For 50 år siden gik manden på arbejde, mens konen gik derhjemme og passede hjem og børn. Det er der blevet lavet godt og grundigt om på, så kvinderne nu også kan gøre karriere på arbejdsmarkedet. Men hvem har karriere kvinder så til at gå derhjemme og klare huset. Ingen! Dette er en af hovedårsagerne til at danske kvinder vælger at få færre børn, for det er simpelthen for hårdt. Den moderne familie mangler en tredje voksen!
Når både far og mor skal have en karriere, så hænger familielivet ikke sammen. Alle der har børn kender problemet med hvem der nu lige skal blive hjemme og passe barnet der er sygt, eller hvem er det nu som skal hente børnene når begge lige skal være færdige med deres arbejde. Derefter skal man ud og købe ind med skrigende unger. Nogle få familier er så heldige at de kan trække på bedsteforældrene ved sygdom, men man kan jo ikke trække på dem hver dag. Og i dag flytter unge mennesker også så meget rundt i landet, at mange ikke har deres forældre i nærheden.
Den mest oplagte løsning på dette problem er at der ansættes hjælp i huset, et tredje familiemedlem. Fordelene er trefoldige. Der vil blive født flere børn. Flere kvinder vil kunne skabe sig en karriere, da de ikke længere straffes for at have børn. Og endelig så vil forældrene kunne yde en større indsats på deres arbejde.
Karrieremæssigt vil det være et scoop for kvinder at de nu pludseligt kan reducere en barsel til ca. 1 års fravær. Herefter er de fuldt og helt tilbage på arbejdsmarkedet, som var de en mand for 50 år siden. Så vil vi se den ligestilling som alle skriger på.
Men hvorfor gør man det så ikke. Ja den første og mest oplagte grund er at det gør man bare ikke i lighedsdanmark. Vi er simpelthen kommer for langt til at vi kan acceptere at vi har tjenestefolk, det kan man ikke byde mennesker nu om dage.
Der findes i dag ordninger som ung pige i huset og aupair. Fælles for disse er at det er billige ordninger, men de er underlagt nogle begrænsninger der gør at man reelt ikke helt kan bruge dem. Det skal altså være en seriøs ansættelse til en ordenlig løn, så vi snakker altså om mindst 10-15.000 Kr/md.
Og er der arbejdskraft til dette? Ja, der er faktisk 1 mio mennesker i den arbejdsdygtige alder i Danmark, som er på offentlig forsørgelse. Mange af disse er opgivet af systemet, fordi de ikke har de rigtige kvalifikationer. Hvorfor skulle vi ikke kunne udnytte denne reserve til af aflaste familierne? Hvorfor skal nogen mennesker stresse sig selv for at nå det hele, mens andre går til hjemme på sofaen. Altså, her kommer det fjerde gode argument, vi giver en masse mennesker et nyt menneskeværd.
Men så er det at det begynder at knibe med økonomien. Hvis man ser på det logiske, så giver der jo god mening at en ung kvinde kan gå ud på arbejdmarkedet og tjene 30.000 Kr/md. Og så betale 15.000 til hushjælp, der er jo stadigt et overskud på 15.000 Kr. Men så beregner vi lige 50% skat, og vupti, så forsvandt hele fortjenesten. Oveni skal man jo så tænke på at hushjælpen kun har 7.500 Kr. tilbage når skatten har været der.
Vi er simpelthen nødt til at ændre vores syn på hvilken værdi arbejdet i hjemmet har. En solid hjemmebase er guld værd. Og hvis man forfølger ideen, med at det er bedre at mor arbejder ude og tjener penge, for så at betale en hushjælp derhjemme, så kan man jo rent faktisk øge far og mors arbejdstid på jobbet med f.eks. 5 timer om ugen. Hvis de så tilgengæld lettes med 15 timer derhjemme, så er det en ren overskudsforretning.
Hvis det her samfund skal til at reproducere sig selv igen, og hvis kvinderne skal ligestilles på arbejdsmarkedet, så skal den dræbende skat ned. Det er jo simpelthen så sund logik som det overhovedet kan være, at hvis mor producerer mere ved at arbejde ude, så skal hun gøre dette. Det er slet og ret sund arbejdsfordeling. Men skatten står i vejen for sund fornuft.
Den tredje voksne
