Via EkstraBladet er her et link til Manchester Confidentials ugentlige klumme fra deres MP, Graham Stringer (Labour).
Graham har nogle interessante pointer omkring ordblindhed – nemlig at skolesystemet har opfundet ordblindhed som undskyldning for at der kommer så mange analfabeter ud af skolesystemet.
Fra hans klumme:
“So why does the education system, even after the huge injection of funds over the past ten years, fail so many people and what can be done about it?
Unlike many of society’s problems, the answers are simple.
The reason that so many children fail to read and write is because the wrong teaching methods are used. The education establishment, rather than admit that their eclectic and incomplete methods for instruction are at fault, have invented a brain disorder called dyslexia.
To label children as dyslexic because they’re confused by poor teaching methods is wicked.”
Det er jo stærke ord. Som det fremgår at EkstraBladet er flere organisationer der beskæftiger sig med ordblindhed rystede over at Gramham kan finde på at skrive sådan noget – hårdnakket benægtelse plejer at være første tegn på der muligvis kan være noget om snakken.
Hvorvidt Graham har ret ved jeg ikke – men han stiller som sagt nogle interessante spørgsmål.
Han har fat i en sandhed, men det er et problem, det er svært at være eksakt om. Men det er helt tydeligt, at mange lærere foretrækker at stemple elever, der ikke umiddelbart svarer til lærernes modeller frem for at se kritisk på sig selv. Stemplingen kan være forskellig og betegnelserne skifter fra årti til årti.
Desuden er det vanskeligt at sammenligne forskellige perioder. Tidligere kunne lærere lettere kvæle problemer og problemelever, men det var dog ikke det samme som at løse problemerne eller hjælpe eleverne videre.
Men da vi lever i et samfund, hvor det er akcepteret at fremstille sig selv som offer, er der desuden en del personer, der gladeligt tager de tvivlsomme beskrivelser – som f.eks. ordblindhed – på sig selv.
Han har fat i en sandhed, men det er et problem, det er svært at være eksakt om. Men det er helt tydeligt, at mange lærere foretrækker at stemple elever, der ikke umiddelbart svarer til lærernes modeller frem for at se kritisk på sig selv. Stemplingen kan være forskellig og betegnelserne skifter fra årti til årti.
Desuden er det vanskeligt at sammenligne forskellige perioder. Tidligere kunne lærere lettere kvæle problemer og problemelever, men det var dog ikke det samme som at løse problemerne eller hjælpe eleverne videre.
Men da vi lever i et samfund, hvor det er akcepteret at fremstille sig selv som offer, er der desuden en del personer, der gladeligt tager de tvivlsomme beskrivelser – som f.eks. ordblindhed – på sig selv.
Ja, det er uhyggeligt, som det er bliver mere og mere acceptabelt at få offerprædikater på sig.
For 100 år siden var der kun ganske få, som ville lade sig stemple som fattige og modtage almisser fra andre. De fleste på samfundets bud, var stolte mennesker, der gerne sultede lidt, for at slippe for at få fattig prædikatet på sig.
Idag ville alle studerende og deres mødre pådrage sig hvilket prædikat som helst, hvis det betød at de kunne få en skilling fra statan. Stolthed er gået af mode, hvilket er trist.
Ja, det er uhyggeligt, som det er bliver mere og mere acceptabelt at få offerprædikater på sig.
For 100 år siden var der kun ganske få, som ville lade sig stemple som fattige og modtage almisser fra andre. De fleste på samfundets bud, var stolte mennesker, der gerne sultede lidt, for at slippe for at få fattig prædikatet på sig.
Idag ville alle studerende og deres mødre pådrage sig hvilket prædikat som helst, hvis det betød at de kunne få en skilling fra statan. Stolthed er gået af mode, hvilket er trist.
Nu skal man så heller ikke skære alle over én kam; nogle har rent faktisk ret så svært ved at læse, men i stedet for at lade sig stemple som ofre, så prøver de så godt, de kan, og finder evt. en beskæftigelse/uddannelse, der ikke kræver at de skal sidde og læse 600 sider lange bøger dagen lang.
Om de ville læse bedre, hvis undervisningen blev forbedret er meget muligt, men det vil jeg ikke gøre mig klog på. Jeg synes bare, at man skal passe på med helt at afvise, at der muligvis er nogle, der ikke bare ønsker at være et offer, så de kan få penge fra staten.
Nu skal man så heller ikke skære alle over én kam; nogle har rent faktisk ret så svært ved at læse, men i stedet for at lade sig stemple som ofre, så prøver de så godt, de kan, og finder evt. en beskæftigelse/uddannelse, der ikke kræver at de skal sidde og læse 600 sider lange bøger dagen lang.
Om de ville læse bedre, hvis undervisningen blev forbedret er meget muligt, men det vil jeg ikke gøre mig klog på. Jeg synes bare, at man skal passe på med helt at afvise, at der muligvis er nogle, der ikke bare ønsker at være et offer, så de kan få penge fra staten.