Danskere vil stoppe vækst i den offentlige sektor, viser en undersøgelse foretaget af Dansk Industri refereret i Børsen i fredags. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.500 danskere, hvilket er højere end de 1.200 respondenter, der normalt skal til for at gøre en spørgeskemaundersøgelse repræsentativ i forhold til den danske befolknings størrelse. Hele 80 pct. af undersøgelsens respondenter mener, at den offentlige sektor er for stor, og at man ikke skal have flere offentligt ansatte. 35 pct. mener ligefrem, at man skal skære i antallet af offentligt ansatte. Og selv blandt de offentligt ansatte er der ikke overvældende tilslutning til en større offentlig sektor – 60 pct. vil forsætte med den nuværende bemanding.
80 pct. er det meget højt tal i forhold til dette spørgsmål. Det er faktisk så overvældende stort, at det burde føre til et jordskred i den politiske dagsorden. Selv den store ståhej i forhold til kommunernes besparelser på visse serviceområder har ikke haft held til at bringe regeringen i fedtefadet. Dét burde den drage fordel af ved at lave et øjeblikkeligt ansættelsesstop i den offentlige sektor for at tilgodese den private sektor, som længe har tørstet efter både kvalificeret og ukvalificeret arbejdskraft.
Ligeledes overraskende er den store tilslutning til et ansættelsesstop i den offentlige sektor. Det tyder på, at en basal sammenhæng er ved at gå op for offentligt ansatte, som har været i systemet længe nok. Hvis vi går et halvt århundrede tilbage i tiden, til før velfærdsstatens eksponentielle vækst i 1970’erne, ansås offentligt ansatte med stor respekt og autoritetstro. De oppebar som regel en fornuftig løn og havde gode arbejdsvilkår. Tænk på den sociale deroute, som lærerstanden har været udsat for frem til i dag. Tænk på, hvilken status kommunalt ansatte HK’ere i dag har blandt den brede befolkning, og tænk på, hvad sygeplejersker tjener i forhold til andre erhvervsgrupper. Den massive tilvandring til den offentlige sektor de sidste fire-fem årtier har presset lønnen og prestigen forbundet med offentlig ansættelse i bund, samtidig med at den private finansieringscitron er blevet presset til sidste dråbe.
Der er en grund til, at tilstrømningen til lærerstudiet er faldende, og at lærere generelt omtaler deres arbejdsvilkår som utilfredsstillende. I det hele taget er det få arbejdspladser, som kan opvise et ringere, mindre stressende og mindre prestigeforbundet arbejdsmiljø end den offentlige sektor. Årsagen er, at staten ikke er en virksomhed, som udbyder sine produkter i konkurrence. Derfor bliver dårlige ledere ikke fyret, og omkostningerne bliver ikke kontrolleret. Samtidig bliver der ikke investeret, hvor der er behov. Systemet er som helhed rigidt, uintelligent og utilfredsstillende at arbejde i.
De fleste offentligt ansatte har udmærket vidst, at det forholdt sig sådan i lang tid. I den nuværende højkonjunktur, hvor private virksomheder skriger på arbejdskraft, er det formentlig gået op for de offentligt ansatte, at deres levegrundlag ikke sikres ved en fortsat vækst i den offentlige sektors bemanding og udgifter og den andel, som de offentlige udgifter udgør af BNP. Med andre ord: de offentligt ansatte kan se, at hvis de bliver for mange, vil de dræbe deres eget livsgrundlag – den private sektor. På den måde kan man sige, at vore dages offentligt ansatte måske er blevet klogere end de bakterier, som formerer sig så længe der er næring nok, og som efterfølgende dør, fordi næringen er konstant eller ikke vokser lige så hurtigt, som antallet af bakterier.
Vil regeringen bruge den oven for omtalte opinionsundersøgelse? Selvfølgelig ikke. Det ville stride imod Venstres strategi om at positionere sig som et velfærdsparti. Hverken V eller K har desuden gjort noget som helst forsøg på at definere “velfærd” som noget andet end et statsligt tilvejebragt produkt. Den private sektors forhold er i denne forbindelse fuldstændig ligegyldig, og derfor vil vi ikke se denne undersøgelse omtalt mere.
80%
