Men den virkede ikke for blot en måned siden og om et par måneder så virker den ikke igen. Og det der virker er altså styringen, behandlingen er en hel anden sag. Det minder lidt om en kommunistisk 5-årsplan. Politikerne vedtager en behandlingsgaranti, og så forventer man at deres ønske bliver udført.
5-årsplaner er sikkert gode nok, hvis der altså bliver fulgt ordentligt op på dem. Men hvis der bagefter opstår et politisk spil mellem amter, sundhedsstyrelsen og ministeriet, så skal selveste ministeren altså følge op personligt. Men han har jo haft travlt med andre ting, som f.eks. at lave 271 kommuner om til 98. Det er nok heller ikke gavnligt at ministeren ikke har en medicinsk baggrund.
Hele sagen om behandlingsgarantien er et klassisk eksempel på at demokratiet har fokus problemer. Over lang tid opbygges der et venteliste problem, som til sidst via pressen gør at den øverste ansvarlige ledelse (politikerne) føler at de er nødt til at gøre noget. Det gør de så med udstedelse af behandlingsgarantien.
Så er problemet løst, og dermed forsvinder den fokus som pressen har skabt på problemet, og dermed forsvinder også politikernes fokus. Nu kører sagen så sin gang i nogle år, for man skal jo lige se om det virker. Det gør det så ikke, men politikerne griber ikke af egen drift ind eller følger op. Nej, det er først når pressen igen sætte fokus på, at de demokratiske institutioner mander sig op.
Det demokratiske system reagerer altså, men bare alt for sent. Der mangler simpelthen en ledelse som på den ene side har den autoritet der skal til, og på den anden side er tæt nok på virkeligheden og kompetent til dagligt at følge op. Her er det nok autoriteten der halter, fordi den er politikerne ikke villige til at give fra sig, og selvom de gjorde, så ville 2 indslag i TV være nok til at de tager den tilbage og laver en ny 5-årsplan.
Disse fokus problemer vil altid opstå, når demokratiet har alt for meget som det skal styre, og rent økonomisk så styrer demokratiet i dag 50% af vores penge. D.v.s. at der ikke er garanteret ordentlig fokus på styring af halvdelen af vores penge. Det hjælper ikke at indsætte en minister med fagkompetence og udelukkende ansvar for sundheden. Det vil stadigt være pressens fokus der tæller, for ministeren skal jo referere til sundhedsudvalget som igen refererer til folketinget, der igen refererer til vælgerne.
Det eneste der hjælper er at fjerne alle disse referenceled og lave et rigtigt kundeforhold mellem patient og sygehus. Den autoritet som politikerne udøver skal simpelthen væk, for den er en hæmsko for en løsning af problemerne. Altså, borgerne skal betale selv, det er den eneste måde de kan få sikkerhed for at få varen leveret.
Fokus på kræft
