EU’s Miljøkommissær sætter fokus på klimaforandringerne med en Green Week for børn og unge. Hvem det lige er, der har bedt kommissionen om at sørge for klimadebat og undervisning – og hvorfor – må blæse i vinden.
=HTML&aged=0&language=DA&guiLanguage=en” class=”link2″ target=”_blank”>Fra pressemeddelsen
”klimaændring[er] [er] et af de største miljøproblemer, verden står over for. En stigning i jordens temperatur på blot nogle få grader på relativt kort tid ville få dramatiske følger, som f.eks. stigende vandstand og risiko for udryddelse af mange af jordens plante- og dyrearter. Enhver kan gøre sit for at forhindre dette i at ske, og Green Week-skolekonkurrencen er en anledning til at tage dette vigtige spørgsmål op i skolerne.” udtaler EU’s miljøkommissær.
Sådan. Så skulle ingen være i tvivl mere. Vi står overfor klimaforandringer, og det er noget mennesket er skyld i. Ganske vidst er der aldrig fundet bevis for, at mennesket på nogen måde har påvirket klimaforandringerne i nævneværdig grad. Derimod kan man påvise at klimaforandringerne kommer med jævne mellemrum set over historisk tid. Derfor er det mere sandsynligt at temperaturen stiger lidt endnu, for derefter at begynde den store nedtur til en rigtig kold istid.
Nu vil den kvikke læser måske indvende, at forurening ikke er godt. Det er korrekt. For folkesundheden og miljøet overordnet set, er kviksølvsøer (som fandtes i det tidligere Sovjet) og luftforurening en katastrofe. Det ved vi – det kan vi mærke på vores egen krop i form af hudirritationer og problemer med luftvejen. Men, det er en anden diskussion, som kommissionen ikke med et ord nævner i sit oplæg – de nævner kun klimaforandringer.
Jeg er sikker på, at miljøkommissæren vil kalde kampagnen for undervisning og oplysning. Men, lad os kalde en spade for en spade – der er faktisk ikke tale om undervisning og oplysning, der er tale om venstreorienteret indoktrinering.
Hvis man sætter en forudsætning op der hedder, at mennesket er skyld i klimaforandringerne, kan den kvikke elev kun nå frem til den konklusion at så må de vise politikere og embedsfolk i Bruxelles og i de lokale parlamenter lave de nødvendige interventioner for at forhindre denne katastrofe. Og dette giver mere magt til politikerne, embedsværket og deres samarbejdsorganisationer.
Nu er der næppe tale om en sammensværgelse eller konspiration. Miljøkommissæren ved ganske givet intet om miljøet ligesom hovedparten af hans embedsværk – politikere har det med at være offentligt ansatte og embedsværket økonomer skolet efter ud fra Keynes. Men, de, der kender sandheden – at vi faktisk ikke ved hvad der skaber klimaforandringerne, og det ikke er særligt sandsynligt at de er menneskeskabte – de tier stille, ellers får ikke plads i den offentlige debat.