Liberalisme og politik

[Redaktionel note: forfatteren er set stående på en ølkasse i Frederiksberg Have, råbende. Nedenstående er et transkript heraf.]
tu ne cede malis, sed contra audentior ito
(Giv ikke efter for ondskab, men kæmp desto mere i mod den)
– Virgil
Det er nu ved at være en realitet. Danmark er ved at få et nyt parti. Og i denne weekend fik jeg hænderne i deres partiprogram. Liberalisternes partiprogram. Jeg troede jeg var Liberalist, med stort L. Men det lader til at nogle af mine allierede er ved at stjæle det ord. For hvis der findes et politisk parti, der kalder sig Liberalisterne, hvordan kan jeg så gå underbetegnelsen Liberalist? Forfængeligt, måske, men der er mere på spil end forfængelighed.
Ligesom der er bedre måder at bekæmpe mandeprostitution på end ved at slå sig ned som trækkerdreng, er der bedre og mere ærværdige måder at kæmpe for et frit samfund på end ved at gå ind i politik. Politik er frihedens antitese.
Det der er på spil her, er meget mere end en sekterisk skyttegravskrig mellem tilhængere af et frit samfund. Det er ikke en kamp mellem anarkister og minimalstatstilhængere. Eller mellem abolitionister og gradualister. Det er et spørgsmål om hele opfattelsen af frihedens rolle i vores politiske, økonomiske og kulturelle liv.
Opfatter vi frihed som et brugbart redskab indenfor de nuværende rammer eller som et alternativ til det nuværende politiske system? Kan du se det? Det er friheden som idé, der er på spil her.
Reformudspil bør mødes med et krav om fuldstændighed. Liberale bør ikke logre med halen som lydige hunde, når herren vifter med hundekiks, når de bliver mødt med forslag om delvise reformer, men forlange hele kagen – ikke bare krummer fra vore herskeres bord.
Frihed drejer sig ikke kun om produktivitet og konkurrence. En transition fra socialstat til en markedsøkonomi, betyder en revolutionerede ændring af hele vores økonomiske og politiske liv. Fra en tilstand hvor staten gennem myriader af lovgivning korrekser og klemmer, dæmper og dulmer, til en tilstand alle mennesker har friheden til at blomstre. Det er ikke en tilstand, der kan tilvejebringes gennem politik.
Vi bør være som utilfredse fodboldtilhængere, der uviser foragt overfor deres hold og vender ryggen til kampen eller vifter med lommetørklæder. Vi bør gøre som Anna David og sige, ‘For alle de gange en politiker har trampet på os, løjet for os, pisset os af, stjålet vores penge – FUCK DIG!’.
Følg med i morgen, hvor vi bringer en anmeldelse af Liberalisternes partiprogram.