Liberator redaktionsmedlem i BT

PAP: Her er hvad jeg, syntes kunne være interessant at få svar på. Spørgsmålene går på dine holdninger som liberalist med udgangspunkt i de af dine synspunkter, man kan læse på www.liberator.dk. Jeg håber, du kan give nogle forholdsvis korte og præcise svar. Ellers kan jeg blive nødt til at forkorte dem.
PAP: Kan du kort og præcist – så menigmand også kan forstå det – beskrive dit drømmesamfund?
JWB: I mit – teoretiske – drømmesamfund er alle relationer mellem mennesker baseret på frivillighed, dvs. alle mennesker er “lige” på det mest grundlæggende niveau: ingen har politisk magt over andre. Jeg kan ikke filosofisk forvare at anvende tvang for at få andre mennesker til at gøre noget, de ellers ikke havde tænkt sig at gøre (eller omvendt), så længe dette “noget” ikke omfatter brud på andre individers ret til deres eget liv og ejendom.
PAP: Ifølge dine artikler er du imod begrebet om en stat, da det forudsætter tvang. Er følgen så ikke også, at demokratiet, hvor flertallet bestemmer, burde afskaffes?
JWB: Det er ikke demokratiet i sig selv, der har gjort Vesten til det bedste sted i verden at leve i dag. Men derimod troen på og respekten for individuelle frihedsrettigheder, som selv ikke flertallet kan knægte. Det er betænkeligt, at vi i Danmark har en situation, hvor 2 af 3 stemmeberettigede lever af skatteindtægter: enten som offentligt ansatte eller på overførsler. Som det så rammende er blevet formuleret, bliver demokrati hurtigt, som når to ulve og et får stemmer om, hvad de skal have til aftensmad. Spørgsmålet er om f.eks. jeg – som offentligt ansat – bør have stemmeret, eller om det privilegium bør være forbehold de skatteydere, der betaler min løn?
PAP: I dit drømmesamfund, hvad skal de arbejdsløse og dem vi i dag kalder bistandsklienter leve af?
JWB: De allerfleste vil finde arbejde, når de ikke længere betaler skat – og dem, der efterspørger deres arbejdskraft, heller ikke betaler skat. Skat, moms og andre afgifter er hovedårsagen til at der findes arbejdsløshed. De meget få, hvis arbejdskraft vitterlig ingen værdi har for andre, ville leve af privat velgørenhed, som der vil være masser af i et frit samfund, hvor almindelige mennesker har mange flere penge mellem hænderne. Der er mange, som i dag beklager sig over, at deres skattepenge bliver spildt på de forkerte ting, og at de, der trænger, ikke får nok. De mennesker ville være frie til selv at give deres egne penge direkte til dem, der trænger mest.
PAP: Hvis der ikke er privat nødhjælp nok, hvad så?
JWB: Det er lidt et nonsens-spørgsmål. Er der nok offentlig nødhjælp i dag? Mange siger jo nej. I et liberalt samfund vil der være præcis så meget nødhjælp, som folk gerne vil give – hverken mere eller mindre. I Dagens Danmark er der præcis så meget offentlig nødhjælp som 51 procent af befolkningen gerne vil have – og støtten går udelukkende til dem, som de 51 procent mener, fortjener den. Det er desværre som oftest de grupper, som råber højest – ikke dem, som objektivt set har mest brug for det. I et samfund, hvor det er giveren, der bestemmer hvem der modtager, vil bidragene automatisk blive rettet mere direkte mod de allersvageste.
PAP: På www.liberator.dk beskrives Venstre og Venstre Ungdom som “useriøse og venstreorienterede”. Alligevel arbejder du for en Venstre-politiker, hvordan hænger det sammen?
JWB: For det første er jeg ikke politisk ansat. Derudover er alt vel relativt. Partiet Venstre og dets ungdomsorganisation er venstreorienterede i forhold til mig og de fleste andre skribenter på Liberator. Men de går heldigvis – på mange områder – ind for mere frihed og mindre tvang, end vi har i dag.
PAP: Du skriver, at chimpanser vil kunne gøre det bedre end bureaukraterne og politikerne. Hvordan kan du have de synspunkter og arbejde for en politiker – er det ikke et paradoks?
JWB: I artiklen, som kan læses på Liberator, stiller jeg spørgsmålet, hvorvidt chimpanser vil være bedre end politikere og bureaukrater til at forvalte magten over dig og mig. Baggrunden for det spørgsmål, er den iboende fare for at politikere og bureaukrater kan blive korrumperet af den magt, de bestyrer. Men det betyder jo ikke, at alle bureaukrater og politikere bliver korrumperet.
PAP: Ifølge dine artikler er du faktisk imod selve statsapparatet, som du via dit job selv er en del af. Hvordan hænger det sammen? / Som offentlig ansat er din løn også betalt af skatten. Er det ikke et problem som liberalist?
JWB: En kendt liberalistisk professor modtog engang et brev fra en meningsfælle, som var forarget over, at professoren med sine holdninger arbejdede på et offentligt universitet. Professoren returnerede konvolutten. Han havde ikke skrevet et ord, men havde tegnet en cirkel om frimærket og poststemplet – fra det statslige postvæsen! Pointen er, at det i dagens Danmark er umådelig svært at undgå at blive en del af det offentlige på den ene eller anden måde. I dag arbejder mange – inklusiv mig selv – for det offentlige med at udføre opgaver, som den private sektor ellers ville udføre – og i øvrigt ville udføre langt bedre og billigere.
PAP: Er dit mål at langsomt nedbryde statsapparatet indefra?
JWB: Nej
PAP: Hvis nej, hvorfor så ikke, når du nu er så meget imod det?
JWB: For det er ikke det jeg er ansat til. Hvis min politiske overbevisning forhindrede mig i at udføre det arbejde, jeg er sat til, skulle jeg ikke have taget det. Det modsatte er ikke heroisk. Det er hyklerisk.
PAP: Den person du er og de holdninger, du brænder for, har det ingen indflydelse overhovedet på dit arbejde?
JWB: Jeg er nok i mit arbejde meget opmærksom på at leve op til ansvaret overfor mine arbejdsgivere: De københavnske borgere. Hver gang kommunen bruger en krone, er de københavnske skatteydere forhindret i at bruge den samme krone. Det forpligter.
PAP: Er det ikke dobbeltmoralsk at mene, at skatten burde afskaffes og så alligevel selv nyde fordelene ved offentlig betalte goder – så som SU, gratis uddannelse og læge- hospitals-besøg?
JWB: Bestemt ikke. Det er heller ikke dobbeltmoralsk at mene at HC Andersen Boulevard burde være gågade – men klogelig holde sig på fortovet så længe den ikke er. Det er dobbeltmoralsk at gå ind for lavere skat, men så klage når besparelserne rammer en selv. På Liberator har jeg en artikel, hvor jeg skoser alle de højtlønnede danskere, som klagede over at Regeringen ville indføre en mindre karensperiode på dagpengene for dem med indkomster på mere end 30.000 om måneden. De havde netop af samme regering fået skattelettelser, som mere end opvejede det eventuelle tab. De er hyklere.
PAP: Hvilken stilling ville være dit drømmejob med den uddannelse og de holdninger du har?
JWB: Gerne noget med politik – men privat finansieret.