Respekt for individet

Det kan umuligt være forbigået nogens opmærksomhed at situationen i mellemøsten er kritisk for tiden. Den israelske stats styrker og den shiitiske organisation Hizbollahs ditto, kæmper en indædt kamp imod hinanden, og man holder sig ikke tilbage fra at bombardere boligområder, veje, broer, osv. Noget der, sørgeligt nok, kræver civile ofre.
Vi har set billederne af de døde libanesiske børn, og landsbyerne i Israel. Vi ved at begge parter er hensynsløse og er villige til at ofre tilfældige mennesker for at opnå deres mål. På trods af dette, så har jeg observeret en ganske uheldig tendens de fleste steder jeg færdes. Det er åbenbart ganske mange menneskers opfattelse at man skal tage side i konflikten.
F.eks. Blev der afholdt en demonstration ude på Christiania forleden. Arrangørerne var det stalinistiske parti APK2000 i nogle af deres forklædninger (Stop Terrorkrigen, m.fl.), så det var ikke fordi man kunne forvente for meget, men alligevel provokerede det mig at se, at parolen var “Stop Israels aggressionskrig”. Hér lagde man for krigshandlingerne alene hos Israelerne, og ignorerede Hizbollah, og deres del i dem.
Hvis det kun var hos en lille gruppe yderligtgående stalinister man mødte denne holdning, så var det måske til at overse. Men desværre er den alle vegne. Mange mennesker der er generelt venstreorienterede uden at være specielt ideologisk funderede, ser ud til at være meget enige med denne holdning. Man ser bort fra at Hizbollah er en autoritær, religiøs bevægelse, der kidnapper folk, har udført selvmordsbombeaktioner, hetzer libanesiske homoseksuelle i stor stil, og meget andet. En organisation der, i hvert fald da den startede, havde som mål at oprette en islamisk republik i Libanon, og til stadighed har det erklærede mål at destruere Israel. Det sidste kan næppe siges at være et fundament hvorpå man kan bygge broer.
Et argument jeg har hørt flere gange fra Hizbollah-støtter, er at det er en national befrielsesbevægelse, og at man ikke behøver at være enig med deres politik for at støtte dem. Det virker meget underligt på mig. Bevares, man behøver da ikke at være 100% enig med nogen for at støtte dem, men for mig at se er det lidt svært at støtte nogen der beskyder israelske landsbyer med raketter. Det er ikke acceptabelt, set derfra hvor jeg står. Mord på civile kan og må ikke retfærdiggøres.
Man finder den samme holdning blandt mange borgerlige, men hér er det ikke Hizbollah man støtter, men staten Israel. Mange borgerlige ser Israel som et demokratisk fyrtårn i mellemøsten, og forsvarer dem med næb og kløer, mens de vender det blinde øje til de israelske menneskerettighedsovertrædelser, bortførelserne, torturen, de apartheidlignende tilstande, og meget andet. Selv individer der betragter sig selv som liberale, kan af og til være apologeter for den israelske stats forbryderiske handlinger. Et af de mere populære argumenter der åbenbart skal undskylde drab på civile, er at Hizbollah gemmer sig i boligområder. Jeg skal ikke kunne sige om det er sandt. De bor i hvert fald i boligområder, men under alle omstændigheder kan jeg ikke se at det skulle være en undskyldning for at angribe boligområderne og dermed slå libanesiske mænd, kvinder og børn ihjel som intet har gjort.
Der er en tendens, blandt borgerlige, til at være alt for ukritisk overfor Israel, og kun se fejlene hos Israels modstandere. Men hvis man er liberal og støtter den israelske stats voldelige overgreb, så bør man overveje hvad det er man baserer sin liberalisme på. Er det personlig frihed og respekt for enkelte individ man mener er fundamentet, så er det svært for mig at se at man kan retfærdiggøre vold mod andre mennesker, med mindre at de selv har angrebet en, og det foregår i selvforsvar.
Det er dette der er den store forskel på libertarianere og alle andre. En kommunist, en konservativ, en nazist og desværre også nogle liberalister, vil være villige til at bruge vold mod uskyldige for at gennemtvinge deres personlige præferencer. Ganske vist i forskellig grad, men i princippet er der ingen forskel. Alle disse er villige til at ofre uskyldige liv. Libertarianeren derimod, holder stædigt fast i at vold absolut kun må anvendes under ganske særlige omstændigheder, nemlig hvis et individs krop eller ejendom angribes, og kun mod det eller de individer der foretager aggressionen.
Det er således ikke OK at skyde alle i en bank, for at få ram på bankrøveren. Noget der ville vække opsigt og fordømmelse hos de fleste, hvis det danske politikorps foretog sig noget sådant. Men af en eller anden grund, er det altså OK, hvis det er Israel eller Hizbollah (alt efter personlig præference), der foretager sig den slags.
Problemet ligger i den kollektivistiske indstilling der strækker sig helt ude fra den yderste venstrefløj, og langt ind i de liberales rækker. I stedet for at forsvare det enkelte individs rettigheder, så forfalder man til en “hvor der handles der spildes” mentalitet lidt a la den som revolutionære altid har haft når de har konstateret at man ikke kan lave en omelet uden at knuse æg, eller hvilke metaforer de nu har brugt for at dække over deres grusomheder. Hvis man sympatiserer med den der udøver de voldelige overgreb, så ser man væk og lader som om at det ikke er så slemt, eller måske endda at det er nødvendigt.
Til dem der siger sådan, så må jeg bede dem se indad, og forestille sig at det var dem der sad i Israel eller Libanon med et dødt barn i armene og derefter sige det samme. At dette barns død var en nødvendighed, at det kunne retfærdiggøres. Den slags er utroligt nemt at sige, når man ikke selv er mål for bomberne.
Nogle vil mene at jeg er meget naiv, når jeg afviser vold mod civile. Det er da også muligt, men jeg har svært ved at se at volden i mellemøsten løser noget. Den eneste vej til fred er igennem respekt for det enkelte menneske, noget der desværre ikke er i høj kurs hos fanatikerne i Israel og Libanon. Hér er det kollektivistiske ideer der præger billedet, og sådan vil det nok fortsætte et stykke tid. Det som vi kan gøre hér, er at holde op med at støtte op om vold mod uskyldige, og begynde at sprede ideen om at hvert eneste individ har rettigheder, der bør respekteres. Hvis verden nogen sinde skal bevæge sig fremad, er dette hvad man bør holde fast i. Det andet, den kollektivistisk funderede vold, er afprøvet igen og igen, med tragiske følger.
Nogen vil mene at det ikke gør en forskel. Men jeg er af en anden opfattelse. Idéer betyder noget. De idéer vi tager til os, styrer til dels hvorledes vi opfører os overfor hinanden. Der er en grund til at vi ikke lægger folk på hjul og stejle i dag, f.eks. Det er ganske enkelt fordi idéen om at tortur og ekstrem vold som afstraffelse er forkert, er en de fleste mennesker i Danmark har taget til sig. Det er dér det starter, med en idé om at tingene kan være anderledes. Forandringen kommer først senere, når ideen har slået rod.
Det ville være rart om mennesker herhjemme ville begynde at købe idéen om at man ikke bør anvende vold mod uskyldige. I stedet for at holde med Israel eller Hizbollah, så kunne de vælge at holde med alle de mennesker der bor i Libanon og Israel, der hverken er zionistiske ekstremister eller rabiate islamister, men blot er individer som du og jeg, der bare vil have fred til at passe sig selv og leve i fred med deres familie. Kort sagt: anstændige mennesker. Først da har man vendt sig fra krig, og begynder at bevæge sig mod fred.