Liberale og krig

Forleden dag stod jeg og snakkede med en meningsfælle. Lige som jeg og mange andre der læser og skriver på dette site, så mener hun at omgang imellem mennesker, så vidt muligt, bør foregå på frivillig basis. Idealet er et samfund hvor varer og ydelser udveksles frit, det vil altså sige, under fravær af tvang.
Vi talte lidt om at være liberal i dag, og så sagde hun at hvis der var en ting der irriterede hende, så var det at venstrefløjen havde taget patent på modstanden mod krig. Ganske rigtigt havde hun observeret at demonstrationer mod krigen i Irak f.eks. bestod af overvældende mange røde faner og så videre i den dur med alt hvad der hører med. Ligeledes må man også konstatere at det meste af modstanden mod krig i medierne kommer fra venstrefløjen.
Ser man på hvordan det forholder sig blandt liberale med den slags står det sløjt til. Jo, der har været dele af liberator.dks redaktion og et par andre der har startet, det nu hedengangne, antikrig.dk og ellers har der været et lille pip hist og hér. Men i det store billede har det ikke battet meget. Det er der ikke noget underligt i, for generelt ser der ikke ud til at være meget modstand mod krig blandt de liberale i Danmark.
Venstrefløjen kritiserer ofte liberale for at sætte profit før mennesker. For ikke at have nogen samvittighed. For at være ligeglade med andre og kun dyrke egoismen. Jeg vil bestemt ikke mene at de har ret, men jeg kan udmærket forstå at det kan virke sådan når man ser med hvilken ligegyldighed mange der betegner sig selv som liberale forholder sig til krig, f.eks. i forbindelse med invasionen af Irak.
Langt de fleste ser faktisk ud til at støtte den slags, hvis man skal tage et kig på kommentarer i dagspressen og andre medier, eller endda hvis man ser på diverse blogs eller liberator.dks eget debatforum. Det er et fænomen jeg stiller mig totalt uforstående overfor. Som liberal bør man vel værne om fred, frihed, fri handel og ikke støtte op om mord på tilfældige uskyldige og tiltag der gør staten større. Hvad er det præcis der forårsager denne krigsgalskab man ofte støder på? Jeg ved det ikke, men jeg kan komme på mange gode grund til at være imod krig.
Det koster uskyldige livet.
Dette første punkt burde være indlysende. Når staten fører krig, så kommer ganske almindelige borgere i klemme. Jeg har mødt liberale der ukritisk tror på amerikansk krigspropaganda og med blanke øjne fortæller om ”smart bombs” og andet isenkram. Af en eller anden grund tror de at man kan smide gigantiske bomber over storbyer og så kun ramme ”de slemme”. Igen og igen er jeg stødt på denne grænseoverskridende naivitet fra mennesker som jeg i øvrigt betragter som intelligente på mange andre måder. Det er åbenbart svært at forstå at når man smider en bombe, så kan man ikke kontrollere hvem den rammer. Bomber er masseødelæggelsesvåben. Hvis man vil dræbe en bestemt person eller diktator, så brug gift eller en patron eller lignende. Den slags våben kan kontrolleres langt nemmere. Og lad for guds skyld være med at tro på hvad hærens informationstjeneste vælger at lade slippe ud. Vi skal ikke længere tilbage end den første Golfkrig for at finde eksempler på hvordan den amerikanske hær overdrev om lige netop ”smart bombs”, der jo ikke var så smarte endda.
I stedet må krigstilhængeren se i øjnene at han går ind for at dræbe uskyldige civile mænd, kvinder og børn. Hér vil krigstilhængeren så ofte sige at det jo ikke har været formålet at gå efter civile i Irak eller Afghanistan eller hvor det nu kan være at diverse liberale mener at det er OK at smide bomber. Til dette kan jeg kun sige: og hvad så?
Det er da inderligt ligegyldigt for den person der mister sin ejendom eller sin familie eller sit liv at det ikke var med vilje. Desuden er det noget af en tilsnigelse at sige at man ikke går efter civile hvis man f.eks. smider bomber over det tætbefolkede Bagdad. Det er muligt at man går efter specifikke mål, men man ved også at man vil ramme en del af de mennesker der bor i byen. Argumentet holder simpelthen ikke. Man kan jo evt. Prøve at forestille sig at ETA eller andre militante organisationer sprænger en bombe ved en politistation eller ved et andet strategisk mål midt i en by og der så ved et uheld dør nogle mennesker der tilfældigvis kom forbi. Ville det så gøre det mindre tragisk? Ville det gøre det OK? Nej, selvfølgelig ikke. Så hvorfor give stater carte blanche til at gøre den slags? Det giver ingen mening for mig.
Det er uproduktivt.
Krig er uproduktiv. Lige som det går ud over uskyldiges liv og legeme, går det også ud over deres ejendom. Fabrikker og butikker smadres, folk mister deres arbejde, infrastruktur ødelægges, osv. Det er ikke hvad jeg forbinder med liberale mål. Burde man ikke støtte adfærd der er produktiv og gør os rigere og gladere i stedet for fattigere og triste?
