Dansk Folkepartis trafikordfører er kommet i en lettere modvind, fordi han har fået stillet en gratis Suzuki motorcykel til rådighed af den danske importør.
Han har ikke overtrådt nogen regler, men han er på den berømte grænse – der hvor man ikke har gjort noget ulovligt, men hvor handlingen bliver betragtet som umoralsk.
For skal politikere have lov til at modtage gaver af lobbyister? Bliver de fedtet ind og laver de fordelagtig lovgivning ift. lobbyisterne, hvis de får gaver? Bør der sættes nogle klarere spilleregler op for, hvornår man må modtage gaver? Er det bare en storm i et glas vand, eller burde man egentlig ikke oprette et etisk udvalg, der gransker problemets omfang, og kommer med en anbefaling til Folketinget for et sæt klarere retningslinier?
Det er de spørgsmål man stiller sig i medierne.
Men, er løsningen at kigge nærmere på spillereglerne? Eller er det i virkeligheden ikke at kigge nærmere på rodets onde – at politikerne åbenbart har for meget magt.
Hvem får normalt stillet en bil eller motorcykel gratis til rådighed? Så vidt man kan orientere sig om i de kulørte blade og dagspressen i øvrigt, så er det normalt kendisser eller sportsfolk der får stillet en motorcykel gratis til deres rådighed for reklameværdien.
Men, Suzuki i Danmark vurderer at det åbenbart bedre kan betale sig at stille en spritny motorcykel til rådighed for en trafikpolitiker. Altså noget, de formegentlig ikke regner med at få den store omtale på (man må vel tro, de helst er fri efter de sidste par dages skriverier), men til gengæld kan øve indflydelse på væsentlige beslutninger.
Den tanke er der næppe nogen der tænker på Christiansborg. Men, for kritikerne af markedet er det stadig en overvejelse værd, om det regulerede marked virkelig er det frie marked overlegent, når man i stedet for at konkurrere på at udvikle det bedste produkt (med alt, hvad det indebærer af reklame osv.) i stedet bruger tiden på at udvikle, forme og købe den bedste politiker.
Lad et etisk udvalg ordne det – eller ej
