Det er “Årets Idealist”, Bonnichsen, der fik prisen.
http://politiken.dk/debat/article659235.ece
Det er besynderligt, at man kan erklæres som idealist for så lidt.
Det eneste, der smager lidt af idealist ved Bonnichsen, er, at han er ærlig nok til at fortælle os, at selv om skatteyderne har betalt hans løn i over 40 år for at sikre borgernes ytringsfrihed, så stikker han – og formentlig flere tusinde andre politifolk – halen mellem benene den dag, der er brug for de sikkerhedsydelser, PET skulle have leveret.
I stedet for at forsvare borgernes rettigheder, synes Bonnichsen, at borgerne skal bøje nakken og tie stille, når mørkets fyrster og deres mellemøstlige hjælpere truer danskerne på livet.
Ja, tak, Bonnichsen, det har vi fundet ud af helt uden at fylde din lønkonto i 40 år i træk.
Igen må man spørge sig om, hvad vi egentlig skal med staten. Hvem har dog brug for Bonnichsen og resten af hans XXXL-organisation?
Ærlig mand får pris
Er du sikker på, at du har forstået budskabet?
Bonnichsen er kåret som idealist, fordi han beder os stoppe op, og overveje hvor meget magt politiet – heriblandt efterretningstjenesten – skal have. Som han påpeger, er det måske bedre at risikoen for terrorangreb bliver lidt større, end at der udvikles et kontrolsamfund. Som det fremgår af artiklen, er antallet af ansatte i PET mere end fordoblet siden Bonnichsen forlod tjenesten.
Han er måske mere enig med dig end du aner.
Er du sikker på, at du har forstået budskabet?
Bonnichsen er kåret som idealist, fordi han beder os stoppe op, og overveje hvor meget magt politiet – heriblandt efterretningstjenesten – skal have. Som han påpeger, er det måske bedre at risikoen for terrorangreb bliver lidt større, end at der udvikles et kontrolsamfund. Som det fremgår af artiklen, er antallet af ansatte i PET mere end fordoblet siden Bonnichsen forlod tjenesten.
Han er måske mere enig med dig end du aner.
Det er indviklet det her; men det er klart, at en tidligere, ikke med vægt, kan udtale sig, om det nærværende. Det eneste som er sikkert er, at vi har en ny situation, som har overrumplet politiet; den grænseløse kriminalitet, er ikke til at håndtere, for en lille provins som Danmark.
Hvordan vi skal forholde os til det, er et politisk spørgsmål; men i den almindelige fordummelse diskuteres hellere x-faktor, og i den akademiske er der også tyndt. Christoffersen fra institut for menneskerettigheder har flere gange mistolket tuneserdommen i medierne.
Kai Sørlander og juristjacob fra cepos havde en ok. diskussion på punditokraterne og i cepos; Spm er om det er regeringen eller domstolene der er nærmest til, at stå til ansvars, for vurderingen af, om rigets sikkerhed trues, og om alle, uanset om de er danske statsborgere eller ej, har lov til, at gå omkring, som en alvorlig trussel, ind til beviser kan fremlægges, uden at skabe yderligere trussel.
Pet og fet arbejder for, at undgå situationer. Klare beviser hænger ofte sammen med, at den alvorlige gerning blev gennemført. Det kan hurtigt være for sent; og der er også samarbejdet med fremmed underretning, at tage hensyn til.
Der er ingen tvivl om, at vi har brug for en forfatningsdomstol; og vi bør have klare rammer for pet og fet, men lad være med at tro, at jurister kan forsvare os mod grænseløst had.
Dette skal diskuteres, men jeg advarer mod nemme løsninger, som hemmelige advokater eller særlige domstole; hvorfor skulle jurister være bedre til krigslignende situationer end regeringen; militæret, fet og pet deler da.
Det vigtige er, en uddannet befolkning; som 1) holder regeringen fast på, at den styrer pet og fet indenfor demokratiets rammer, og som 2) holder folketinget op på tåbelige og uklare love.
