Tænk om vi fik hvad vi betalte for

Partierne er ude efter min stemme. Derfor har jeg nu udsigt til at skulle betale mindre for at få min datter passet. Jamen er det ikke herligt, Socialdemokratiet siger at det højst må koste mig 1.000 Kr. om måneden. Imidlertid vil jeg gerne takke nej tak. Jeg er ikke interesseret i min datter skal passes billigere. Hun er det mest vidunderlige som jeg har, så hun skal passes ordentligt!
1.000 Kr. om måneden. Tænk nu hvis vi rent faktisk fik det som vi betalte for! Man kan altså ikke passe et barn for 1.000 Kr. om måneden og gøre det ordentligt. Jeg ved godt at politikerne vil give tilskud, men jeg betaler altså stadigt kun 1.000 Kr. om måneden, og kan derfor ikke gøre krav på mere.
Hvad sker der så når politikerne skal til at finde pengene til velfærden. Det er jo længe siden at Mogens Lykketoft som finansminister satte gang i kassetænkningen mellem stat og kommune. For at rette op på statens økonomi tvang han således kommunerne ud i en systematisk ødelæggelse af alle velfærdsydelser.
Der er nogen kommuner hvor det koster 3.000 Kr. om måneden for forældrene at få et vuggestue barn passet. Når man så ved at kommunen kun må opkræve 1/3 af det reelle beløb, ja så koster det altså reelt 9.000 Kr. at få barnet passet. Oveni dette kommer så at vuggestuerne i mange kommuner er underbemandende.
Så er det jeg godt kan forudse, at hvis kommunerne sættes endnu mere under økonomisk pres af regeringen rød eller rød forklædt som blå, så vil institutionerne pludseligt få større finansieringsproblemer end i dag. På grund af 1/3 reglen, så er børnehaver og vuggestuer garanteret en vis finansiering, hvis kommunerne laver nedskæringer, så mister de altså 1/3 af provenuet, så derfor er børnepasningen lidt fredet.
Men hvis nu forældrenes egen betaling er begrænset til 1.000 Kr. så kan kommunerne barbere omkostningerne ned til 3.000 Kr. pr. barn og score hele gevinsten selv. Det vil betyde et frit fald for kvaliteten af børnepasningen.
Derfor er jeg overhovedet ikke interesseret i at betale mindre. Tværtimod så vil jeg hellere end gerne betale hele regningen selv, så jeg også har ret til at stille krav. Hvis vi får hvad vi betaler for. Hvad så med folkeskolen, den er jo helt gratis? Er kvaliteten af folkeskolen god nok?
Den er helt gal med finansieringen af velfærdsydelserne. Vi betaler store summer ind til et suspekt organ ved navn skattevæsnet. Dette væsen skal så give pengene til kommunen, der skal levere varen. Imidlertid så går der altså noget galt undervejs, fordi pengene når aldrig frem. Der er for mange politikere der skal have en bid af kagen til deres egne kæpheste, foruden embedsmænd der skal have en løn for at formidle pengene som er væsentligt højere end det personale på gulvet som skal levere varen.
Hvis vi skal bevare kvaliteten af velfærdsydelserne, så skal finansieringen ske direkte fra kunde til producent. Omvejen over skatten kan kun betyde at finansieringen ikke er sikker!