Stem nej til bureaukraternes projekt

[Redaktionel note: Denne artikel har tidligere været bragt i Berlingske Tidende]
“Magt korrumperer, og absolut magt korrumperer absolut”, som Lord Acton sagde. Det gælder også i dag. Bare se på EU. Jo længere væk, en politisk institution er fra vælgerne, jo mere korrumperet vil institutionen blive og jo mere arrogant vil dens ledere opføre sig. Hvis man tager en tilfældig dansker eller græker eller polak og spørger dem, hvem der repræsenterer vedkommende i EU-parlamentet, vil vedkommende sandsynligvis ikke kunne svare. Ingen ved, hvordan EU fungerer; de europæiske befolkninger har for længe siden erkendt, at EU’s institutioner er blevet kapret af en politisk elite, som står over folkelig kontrol, og hvis arbejde og arbejdsgange ingen almindelig borger er bekendt med.
De europæiske befolkningers ignorance, hvad angår EU’s institutioner er paradoksalt nok aldeles rationel – med det nye udvidede EU er der 454 millioner EU-borgere, hvoraf 380 millioner sikkert er stemmeberettigede. For en gennemsnitlig EU-borger, som stemmer ved et EU-parlamentsvalg er sandsynligheden for, at ens stemme er udslagsgivende således 0,000000263 pct.
Ved så ringe en sandsynlighed er det kun få, som gider ulejlige sig med at stemme, og langt færre gider sætte sig ned og læse de kedelige EU-beretninger forfattet i kancellisprog, som teoretisk set kunne give den almindelige borger et minimum af indblik i, hvad bureaukraterne egentlig render rundt og laver.
Dette ved den lavt beskattede pan-europæiske politiske elite, som befolker EU’s institutioner udmærket. I takt med, at antallet af stemmeberettigede EU-borgere stiger, kan bureaukraterne derfor med sinds- og arbejdsro øge deres budgetter, forlænge deres arbejdsgange og detaljere deres regulering yderligere, så de sidste rester af frihed kommer til at leve på deres nåde og til sidst vil blive kvalt på en solidarisk og harmoniseret vis.
At den mentalitet, som trives i EU burde være totalt uacceptabel for ethvert borgerligt sindet menneske, kan der ikke herske tvivl om. Men danske politikere som Uffe Ellemann-Jensen har tilbragt en anseelig del af deres karrierer med at køre rundt i sorte Mercedeser i fremmede landes hovedstæder og spise dyre middage med lettere overvægtige og særdeles magtfuldkomne levebrødspolitikere, hvorefter de stolt har vendt hjem med blæk- og foie gras-oversmurte traktater og lovet os store fremskridt.
Og hvilke fremskridt er det ikke blevet til? Den komplet idiotiske og mange årtier gamle landbrugsstøtte lever i bedste velgående. Protektionismen, som kvæler udviklingslandenes bønder, mens de underbydes med billig og “solidarisk” udviklingshjælp, er der ikke blevet gjort op med. Interne EU-revisorer, som påpeger grove fejl og svindel bliver ikke belønnet, men fyret.
Stabilitetspagten er blevet gjort meningsløs af den tyske og den franske stats vilde overforbrug. Den gennemsnitlige EU-arbejdsløshed er steget til omkring 10 procent. De sidste skattely i Europa er trængt af EU’s “solidariske” harmonisering af skatteopkrævning i bureaukraternes forsøg på at skabe et stort, socialdemokratisk tusindårsrige. De nyligt optagne Østlande skal ansætte tusindvis af bureaukrater til at implementere og kontrollere de 80.000 siders direktiver, som et medlemskab kræver, og bruge adskillige procent af deres BNP på uproduktiv og skadelig regulering af alt fra arbejdsmarked til miljø og længden på kondomer.
Det borgerlige Danmark har fejlet fatalt ved at arbejde for Danmarks totale indlemmelse i dette monstrøse bureaukrati. Dog findes der endnu råd herfor: Hvis De er borgerlig og har Deres frihed og selvbestemmelsesret kær, så stem nej til den nye forfatningstraktat den 27. september og lad for Guds skyld ingen fortælle Dem, at vi skam har stemt om det hele før. I givet fald: hvorfor er det så nødvendigt at stemme om det igen?