Hovednyheden var, at Barsebäck i går spaltede sit sidste atom. Ikke fordi svenskerne er kommet på andre tanker vedrørende brugen af a-kraft (tilslutningen i befolkningen ligger på 80% ifølge DR), men fordi danske træ-krammende hippier og politikere har langt pres på den svenske regering i maaaange år, stadig ifølge DR. Den udsendte reporter blev af studieværten stillet spørgsmålet om hvorfor atomkraften er så populær i Sverige? (Underforstået: det er da kun anthropoide østeuropæere, vodkatossede russere og fede, pengegriske amerikanere, der uden en tanke for den almindelige mands ve og vel, kunne finde på noget så barbarisk som at opføre a-kraftværker! Men de oplyste svenskere, vores broderfolk, why? WHYYYYY?). Her følger transkriptet:
Studievært: ”Men hvorfor er atomkraften så populær i Sverige?”
Reporter: [Trækker vejret dybt, som for at antyde at her er et svært – ja næsten ubesvarligt – spørgsmål] ”ehhhh, det kan være at folk måske har glemt de store ulykker, der har været omkring atomkraftværker; Tjernobyl, Tremile Øen, det kan også være de alt for godt kan huske de høje oliepriser, der har været de sidste vintre. Det kan også være drivhuseffekt-debatten og CO2-debatten, men det kan også være at – det er jo en trend man ser over hele verden – der bliver faktisk bygget flere atomkraftværker nu, end der har været før…”
Se, jeg ved ikke meget om akraft. Hvor sikkert det er, hvor meget output det frembringer pr. input, eller noget som helst andet for den sags skyld. Men jeg har da hørt andre sige, at det ikke forurener luften, at det er en billig energikilde, at affaldet er til at overse, at sikkerheden er meget høj nu om dage osv. Kunne det være en forklaring på hvorfor tilslutningen i den svenske befolkning er så høj? Eller er det helt utænkeligt. Akraft er jo ondt (og dumt). Der er ingen grund til at pille ved den opfattelse, vel? Kunne det ikke være rart med en journalist, der steg ned for sin høje hest og lod være med at lefle for de fremherskende holdninger og meninger, der er i den danske befolkning? Som ville forsøge at finde svaret i stedet for undskyldningen. For vi danskere vi ved bedst. Hvis svenskerne kan lide akraft, så må vi hellere finde ud af hvad der er galt med dem, for vi danskere er der ikke noget galt med, nej.
Jeg som sagt ikke meget om akraft og i går blev jeg ikke klogere. Og dog. Margrethe Auken var også med i programmet – som modstander. Og som jeg for nyligt er blevet mindet om så kan man tage bestik af sine fjender, og beslutte sig derudfra.