Den bedste hjælpepakke? – Hold fingrene væk!

Bragt første gang i Børsen d. 23/12.
I de seneste dage har dagspressen varmet op til endnu en ”hjælpepakke” til de danske banker. Ordvalget er bizart, omend det er forståeligt i en politisk kontekst.
De politiske signaler om, at man nu vil ”hjælpe,” er frygtelige, for implicit sker en legitimering af, at hvis blot din investering er tilstrækkelig tåbelig, men stor nok, har staten ingen reservationer for at tage fra de mennesker, der lykkes på markedets undertiden vanskelige vilkår – og give til de virksomheder og personer, der har taget for store risici i håbet om en tilsvarende gevinst.
Problemstillingen er beklageligvis, at politikerne har et stort incitament til at vise ”handlekraft” for at sikre egne vælgere, når uventede situationer opstår. At ingen kan se, at dette blot er et nulsumsspil, hvor politikerne slås om vælgernes midler uden på nogen måde at skabe nogen værdi er beklageligt. Politik kan kun fordele og dermed på lang sigt erodere velfærd – ikke skabe den.
Det væsentligste er imidlertid, at politikerne husker på, hvad der skabte krisen. Politiske ambitioner om, at de hårdtarbejdendes produktion skal garantere for de mindre hårdtarbejdendes forbrug. Det er indlysende, at politisk intervention skaber en kunstig og dermed uholdbar forskydning af markedets ligevægt, hvilket både gælder når politikere plejer deres interesser overfor amerikanske husejere og danske banker.
Nationaløkonomi er ikke udpræget vanskeligt, for samme mekanisme gælder i privatlivet. Når kassen er tom, må der produceres mere. Hvis politikerne absolut skal intervenere, kan det ske ved at øge incitamentet til at producere mere; nemlig ved at fjerne et af deres egne styringsredskaber og dermed minimere skatten.
Det er tid til at finde citaterne fra Ronald Reagan frem: ”We are from the government, and we are here to help” – er stadig verdens farligste sætning, hvis man ønsker økonomisk fremgang og velstand og ikke har en personlig politisk motivation til at skabe økonomisk ubalance, uden hensyn til andet end sit eget genvalg.