Grundet debatten om Oppfeldt-sagen på Liberators debatforum, ønsker redaktionen at klargøre sin holdning på dette lidt følsomme område.
—
Når jeg holder en baby i mine arme, påtager jeg mig det fulde ansvar for den. Babyen har intet ansvar. En persons ansvar stiger med erfaring, modenhed og mental udvikling. Dette er som regel, men langt fra altid, forbundet med alder. Alder er kun en indikator. Derfor er en vurdering af et seksuelt forhold mellem to personer, alene på baggrund af alder, ikke fyldestgørende. Det er det relative forhold mellem de to personers erfaring, modenhed og mental udvikling, der er afgørende for placeringen af ansvar. Den mest erfarne, modne og mentalt udviklede vil altid have et større ansvar i ethvert forhold, uanset alder.
Der findes tilfælde, hvor en person er så uerfaren, umoden og mental uudviklet, at personen ikke kan give sit samtykke, og hvor ansvaret alene påhviler den erfarne. Det vil altid være en domstolsafgørelse hvorvidt et seksuelt forhold er kriminelt.
Jeg citerer her Bræstrups udmærkede forklaring af domstolstilgangen:
”Det gode ved domstolstilgangen er ikke bare, at den giver en mere nuanceret grænse for hvornår noget er mindreårig sex (og således sætter modne 14-årige i stand til at gå i seng med deres 18-årige kærester, ligesom den beskytter umodne 15-årige fra sex med en der er 3 gange ældre). Den inkluderer automatisk også andre former for “tiltvungen sex”: sex med mere eller mindre mentalt handicappede – eller fx sex med døddrukne personer. I alle seksuelle forhold kan der stilles de simple spørgsmål: I hvor høj grad var “offeret” mentalt i stand til at overskue konsekvenserne af sin handling?; i hvor høj grad var “forbryderen” i samme situation? (de færreste vil hellere bure to åndssvage inde for at have sex med hinanden – eller to døddrukne for den sags skyld); og i hvor høj grad burde “forbryderen” have indset dette forhold?”
Det vil således være mere hensigtsmæssigt at benytte en domstolsvurdering i stedet for en arbitrær aldersgrænse.
Thomas Breitenbach Jensen
Ansvarshavende redaktør, Liberator.dk