Bob bevæger sig ned af den lange gang med pistolen i strakt arm. Joe og Adam følger efter med deres M-16’er. Bob’s boss dækker dem hele vejen ned for enden af gangen uden at blinke en eneste gang. De stopper op ved døren for enden, en bred dør af stål. Bob gør tegn med hånden til vores venner om at tage position på hver sin side af døren. Der er helt stille. Den eneste lyd kommer fra Joe, der hyperventillerer, da Bob trykker håndtaget ned. Så bryder helvede løs.
Bob sparker ståldøren ind. Burkaen ligger tom på gulvet. Mr. Most Wanted kigger op fra vejrmaskinen. En split trækkes ud af en håndgranat. Bob kaster sig til jorden. Han kan ikke høre noget. Han prøver at rejse sig op. Splitten lander på gulvet. Han bløder ud af det ene øre. Røgen fylder rummet. Adam kan ikke se Mr. Most Wanted. Han kan heller ikke se Bob. Med venstre hånd famler han frem for sig på betongulvet. Han fanger et bukseben og trækker Bob baglæns ud. Så tager Adam et fast greb om sin nye bedste ven og trykker et par gange på aftrækkeren. Da han en gang vænner sig til rekylet, skyder han mod toppen af vejrmaskinen, som om han aldrig har bestilt andet. Han hører projektilerne ramme vejrmaskinen, men der er ikke en lyd fra Mr. Most Wanted, selv om han tømmer det ene magasin efter det andet. Nu ligger der 203 tomme patronhylstre og ryger på gulvet. Så kommer der en ubehagelig lyd fra våbnet.
M-16: Klik.
Han er løbet tør for ammunition, og det er de andre også. Tre marinesoldater river Adam og Joe væk fra døråbningen, og en af dem løfter Bob over skulderen. Den anden fisker en håndgranat frem, trækker splitten ud og skal lige til at kaste den ind i rummet, da Bob’s boss bremser hans hånd.
Bob’s boss: We can’t damage the weather machine. We’ll have to take him out some other way.
Marinesoldaten fryser, og hans øjne flakker nervøst fra håndgranaten i hans højre hånd til splitten i hans venstre.
Bob’s boss: Fuck (synke). Gimme that.
Han tager forsigtigt granaten uden at fjerne øjnene fra den eller slippe grebet om hanken. Inde i forhørslokalet river han et stykke tape op fra gulvet og vikler det om, så stramt som han kan. Det ser ud til at holde.
Bob’s boss: Good enough.
Han lægger forsigtigt granaten ned på gulvet og løber tilbage. På vejen passerer han marinesoldaten med Bob over skulderen, på vej til førstehjælpslokalet. Bob bløder nu ud af begge ører. Hans krop dasker slapt over soldatens skulder. Pludselig runger en skinger stemme igennem gangen.
Most Wanted: Jihaaad!
Bob’s boss: Marines, step back.
Marinesoldaterne træder tilbage. Bob’s boss har fået nok. Nu står han foran døråbningen med en pistol i hver hånd, en M-16 over skulderen og en kommandokniv fra de gode, gamle dage i Hanoi mellem tænderne.
Bob’s boss: Die, you goat herding jihad motherfucker – This one’s for Bob!
Bob’s boss får nok
