Vi vil ikke have rigmandsvælde

Lotte Noers artikel om krævementaliteten, og visse gruppes trang til at tage fra andre mennesker, hvad der er deres, indeholdt et forslag om at fjerne stemmeretten fra gruppen, der udelukkende nyder men intet yder.
Det er uden tvivl et af de mest liberale forslag i længere tid, der er nået ud til øret af den bredere befolkning. Man skal dog som liberal ikke af den grund uforbeholdent støtte forslaget, men mere om det senere.
Desværre kunne – og blev – forslaget misforstået af udenforstående, ikke-liberale som overgangen til en plutokratisk stat med de svage og fattige som sikre tabere. Et frit samfund bygger dog ikke på et rigmandsvælde, men det bygger heller ikke på demokrati.
Det liberale demokrati er så styg en selvmodsigelse, at selve udtrykket “liberalt demokrati” må være opfundet af en af datidens magtgerrige herskere på en lørdag aften i sit mest berusede og skruppelløse hjørne. Det liberale grundsynspunkt er, at det enkelte menneske har en ukrænkelig ret til at eje eget liv og egen krop, samt ejendomsretten til produktet af heraf afledte goder. For liberale er dette princip grundlaget for alle andre rettigheder såsom ytringsfriheden, friheden til at indtage de stoffer man ønsker og friheden til at forsvare sig selv for at bevare disse.
I direkte modsætning hertil findes demokratiet, hvori det enkelte menneskes rettigheder er kastet langt over bord til fordel for flertallets fuldstændigt uindskrænkede magt over alt andet og alle andre. Herunder retten til at myrde, trælbinde og bestjæle mennesker tilhørende minoriteter.
Moderne demokratier har ganske vist forsøgt at indføre visse “mindretalsgarantier” også kaldet forfatninger eller grundlove, som skulle beskytte mennesket mod flertallets og statens magt, men da disse i sidste ende også besluttes demokratisk og altså heller ikke er hævet over flertallets vilje, har de alle som én vist sig fuldstændigt uduelige. Flertallets magt er absolut.
Konklusionen er klar: Liberale kan ikke være demokrater, og demokrater kan ikke være liberale.
Liberale støtter altså ikke Lotte Noers forslag, fordi det skulle tillade rige at bestemme over fattige, men fordi det er et skridt væk fra det komplette flertalsdiktatur og derfor et skridt væk fra selve idéen om, at mennesker skal bestemme over andre mennesker.
Det absolut vigtigste som liberal er dog, at man konsekvent ser og omtaler forslaget som blot et enkelt skridt væk fra demokratiet, og ikke forsvarer forslaget som et mål i sig selv. Forslaget kan anskues som et middel til at komme væk fra pøpelvældet og den ”fredelige” men evige borgerkrig, som demokratiet har udviklet sig til.
Skal man derfor bakke op om forslaget, skal det gøres med et ufravigeligt krav om at man derefter fratager resten af befolkningen deres (be)stemmeret, da de naturligvis har lige så lidt ret til at bestemme over andre mennesker som fattige mennesker har.
Det ville for alvor bringe os nærmere et frit og liberalt samfund, hvor både rig og fattig, yder og nyder, stærk og svag samt klog og dum kun bestemmer over sig selv.