S: Kunstnere skal have bedre betingelser – Politiken.dk

Man kan fristes til at sige, at de ikke er dovne kunstnere men blot dårlige kunstnere. At kalde sig selv kunstner burde ikke belønnes. Slet ikke når man er en dårlig kunstner, der ikke skaber noget.

Hvor ens politiske standpunkt end måtte være, virker det oplagt at dette vil være til mere gavn for kunsten og kulturen end den hidtidige kurs.
Så selvom man måske er imod enhver form for kunststøtte så må man da medgive at det nok giver mere mening at målrette støtten denne vej end til nyindkøb af dyr kunst eksempelvis.
Så selvom vi nok er rygende uenige om selve kunststøttebegrebet syntes jeg alligevel ikke forslaget er helt dårligt. Hvis man tager forslaget op i forbindelse med en generel reflektion over dansk kunst og kultur, tror jeg resultatet vil være spiseligt for flere end man umiddelbart skulle tro.
Man får sikkert aldrig ultraliberalisterne med over på den mørke side 😉
Men mon ikke en politik hvor man lader veletablerede og godt sælgende kunstnere i større grad “passe (på) sig selv”. Og fokuserer sin støtte der hvor behovet reelt er der ville vinde gehør?

Jeg tror som sådan ikke, at vi er uenige Daniel. Jeg mener ikke god eller dårlig kunst. Det jeg mener er, at for at være kunstner skal man skabe noget. Hvis man ikke skaber noget, så er man en dårlig kunstner. Der er forskel på, om man støtter en doven eller en dårlig kunstner. Sidstnævnte skaber ingenting, men modtgager penge, fordi kunstneren en gang har skabt noget. En doven kunstner kan sagtens skabe noget, men det der skabes er der måske ikke nok penge i.
@ Kim
Hvad er god kunst? Hvem skal vurdere det? Det er jo netop det store problem. Man bruger f.eks. nettodamens penge til at støtte noget, som hun er ligeglad med. Jeg kan ikke se, hvorfor kunstnere skal have særlige privilegier.

H.J. Hansen
En begrebsdefinition af “god kunst” er ikke et emne jeg har beskæftiget mig aktivt med tidligere. Det er heller ikke et emne jeg mener egner sig til at blive diskuteret her.
Derfor hverken kan eller vil jeg besvare dine to spørgsmål.
Min pointe var blot at alt andet lige så giver det mere mening at støtte de kunstnere der reelt har behov for støtten, end de kunstnere der er veletablerede og sælger godt af sin kunst.
Sat på en spids syntes jeg ikke der er noget kontroversielt i at mene et lukningstruet børneteater (eksempelvis) har mere brug for støtte end Lars H.U.G. – og at det endvidere vil være til større gavn for kunsten og kulturen.
Det har jeg egentligt også svært ved at tro på du vil være voldsomt uenig i. Der vi er uenige er sikkert om hvorvidt der overhovedet skal være kunststøtte eller ej.
Men fred være med det, det var slet ikke min pointe.

Hehe, det er også helt i orden Kim. Ja du har nok ret i, at det er vi uenige om 😀

@ H.J. Hansen
En dårlig kunstner kan da sagtens skabe noget? Han kan tilmed spytte et nyt maleri ud hver anden time, men det ændrer ikke på, at der ikke er nogen, der værdsætter hans kunst, og derfor vil ingen købe den. Det er netop dét, der gør ham til en dårlig kunstner.
@ Kim
Jeg kan ikke se, hvorfor der skal være noget særligt over at være kunstner. Hvis en kunstner skaber noget kunst, der af mange ses som værende genialt, så bliver det bevaret og solgt og bliver dermed en del af kulturen? Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal give støtte fra staten til noget, de fleste mennesker anser for værende amatør-agtigt. Hvorfor skal kunstnere, der kun kan skabe noget, der falder i 10 menneskers smag støttes af alle skatteborgerne?
Og hvorfor stoppe ved støtten til kunstnere? Hvorfor skal man så ikke også have støtte for at have et firma, der ikke producerer noget, folk gider købe? Hvorfor skal man som landmand ikke have støtte, fordi man ikke formår at producere det, folk har brug for? Og sådan kunne man jo fortsætte. På den måde bliver staten sgu aldrig mindre…

