Lad Dankortet dø

Man kunne godt bruge noget tid på at ironisere lidt over dette umage par i dansk politik. Og deres ligemænd i Socialdemokratiet.
Ser man bort fra det faktum at nationalbanken slet ikke vil være med og at det formegentlig er i strid med reglerne for EU’s indre marked, så er der større ting på spil. Vi skriver 2005 og der findes stadig mennesker der bliver taget alvorligt og kan få spalteplads ved at foreslå nationalisering.
Var vi ikke forbi den tid, hvor man kunne tage produkter eller virksomheder fra det private marked og fusionere dem med den offentlige koncern? Burde dette ikke være lige så gruopvækkende, som når Johnny Hansen og de danske Nazister ønsker at smide indvandrerne ud for at holde racen ren? For, princippet er da det samme. Smider vi indvandrerne ud, kommer vi til at mangle arbejdskraft, og nationaliserer vi de danske virksomheder kommer vi til at mangle privat foretagsomhed, der er grundlaget for et velfærdssamfund. Man må konstatere, at de samfund der gennem tiden har valgt
at nationalisere deres virksomheder har været totalitære (eller i det mindste haft totalitære træk) og fattige.
Ganske belejligt viser markedet da også nu, at det er fjollet at diskutere offentligt regulerede gebyrer på Dankort. E-wire har for langt tid siden annonceret at de vil lave en billig løsning med de danske sygesikringsbevis. Kun lovgivningen mangler at komme på plads. Eller Skandia banken, der forhandler med de store butikskæder om at lave et selvstændigt gebyrfrit betalingskort. Og, hvis der er nogen der tror, at E-wire eller Skandia-banken får lov til at være alene på markedet med en attraktiv
løsning, så tror de fejl. Det er svært at forestille sig, at de store (Visa, Mastercard og American Express) ikke vil matche E-Wire med et tilsvarende produkt.
Dankortet vil dø den stille død, hvis bare politikerne lader det være i fred, og lader markedet selv producere sine betalingsløsninger.
[Artiklen blev modtaget 23. februar. Jeg beklager den sene offentliggørelse. NKS]