Hvis man går ind på http://bibliotek.dk/ så vil man få en meddelse om at man ikke længere kan få e-mails med bekræftelse på at man har bestilt en bog eller at biblioteket har fået en bog hjem.
Disse informationer anses for følsomme og skal sendes krypteret, hvilket bibliotekterne ikke vil!
Så i stedet skal der nu sendes et postkort så postbuddet frit kan læse at jeg har fået en bog hjem om vatikanets konspirationer!
Det værste er at man end ikke kan give sin samtykke til at informationerne sendes ukrypteret! Det vil datatilsynet ikke tillade. Jeg må da for pokker selv vurdere om mine bogbestillinger er følsomme eller ej.
Samtidigt skal man så huske på at det offentlige som følge af terrorlovene, kan indhente flere og flere oplysninger som de har lyst til. Hvem er det egentligt som vi skal beskyttes imod. Er det naboen, så tak, den sag skal jeg nok selv klare. Men staten kan datatilsynet jo alligevel ikke beskytte mig imod.
Så hvorfor skal livet blot gøres endnu mere besværligt og fordelene ved det papirløse samfund forsvinde ud i det blå, blot på grund af en forvrængning af begrebet følsomme oplysninger!