De autonome fejrede d. 1 marts etårsdagen for rydningen af frikirken Faderhusets bygning på Jagtvej 69; en bygning som dengang var besat af de autonome. De mente åbenbart at etårsdagen skulle fejres med fest og farver, og i dette er jeg fuldstændig enig med dem. Rydningen af ”Ungdomshuset” var en sejr for den private ejendomsret og dagen da politiet, ved brug af helikopter, ryddede “Ungeren” i bedste hollywood manér vil altid stå i mit hjerte som en glædens dag.
En dag hvor politiet viste, hvor kompetente de egentlig var, hvis bare de fik lov. En dag hvor politikerne trak hovedet ud af bagenden, viste at de også kunne have rygrad og slog fast over for de autonome, at der stadig er tilfælde, hvor ejendomsretten tilfalder den, der betaler for den. At politikerne sidenhen, med Ritt Bjerregaard i spidsen, har leflet for de autonome er en anden sag.
Men tilbage til festen hos de autonome fra Jagtvej. Ikke alle var åbenbart glade for at loven og os, “borgerdyrene”, vandt kampen. Disse personer har garanteret følt sig frustreret over, at Danmark ikke mere ville finde sig i brud på ejendomsretten, voldelige demonstrationer og terroraktioner udført mod multinationale virksomheder, og andet godt som kapitalismen har ført med sig.
Når man er en rettroende fascist, aka antifascist, der drømmer om et “fuldstændig” anarkistisk samfund, kun styret med hård hånd af en gruppe autonome, som de autonome selv vælger, og man ikke får sin vilje, hvad gør man så? Jo, man giver selvfølgelig andre end sin egen uskyldsrene ideologi skylden.
Det er selvfølgelig svært at hade hele Danmark og udføre voldshandlinger mod disse “latterlige borgerdyr” (stemplet på det meste af befolkningen), når man gerne skulle overbevise disse om rigtigheden af ens sag. Så selvfølgelig vil de stakkels, forvirrede og ellers “sympatiske” (anti)fasciststøtter finde nogle hvorpå de kan komme af med deres “retfærdige” vrede, og samtidig vise hr. og fru Jensen hvad deres ideologi har at byde på i fremtiden.
Og hvem er en bedre syndebuk end politiet? Disse onde mennesker med hjelme, uden sjæl, uden familie og venner, uden anden interesse i livet end at chikanere sagesløse og følsomme autonome, disse lejesoldater for kapitalisternes store pengemaskiner bedre kendt som McDonald’s, Danske Bank og Nørrebro Pizzaria, disse folk er legitime mål.
Ifølge de autonome – hidtil uafhængige af egen arbejdsindsats – kan alle og enhver jo se hvor frygtelige disse såkaldte politibetjente, nærmere bestemt lejesvende, er. Derfor vil det allermest naturlige, for at befri verden fra disse frygtelige torturbødler, være at slå dem ihjel! Dette er et hidtil uset krav om modydelse for bistand.
Ja, de autonome er jo ikke nogen urimelig gruppe, der mener at folk bare skal have bistandspenge uden at gøre sig fortjent til det. Nej, et sådan samfund ville jo kun afføde et land spækket til bristepunktet med klienter, der intet kan eller vil. Og nogle af hvilke, der måske endda ville miste enhver fornemmelse for forbindelsen mellem indkomst og værdiskabelse.
De autonome er driftige folk med en fornuftig livsanskuelse, der på et eller andet tidspunkt i deres uddannelse, betalt af dig og mig, har lært latin. Med denne viden i bagagen har de oversat Anders Fogh Rasmussens valgslogan “noget for noget” til “quid pro quo”, og inkorporeret det i deres egen ideologi. Dette er så endt ud med deres egen fortolkning af Anders Fogh Rasmussens politik. Gør dig fortjent til din bistand, dræb en politimand.
Endelig har de autonome forstået, at man ikke kan få i pose og sæk uden, at arbejde for det. Omend deres version af ordet arbejdsmoral er lidt anderledes end de flestes, er det vel bedre end ingen arbejdsmoral?
Har de autonome fået arbejdsmoral?