@ Hans Jonas Hansen
Men jeg har bare svært ved at se, hvordan en, der ikke producerer noget kunst, overhovedet kan kaldes “kunstner”? Haha, det er ordkløveri! 😀

Cecilia
Det er så din mening du fremsætter der. Jeg har imidlertid en anden.
Men nu har jeg ikke forsøgt at bringe min personlige mening om kunststøtten ind i denne debat – jeg har udelukkende konstateret at jeg nok har en anden mening end flertallet “herinde”.
Så jeg håber du kan forstå hvorfor jeg heller ikke griber den bold du kaster op i luften. Du har, som sagt, én mening – jeg har en anden 😉

@ Kim
Det er vel netop forudsætningerne for en god diskussion? To forskellige meninger mødes, og det udløser en diskussion. Men nuvel, du har sikkert et andet syn på det, end jeg har – det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg mener bare, man skal være konsekvent. Hvis man ikke mener, der skal gives støtte til alle, så mener jeg, der skal gives støtte til ingen. Og det er naturligvis statsstøtte, jeg snakker om her. Det vil da kun være glædeligt med noget privat velgørenhed til at støtte forskellige grupper. 🙂

Som Celia også antyder:
Kunst bør anses som en vare, som alt andet. Kan den sælge, fint, hvis ikke må du lave noget andet og have det som hobby.

Celia (beklager jeg fik stavet dit navn forkert første gang)
Jamen du har fuldstændigt ret i at en eller anden form for forskel i mening er nødvendig for en diskussion – og dermed også en god en af slagsen.
Men det er mindst lige så vigtigt at have et eller andet fælles udgangspunkt og vilje til at deltage i diskussionen fra begge parter.
Vores udgangspunkter er så bare nok alt for forskellige til at vi vil kunne få en diskussion vi begge vil få noget ud af. Så derfor mangler min vilje også til at tage diskussionen.
Derudover så er kunststøtte ikke ligefrem et af mine hjertebørn og jeg har ikke tænkt videre over de finere detaljer. Så jeg vil næppe kunne sige noget voldsomt fornuftigt i en evt. diskussion 😉
Men jeg står stadigvæk ved min oprindelige pointe. Det må alt andet lige give mere mening, hvadenten man er liberalist eller socialdemokrat, at tildele støtten der hvor der er et reelt behov frem for til veletablerede kunstnere med en solid personlig indtægt.
Selve støttebegrebet er så, som sagt, en helt anden diskussion.

@ Kim
(Det er i orden, du er tilgivet for at stave mit navn forkert – alle gør det! :-D)
Hehe, jeg kan ikke lade være med at blive lidt gal, når du skriver “… hvadenten man er liberalist eller socialdemokrat, at tildele støtten der hvor der er et reelt behov frem for til veletablerede kunstnere med en solid personlig indtægt.” For jeg kan slet ikke følge tankegangen i, at man skal støtte noget, der ikke falder i markedets smag. Og det, mener jeg sådan set, er en liberalistisk holdning. Den, du har, er, for mig at se, en ret socialdemokratisk mening at have. 😉
Så ja, vi ser helt forskelligt på det, og jeg ville elske at tage diskussionen. Jeg ved heller ikke selv så meget om det, men jeg har da helt sikkert mine stærke holdninger på det punkt. ;-D