Den største trussel er dovne danske akademikere, som ikke prøver at finde veje, men som står og stamper med tåbelige udsagn, som at hele verden er omfattet af vores Grundlov, og at løbende kreativ fortolkning af menneskerettighederne har forrang for vores forfatning; det er at gøre jurister til lovgivere. Lovgiver skal vælges af folket, i en stat, ihht statens forfatning.
Det er indviklet det her; men det er klart, at en tidligere, ikke med vægt, kan udtale sig, om det nærværende. Det eneste som er sikkert er, at vi har en ny situation, som har overrumplet politiet; den grænseløse kriminalitet, er ikke til at håndtere, for en lille provins som Danmark.
Hvordan vi skal forholde os til det, er et politisk spørgsmål; men i den almindelige fordummelse diskuteres hellere x-faktor, og i den akademiske er der også tyndt. Christoffersen fra institut for menneskerettigheder har flere gange mistolket tuneserdommen i medierne.
Kai Sørlander og juristjacob fra cepos havde en ok. diskussion på punditokraterne og i cepos; Spm er om det er regeringen eller domstolene der er nærmest til, at stå til ansvars, for vurderingen af, om rigets sikkerhed trues, og om alle, uanset om de er danske statsborgere eller ej, har lov til, at gå omkring, som en alvorlig trussel, ind til beviser kan fremlægges, uden at skabe yderligere trussel.
Pet og fet arbejder for, at undgå situationer. Klare beviser hænger ofte sammen med, at den alvorlige gerning blev gennemført. Det kan hurtigt være for sent; og der er også samarbejdet med fremmed underretning, at tage hensyn til.
Der er ingen tvivl om, at vi har brug for en forfatningsdomstol; og vi bør have klare rammer for pet og fet, men lad være med at tro, at jurister kan forsvare os mod grænseløst had.
Dette skal diskuteres, men jeg advarer mod nemme løsninger, som hemmelige advokater eller særlige domstole; hvorfor skulle jurister være bedre til krigslignende situationer end regeringen; militæret, fet og pet deler da.
Det vigtige er, en uddannet befolkning; som 1) holder regeringen fast på, at den styrer pet og fet indenfor demokratiets rammer, og som 2) holder folketinget op på tåbelige og uklare love.
Den største trussel er dovne danske akademikere, som ikke prøver at finde veje, men som står og stamper med tåbelige udsagn, som at hele verden er omfattet af vores Grundlov, og at løbende kreativ fortolkning af menneskerettighederne har forrang for vores forfatning; det er at gøre jurister til lovgivere. Lovgiver skal vælges af folket, i en stat, ihht statens forfatning.
Hej, Martin.
Bonnichsen har dog gang på gang fortalt den sig undrende befolkning, at vi skal bøje hovedet, holde kæft og tænke på Mekka i stedet for at sige vores mening.
Det gjorde han tydeligt i forbindelse med, at Kurt Westergaard fik Trykkefrihedsselskabets pris, Sapphoprisen 2008.
Bonnichsen synes, at hyldestskriftet ikke skulle udgives.
Der er intet idealistisk over sådan et statstjenestemandskryb.
Hej, Martin.
Bonnichsen har dog gang på gang fortalt den sig undrende befolkning, at vi skal bøje hovedet, holde kæft og tænke på Mekka i stedet for at sige vores mening.
Det gjorde han tydeligt i forbindelse med, at Kurt Westergaard fik Trykkefrihedsselskabets pris, Sapphoprisen 2008.
Bonnichsen synes, at hyldestskriftet ikke skulle udgives.
Der er intet idealistisk over sådan et statstjenestemandskryb.
Hej, Martin.
Bonnichsen har dog gang på gang fortalt den sig undrende befolkning, at vi skal bøje hovedet, holde kæft og tænke på Mekka i stedet for at sige vores mening.
Det gjorde han tydeligt i forbindelse med, at Kurt Westergaard fik Trykkefrihedsselskabets pris, Sapphoprisen 2008.
Bonnichsen synes, at hyldestskriftet ikke skulle udgives.
Der er intet idealistisk over sådan et statstjenestemandskryb.