Reaktionen hos lærerne har tilsyneladende været, hvorfor har jeg ikke fået en billig lejlighed! Der synes nærmest at være en kollektiv lotto indstilling hos lærerstanden. Der er ingen som har stillet det åbenlyse spørgsmål, hvorfor ejer Lærerstandens Brandforsikring overhovedet disse lejligheder?
At man har nogle billige lejligheder, som nogen skal kunne score forekommer således at være alment accepteret. Man var bare utilfreds med at ventelisterne var hemmelige. Jeg har imidlertid svært ved at se hvorfor en lærer i Jylland skulle kunne se nogen fordel i at han betaler til en billig lejlighed i København.
En professor udtaler så, at det kan være svært at påvise noget tab for medlemmerne, da den enkelte jo ikke har noget krav på at få en billig lejlighed. Burde den egentligt ikke vendes om, således at hele selskabet jo har lidt et tab ved at der er blevet lejet billigt ud i stedet for til markedspris. Dermed er det vel egentligt underslæb det som der er sket!
Åh, nej, det er det jo ikke. For lejlighederne er sikkert underlagt huslejeregulering, så lejen kan ikke sættes op til markeds pris. Lærerstandens Brandforsikring har altså ikke lidt noget tab! Men vi har endnu engang oplevet hvorledes lovgivning skaber grundlaget for korruption og nepotisme.
Der var også en politiker der ville have gjort det forbudt, det som ledelsen havde gjort. Heller ikke han tænkte et øjeblik på at det var forkert, at man havde disse billige lejligheder. Nej, en regulering, kræver en anden regulering, som skal sikres ved en tredje lov, der senere skal følges op på. For selvfølgelig kan man have velfungerende pampersystemer, alt andet er da utænkeligt!
Regulering og pamperi