Celia
Når jeg skriver at det giver mere mening at tildele støtten der hvor der er et behov fremfor til veletablerede kunstnere der tjener gode penge udover støtten, så er det naturligvis under et forbehold. Den præmis jeg forudsætter er at der rent faktisk bliver uddelt støtte.
At du er mod støtten generelt er jeg ganske udemærket klar over. Men jeg kan ikke forestille mig at du er uenig i at hvis man SKAL uddele støtte, så giver det mest mening at tildele den der hvor den dækker et reelt behov.
At du så ikke mener man SKAL uddele støtte er en helt anden diskussion – en diskussion som jeg forsøger at undvige 😉
Derudover så kan jeg da fuldt ud følge dit ønske om alligevel at tage diskussionen. Jeg ville da også gerne tage diskussionen. Men de nævnte besværligheder har jeg bare vejet og fundet for voldsomme. Dybest set handler det her jo om at en af os skal ændre hele vores grundholdning, før vi kan blive enige om noget som helst i forbindelse med sådan en diskussion – det tror jeg så bare er rimeligt urealistisk for en diskussion herinde* 🙂
* Dermed ikke sagt at det her er noget særligt dårligt sted at diskutere. Det handler mere om at vi jo nok er her netop fordi vi har nogle ret stærke holdninger, som ikke sådan uden videre lader sig rykke ved.

“så giver det mest mening at tildele den der hvor den dækker et reelt behov.”
Behov for hvem? Den der laver kunsten eller dem der skal nyde den? Det lyder som om at du vægter producenten højest, hvilket igen lugter lidt socialdemokratisk 🙂

Diskussionens umulighed ligger i ordet behov, når det ikke er markedet, der definerer behovet. Efterspørgslen siger ikke noget om kvalitet, kun købernes behov. Litterært set dårlige bøger kan sælge flot. Men hvem afgør hvilken anden kunst, der er behov for? Næppe smagsdommerne. Kunstverdenen er notorisk korrupt, for selvfølgelig kan enhver se, at hans gode vens produkter bør støttes. Det kan være oplysende at studere kritikhistorie. Prognoser om kunst og litteratur (hvad der vil få en betydning i fremtiden) rammer uvægerligt ved siden af. (Alle museers magasiner bugner af billeder, det ville være pinligt at udstille i dag.)
Hvis nogen vil risikere deres private midler på minoritetskunst, har de deres frihed til det. Men det er sjofelt at bruge andres penge på det. Kunsstøtte kan være fin, men ikke når den er skattebetalt.

Skovgaard
Der er vel ikke noget galt ved at min holdning “lugter socialdemokratisk”? Vi har jo konstateret at jeg er af en anden mening end flertallet herinde. Så den del af dit indlæg forstår jeg desværre ikke.
Mht. til hvis behov man skal varetage. Så er det ikke noget jeg ønsker at tage en diskussion om.
Jeg har (flere gange efterhånden) gjort det klart at min pointe skal forstås i den teoretiske kontekst at man SKAL uddele kunststøtte. At du og andre herinde ikke mener man skal uddele den slags støtte er allerede gjort fuldstændigt klart.
Men jeg vil da gerne lege med så langt som til at sige dette: Det giver naturligvis ikke nogen mening at have en kunstner bare for at have en kunstner. Ligegyldigt om denne producerer noget eller ej.

Mikkel
Jeg har ikke skrevet at det skal være fallerede kunstnere der skal have støtten.
Jeg har skrevet at støtten bør tildeles der hvor der er et reelt behov.
Et sådan sted kunne eksempelvis være et børneteater som leverer en vare til glæde for rigtigt mange børn.
Man kan så altid tage en diskussion om hvorvidt børneteateret ikke også burde kunne løbe rundt hvis deres vare vitterligt er så god. Men som sagt (mange gange efterhånden) så er det ikke en diskussion jeg gider indlade mig på.
Det eneste jeg siger er at hvis man SKAL uddele kunst- og kulturstøtte, så giver det vel god mening at tildele den til børneteateret fra mit eksempel fremfor Lars H.U.G..

Ikke alle skuespillere ser på kunsstøtte som et gode. Da jeg underviste på en teaterskole, sagde jeg til eleverne, at jeg var modstander af kunsstøtte – og var rigtig nok ikke sikker på deres reaktion. Men de sagde, at det var et emne, de selv havde drøftet, og de mente, at kunsstøtte ikke var til gavn for kunsten, fordi den vil prioritere det kendte og forudsigelige højere end det fornyende og risikable.
Kunsstøtte er ikke et eksklusivt socialdemokratisk fænomen. Teaterpolitiken i Det Tredje Rige lå meget tæt på det, vi kender i dag. Ligeledes kom Mussolini i modsætning til de italienske futurister, fordi han ikke eksklusivt ville støtte futuristerne, men ønskede en kulturpolitik, som vi kender her i landet. Men i det her forum er ligheden mellem socialister og fascister jo ikke en nyhed.

