I Berlingske og Jyllandsposten kunne man tirsdag læse, hvordan integrationen i Tyskland sparker røv i forhold til Danmark: Flere indvandrere syd for grænsen er i arbejde og flere gider tage en uddannelse. Det står at læse i en ny fælles-rapport fra Rockwoolfondens forskningsenhed og IZA instituttet i Bonn
Hvorfor det forholder sig sådan, er der ingen tvivl om: Kontanthjælpen i Tyskland er lavere – og det samme er mindstelønnen. Det betyder for det første, at incitamentet til ikke at arbejde er væsentligt lavere i Tyskland end i Danmark: Mens det i Tyskland “kun” er knap 2 ud af 10 indvandrere fra ikke-vestlige lande, som tjener under 100 euro netto ved at tage et arbejde, er tallet i Danmark det dobbelte. Dernæst betyder det, at mange flere indvandrere kan finde et arbejde, der aflønnes svarende til deres
kvalifikationer: Ikke mange arbejdsgiver er villige til at betale 100 kr. i timen til en person, der kun kan producere for 50.
Ikke overraskende afviser LO tanken om en indslusningsløn – bizart nok med henvisning til den høje tyske arbejdsløshed. Som næstformand Tine Aurvig-Huggenberger udtrykker det til Jyllandsposten, så mener hun at “…vores strategi er bedre”. Tine Aurvig-Huggenberger gode råd til Tyskland vil med andre ord være straks at sætte mindstelønnen op, så de kan få bugt med arbejdsløsheden!
Hvornår fatter LO – og det politiske flertal – at der er to nødvendige forudsætninger for at en hvilken som helst person kan komme i arbejde:
1) Incitamentet til at arbejde skal for arbejdstageren være større end incitamentet til ikke at arbejde (Jo større økonomiske incitament til ikke at arbejde, desto flere uden arbejde).
2) Arbejdsgiveren skal have mulighed for at aflønne sine ansatte til mindre end værdien af deres produkt (Jo højere mindsteløn, desto flere uden arbejde).
Mit gæt er: Ikke foreløbig. Udløberen på dagens historie bliver en masse snak og ingen handling! Om et år kan aviserne skrive den same historie igen.
It's the (lack of) incentives, stupid!
