"5 skarpe" om socialstaten

VU bad mig for nylig stille op til duel mod Rune Lund fra Enhedslisten til deres blad “Ung & Fri” under titlen “5 skarpe”. Vi fik hver fem enslydende spørgsmål, svarene fremgår nedenfor.
Jeg var naturligvis underlagt strenge pladsmæssige restriktioner – så hav det in mente. Jeg uddyber gerne mine svar i kommentarerne. Så er det op til læserne at vurderer hvorvidt spørgsmål, svar eller begge dele er skarpe.
Hvis du skulle beskrive socialstaten med 3 ord, hvilke ville du så bruge?
[rl]
Jeg bruger ikke ordet socialstat – jeg bruger ordet velfærdsstat – eller endnu bedre velfærdssamfund. Min vision er et samfund, hvor alle mennesker har de samme muligheder. Og for at kunne arbejde i den retning behøver vi et fællesskab. Det er nemlig ikke alle, der bare kan klare sig selv og være sin egen lykkessmed. At bygge et samfund på den slags er det samme som at indføre jungleloven. Med denne indledning vil jeg sige: Fællesskab, solidaritet og retfærdighed.
[tbj] Ansvarsløshed, fordi velfærdsstatens største bedrift har været at fratage borgerne ansvaret for deres handlinger. Det er klart, at man handler mere uansvarligt hvis man ikke i samme omfang skal bære konsekvenserne af sine handlinger.
Asocial, fordi velfærdsstaten er med til at retfærdiggøre udbytningen af de produktive borgere. Det bliver ikke set som en karakterbrist, at forlange at alle andre end du selv skal finansiere for dine udskejelser. Hvad end de måtte bestå i.
Kulturel degenerering, fordi velfærdsstaten har skabt en kultur hvor selvstændighed, ærlighed og integritet er uddøende karakteregenskaber, og bestemt ikke noget der efterstræbes.
Skaber socialstaten “klienter”, og er dette et problem?
[rl]
Det er en myte at velfærdssamfundet skaber klienter, at velfærdssamfundet er en barnepigesamfund. Velfærdssamfundet giver muligheder og en sikkerhed for den enkelte, der er vigtigt for at have et godt liv. Desværre er velfærden ikke god nok. Både Nyrup-regeringen pg Fogh-regeringen har systematisk været med til at udvide ulighedeni samfundet. Der er stadig meget at kæmpe for.
[tbj] I løbet af de sidste 50 år har man for den mindst produktive del af befolkningen frataget det økonomiske incitament til at tage et arbejde, sideløbende er antallet af personer, der forsørges af overførselsindkomster er steget fra 200.000 til 1.000.000, så det for den gruppe kun er de mest samvittighedsfulde, der rent faktisk arbejder. I løbet af den tid, er der samtidig sket en ændring i holdningen til det at forsørge sig selv. Det er ikke længere flovt at leve af andre mennesker produktion, men noget, der for de fleste, er lige så naturligt som det at trække vejret.
Hvad mener du er den største fordel/ulempe ved socialstaten?
[rl]
Der er ingen grundlæggende ulemper. Der er ulemper, hvis vi ikke har et velfærdssamfund. Fordelene er, at vi for eksempel alle har adgang til uddannelse og sundhed.
[tbj] Ulempe: Overførselsindkomsterne (både til personer og til virksomheder).
Fordele: Vis mig en fordel, så skal jeg vise dig en stor, fed løgn.
Er socialstaten den bedste måde at tage sig af de svageste i samfundet på?
[rl]
Ja.
[tbj] Præmissen for spørgsmålet er, at de svage ikke kan tage vare på sig selv. Men målet for ethvert samfund bør primært være, at mennesker som helhed kan tage vare på sig selv og ikke skal tages vare på. Hvis du taler om ældre, handikappede og psykisk syge, så skal man ikke have fulgt meget med for at vide, at velfærdsstaten stort set ikke tager vare på dem. At tage effektivt vare på andre mennesker kræver, først og fremmest en tilskyndelse. Det kan bunde i ansvar eller kærlighed, men det kan også være en del af dit arbejde. Det offentlige opererer med den mest perverse form for incitamentsstruktur: man belønner uduelighed. Man belønner plejehjem med ekstra bevillinger hvis de ikke passer ordentligt på de ældre. Men hvis de ældre, eller deres pårørende, selv havde magten til at vælge, tror du så de ville øge bevillingerne eller skifte plejehjem?
Skal socialstaten afvikles eller udbygges?
[rl]
Udbygges. Uden tvivl. Danmark har på mange måder en rigtig god indretning af vores velfærdssamfund. Men der er meget, der kan gøres bedre.
[tbj] Velfærdsstaten skal hverken udbygges eller afvikles. Den skal kasseres, krølles sammen som et papir du lige har nedfældet verdens dårligste idé på, og smides i skraldespanden. Hellere nu end i morgen.