Bo Nake
Meget interessant, synes jeg. Og yderst glædeligt! Men det er jo heller ikke kunstnerne, der er problemet, det er støtten! Kunstnerne gør jo bare deres arbejde, så de har jo ikke så meget med det at gøre. Men det er da glædeligt at høre, at ikke alle kunstnere går ind for støtten!

Mikkel
Jeg tager netop ikke fat i den diskussion du forsøger at stille op her. Grundene hertil har jeg uddybet tidligere.
Men lad mig lige ridse dem op for dig alligevel.
Det handler om at kunststøtte ikke er et emne jeg har beskæftiget mig seriøst med tidligere og derfor er jeg , så at sige, på udebane her. Jeg har ganske enkelt ikke noget voldsomt begavet at bidrage med til en sådan diskussion. Derfor vælger jeg at holde mig fra netop den diskussion.
Derudover så handler det også om at hele vores grundholdning er for langt fra hinanden til at sådan en diskussion vil kunne blive til andet “din mening mod min mening”. Du er, sandsynligvis, mod offentlig støtte generelt (stort set) og jeg er er for (stort set). At vi skulle kunne nå til en afklaring og opløsning af vores uenigheder på dette generelle plan er fuldstændigt urealistisk – grundet mediet og omstændighederne.
Og da diskussionen om kunststøtten blot er en del af denne, større, diskussion så ser jeg ingen grund til at tage den.
Det eneste jeg siger er at hvis man SKAL uddele kunststøtte så giver det mere mening at tildele den til børneteateret, eksempelvis, fremfor til Lars H.U.G., eksempelvis.
Så skal vi ikke bare stoppe den der? Du forsøger at skyde mig nogle ting i skoene som jeg aldrig nogensinde har påstået og opstille nogle konsekvenser som jeg aldrig har lagt op til – det begynder ærligt talt at trætte mig Mikkel.

Bo
Det er en klassisk fejlslutning du laver der. Såfremt det er korrekt at Hitlers og Mussolinis kulturpolitik ligner den vi fører i dag, så betyder det ikke at den er forkert.
Det svarer til at sige at 2+2=4 ikke er sandt fordi Hitler også regnede på den måde 😉

“du er den eneste som forventer, at dine påstande godtages uden krav om argumentation for din side.”
Måske i denne tråd, men ellers er jeg uenig.

Mikkel
Jeg forventer ikke at mine påstande godtages uden videre. Det har jeg aldrig nogensinde hverken skrevet eller ment.
Så jeg forstår ærligt talt ikke hvorfor du insisterer på at skyde mig ting i skoene som jeg aldrig har påstået?
Min påstand er at det giver mere mening, hvis man SKAL tildele kunststøtte, at tildele den til de kunstnere der rent faktisk har et behov for den.
I den forbindelse skal det lige gøres klart at jeg ikke mener Lars H.U.G. (eksempelvis) har behov for kunststøtte – hans kunstneriske produktion vil sandsynligvis være uberørt af et ophør i den kunststøtte han modtager. Børneteateret er derimod afhængig af støtten.
Pointen er, i alt sin enkelthed, at man vil få mere kunst/kultur ved at tildele pengene teateret istedet for H.U.G..
Min “argumentation” er derfor således: SKAL man tildele kunststøtte så giver det mest mening at tildele den der hvor du får mest for pengene.
Det kan vi så altid diskutere. Men jeg gider ærligt talt ikke diskutere fallerede kunstnere eller andre ting jeg aldrig har udtalt mig om. Så forhold dig venligst til det jeg rent faktisk skriver, for fremtiden Mikkel.