”Han vil blive grillet”, udtaler Poul Nyrup til DR/Nyheder. ’Han’ er kommissionsformand Manuel Baroso og han skal grilles fordi han ikke er medlem af 3F.
For et par uger siden blokerede svenske arbejdere et lettisk firma, der arbejdede efter loven, men uden for overenskomsten. Firmaet endte med at gå konkurs og har siden lagt sag an ved EF-domstolen.
Samme tendenser har vi set i Danmark. Stilladsarbejdere der vælter stilladser, håndværkere der ødelægger byggematerialer, 3F’s ’polakjægere’ osv. Stridens kerne er den såkaldte nordiske arbejdsmarkedsmodel, hvor det er op til arbejdsmarkedets parter selv at aftale løn- og arbejdsforhold. I andre europæiske lande har man lovgivning om mindstelønninger, hvilket man hverken har i Danmark eller i Sverige.
Polske eller lettiske firmaer kan derfor arbejde i Danmark på polsk eller lettisk lovgivning, hvad angår løn- og arbejdsforhold. Regler om arbejdsmiljø og –sikkerhed følger dansk lov. Det er altså fuldt lovligt for udenlandske firmaer, at udføre opgaver i Danmark og betale deres arbejdere 35 kr. i timen. Det hedder konkurrence og er fremmende for arbejdsdelingen i Europa. Arbejdsdelingen har som bekendt flere fordele, en af dem er, at ressourceudnyttelsen effektiviseres under øget arbejdsdeling. Vi bliver med andre ord rigere i Europa med øget arbejdsdeling.
Det burde være lige noget for den danske regering. En rigere befolkning betyder en rigere stat. På samme måde som en sundere vært betyder en sundere parasit. Og det er jo det, regeringen ser som sin fornemmeste opgave: at effektivisere Danmark A/S så provenuet maksimeres. Management-socialisme har jeg før kaldt det.
Men nej.
Da EU kommissær for det indre marked, Charlie McCreevy, sagde at kommissionen ville står på virksomhedens side i denne sag svarede den svenske industriminister at, ”[h]vis det er kommissionens holdning, vil Sverige skifte (…) til at være modstander af [service-] direktivet”. ”Vi støtter svenskerne i den sag”, brægede Bendt Bendtsen.
Der burde ringe en klokke, når regeringen i dette spørgsmål befinder sig på hold med socialdemokrater og socialister modsat både Karin Riis-Jørgensen (MEP, V) og Gitte Seeberg (MEP, K) samt både den liberale og den konservative gruppe i parlamentet.
Imens er service direktivet skudt til hjørne (med mere end 2.00 ændringsforslag). De forhandler i december og fremlægger for parlamentet i januar. Hvis fagbevægelsen, socialisterne, regeringen og svenskerne får deres vilje, får vi et ligegyldigt direktiv, der vil fastholde den danske fagbevægelses monopolistiske og væksttræge enevælde.