I et indlæg om Anders Fogh’s skatteløgne den 16. januar i Berlingske Magasin s. 8 leverer Knud Johnsen en lige venstre fra Folketingsvalget om, at de borgerlige har hævet skatterne mest siden 1945. Socialdemokratiet har i mellemtiden sendt velfærdsstaten ned fra himlen. Når man læser det, må man konkludere, at S har sørget for udgifterne og de borgerlige for indtægterne. Jeg ved ikke, hvorfor det er en fordel at påstå sådan noget. S fremførte det også under valgkampen. Altså kun det med skatterne. Ikke det med udgifterne.
Det virker som om velfærdsstaten ikke skulle finansieres, hvilket selvfølgelig er en sympatisk tanke, hvis man ikke overvejer, at staten bare bruger lånemarkedet, når skatteyderne skal skånes på kort sigt og straffes på lang sigt. Når man kigger på 50-års statistikken, 10 års statistikkerne, statens låntagning og gæld og folketingets register for årene de siddende regeringer havde indflydelse på, fremkommer der et billede, der bekræfter Knud Johnsen.
Socialdemokraterne er faktisk ansvarlige for ufinansierede udgifter i højere grad end de borgerlige. Under det store spring fremad i ’70erne skabte socialdemokraterne faktisk mere velfærdsstat uden skattefinansiering end hidtil set. Et mirakel. I 1982 er der så noget underordnet med et regeringsskifte til de borgerlige pga. af noget gæld og en valuta, der lignede noget fra Latinamerika.
Der er med andre ord god grund til at kritisere de borgerlige. Det er ikke kun socialdemokraterne, der har trukket et skattefinansieret monopol på elendige børnehaver, skoler, veje, socialhjælp, ældrepleje, hospitaler, uddannelse og gode råd ned over hovedet på os. De borgerlige har hjulpet godt til med at finansiere ensretningen af vores samfund. Dette er naturligvis pga. demokratiets naturlige udvikling, hvor alle vil have mere af fælleskassen. Selv de fleste borgerlige vælgere sutter i en tilstand af granatchok på velfærdsstatens dyre sutteflaske.
Jeg har dog een enkelt ting, jeg finder kritisabelt, når man serverer økonomiske tal. Og det er først, at tale om skattetryk og så derefter tale om skatteprovenu i kroner sådan som Knud Johnsen og andre debattører ofte gør. Knud Johnsen påpeger løsrevet, at skatten er steget fra 550 til 650 mia. under Fogh. Det er forkert, misvisende og irrelevant.
Det er forkert, fordi den er steget mere end det . Det er misvisende, fordi rationeringsmærket, kronen, hele tiden taber værdi ved trykning af flere mærker fra statens bank, Nationalbanken. Det er irrelevant, fordi Fogh ikke har lovet noget om, at provenuet ikke måtte stige. Kun at procenten ikke stiger, ejendomsskatten ikke stiger i kroner og at kroneafgifter ikke indeksreguleres. Og dermed slipper Fogh fra at være en løgner, selvom han da klart er en vendekåbe og en plattenslager.
Skattehalve sandheder
