Det har vakt en del opstandelse at en imam har udtalt sig til fordel for flerkoneri, og straks har ligestillingsministeren meldt sig på banen. Men problemet er ikke nyt, for mormonerne praktiserer også flerkoneri.
Og for mormonerne er det ikke det store problem at heller ikke USA tillader flerkoneri. Man er i praksis blot gift med den seneste kone, de øvrige skilles man fra. Og der er jo ingen der forbyder mennesker at bo sammen og have børn uden at være gift.
Det er jo heller ikke nok bare at tillade flerkoneri. Lov apparatet må jo også tilpasses, f.eks. med arv, adoption og forældre myndighed, hvor den nuværende lov kommer til kort. Faktisk skal man gennemgå enhver lov hvor ægteskab indgår.
Hvorfor overhovedet opretholde et statsligt ægteskabs koncept, hvorfor ikke privatisere det? I stedet for at gå til en præst eller en borgmester, så går man til en advokat, som så udarbejder en samlivskontrakt. Dette kan i forvejen være en god ide, hvis det er en sammenbragt familie med flere børn og formuer. Det er så denne kontrakt der regulerer forholdet mellem disse to (tre, fire, fem …) personer.
Og hvis der er nogen som har behovet for at stå hvid brud i kirken, ja så gør de bare det – det har blot ingen retsvirkning. Dette er heller ikke noget nyt, da de første frikirker i Danmark heller ikke måtte vie folk, men så kørte man bare en tur omkring borgmesteren efter kirken, og så var den sag klaret.
Der findes jo også registreret partnerskab, hvilket ikke er et ægteskab, men i praksis er det. Og der er politikere som mener at de skal blande sig i hvordan folkekirken håndterer homoseksuelle. Men hvis ægteskabet blev afskaffet, ja så kunne folkekirken have lov at have sine holdninger i fred. I øvrigt så er der en del præster som i forvejen mener at ægteskabet skal ud af kirken, og kun velsignelsen skal blive tilbage.
Der findes utroligt mange præferencer omkring ægteskabet, og staten kan ikke understøtte dem alle. Derfor burde den ikke understøtte nogen.