunne f.eks. være et kæmpe potentiale i at henvende sig direkte til de mange unge, der er højreorienterede på fordelingspolitiken men samtidigt venstreorienterede på værdipolitiken. Det handler bare om at give kapitalismen det menneskekærlige, hensynsfulde og åbensindede ansigt, som ideologien i virkeligheden fortjener. Så ud med jakkesættet og “greed is good” attituden og ind med kvindelighed, bløde værdier, optimisme og frækhed.
Man kan dog godt modne ideologien og miljøet omkring den, så sandsynligheden for at denne person mirakuløst skulle dukke op bliver lidt større. Det er i hvert fald dumt at lede i mørket.

Helt korrekt set. Topskatten bliver først afskaffet den dag det er gavnligt for staten. Rigtigt og forkert spiller ingen rolle i den sag, men udelukkende utilitaristiske hensyn. Lad derfor være med at bruge mere energi og tid på den sag, og lad os i stedet påvirke folks drømme og moralske skemaer, således at:
1) frihed>lighed
2) civilsamfund>stat
3) marked>stat
Når lighed i sig selv er blevet næsten synonym med retfærdighed, er det fordi sprogets betydning har ændret sig. Derfor må vi påvirke og ændre ordenes betydning i folks bevidsthed. I et venstreorienteret, studentikost sprog skal vi med andre ord præge diskursen. Det gøres hermeneutisk, dvs. ved kunsten, litteraturen og iscenesættelsen – a la det som Søren Viuff tidligere har slået til lyd for her på siden.
Så kære liberale; fortæl historier om friheden – ikke skattetrykket. Skab fortællinger der er indbydende, fængende, læseværdige og originale. Mennesker vil ikke fodres med politisk argumentation eller utilitaristiske nytteregnskaber, men derimod med gode fortællinger.
Friheden findes. Nu skal den forælles!

“Jean d’Arc” tja hvem kunne det mon være. Anders Fogh Rasmussen. Nej han stod ikke distancen.
Er der nogen som har opskriften på hvordan man lave en ny?
Men jeg mener nu ikke at der er noget til hindrer for at vi andre dødelige udnytter det politiske system til at sprede vores tanker.
Når der diskuteres 1½% mindre topskat, så skal der være et parti som siger helt væk.
Når der diskuteres legalisering af hash eller gratis uddeling af heroin, så skal der være et parti som siger at loven om euforiserende stoffer skal afskaffes.
Jeg kan da også anbefale mange af de unge mennesker som jo er her på Liberator at mingle lidt med Liberal Alliances Ungdom.
http://liblog.dk/