Det koster skattepenge.
Liberale vil ofte, med rette, beklage sig over udgifter til overførselsindkomster, sygehuse, folkeskoler, osv. Men blandt de der er tilhængere af krig, er der oftest en underlig tavshed når det kommer til udgifter til at føre krig. Der bliver det pludselig i orden at flå borgerne. Det bliver sommetider endda ”retfærdigt” eller ”vigtigt” at bruge penge på våben og maskiner der skal bruges til destruktion af liv og ejendom. Ikke så mærkeligt at venstreorienterede med bløde værdier anser liberale for at være ligeglade med menneskeliv, når man ser at nogle af dem uden at blinke brokker sig over bistandshjælp til de svageste samtidig med at intet problem ser i at sende ubåde og andet skidt til Irak for at deltage i krigsindsatsen. En hver fornuftig liberal vil selvfølgelig kritisere begge dele, for, for ham er det selve princippet i at der stjæles fra borgerne der er problemet. Det nytter ikke at se igennem fingre med tyveriet blot fordi man mener at det er en ”god sag”. Lige som med alle andre gode sager, så må man selv støtte den hvis man mener at det er så vigtigt i stedet for at bruge statens voldsapparat til at gennemtvinge sine præferencer.
Det gør staten større.
Der findes ikke noget som krig der kan bruges som undskyldning for nye love der indskrænker det enkelte individs frihed og skruer op for overvågningen og tvangen. I USA indførte man kildeskatten i forbindelse med anden verdenskrig. Den forsvandt ikke da krigen var forbi, men eksisterer den dag i dag. Ligeledes kan man se hvordan mange andre tiltag er blevet indført under påskud af at der var krig. Krigen mod terror har givet myndigheder videre beføjelser mange steder i verden, også her i Danmark. Og der er endda tale om at man vil give endnu videre beføjelser til ordensmagten og efterretningstjenester. Overvågning, hus og personransagelser uden dommerkendelser, tilbageholdelse af individer uden sigtelser, osv. Er hvad der er på programmet. Ikke noget som jeg i hvert fald forbinder med liberale værdier. Støtter man op om krig, så støtter man op om mere magt til staten.
Det skaber ikke frihed.
I tilfældet Irak argumenteres der for at det er for en god sag at man slås. Diktatoren skal væltes og demokratiet, vor tids største afgud, skal indføres koste hvad det vil. Med bål og brand skal fred og frihed indføres. En absurd tanke. Hvis jeg vil lære mine børn at respektere andre mennesker, så hiver jeg ikke bukserne af dem og giver dem en endefuld, men går derimod foran med et godt eksempel. At tro at man kan bombe sig til den slags er noget af det dummeste jeg har hørt. Se på landet nu: der er borgerkrig, kvinder nyder ikke samme frihed som før men er nu tvungne til at gå tildækkede, folk har mistet deres ejendom, osv. Det er ikke lige frem en fredens vision der er tale om.
Som jeg ofte før har sagt, så er den vej jeg mener liberale bør følge fredelig sameksistens, god opførsel og fri handel. Man skal ikke intervenere med vold i andre lande, men i stedet arbejde for frihed i sit eget land og skabe et sted med fred og rigdom. Ser andre dette vil de ikke føle had og fjendskab mod vesten, men nok nærmere forsøge at emulere succesen. For hvem vil ikke være rig og have fred? Den fri handel gavner alle og med velstand følger friheden også. Se bare hvordan f.eks. Kina langsomt bliver friere og friere. Der følger den personlige frihed stille og roligt efter den økonomiske. Nogle vil sikkert sige at det er naivt og ikke er ”effektivt” nok. Men jeg kan ikke se at ”effektivitet” skulle retfærdiggøre noget som helst. Hvis det var det, kunne man vel lige så godt lave et væbnet statskup og indføre minimalstat fra i morgen. Det vil vel være mere ”effektivt” end at gå og prædike for den hovedsageligt socialdemokratiske befolkning. Næ, det handler vel både om at finde noget der virker, men også om at det skal være rigtigt. At man ikke skal krænke andre individers liv og ejendom er vel essentielt for en hver liberal. Og husk, bare fordi Saddam Hussein var et svin, behøver du ikke at opføre dig dårligt.
Krig er et ømtåleligt emne for liberale. En af de artikler jeg har fået flest kommentarer på er den jeg skrev om Hiroshima. Tænk at jeg kunne finde på at kritisere en massakre på hundredetusindevis af uskyldige. Det faldt åbenbart en del for brystet.
Hvis du nu er en af dem der er liberal men alligevel støtter op om krig, f.eks. i Irak. Så tænk dig om inden du kommenterer. Læs artiklen godt igennem og spørg dig selv om hvorfor du er liberal. Er det fordi du vil mere frivillighed, mindre tvang og bare mere frihed i det hele taget? Hænger det sammen med dine holdninger til krig? Tag en dyb indånding og tænk. Burde det ikke være os liberale der tegnede modstanden mod krig og ufrihed?