Følgende svar er modtaget fra Skov- og Naturstyrelsen på denne selvinkriminerende skrivelse.
David Karsbøl
Tak for din henvendelse. Som det fremgår af din malende beskrivelse var det
en hændelig og utilsigtet hændelse der førte til at frøen døde.
Artsfredningsbekendtgørelsen giver ikke mulighed for “forladelse”, men jeg
kan love, at vi på ingen måde ønsker at forfølge sagen.
Med venlig hilsen
Bureaukrat NN
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
Naturbeskyttelseskontoret
Haraldsgade 53
2100 København Ø
tel: 39 47 20 00, fax: 39 47 28 99
direkte tel: 39 47 28 29
direkte e-post: hes@sns.dk
Officiel e-post til Skov- og Naturstyrelsen bedes sendt til: sns@sns.dk
Hjemmeside www.skovognatur.dk
[Redaktionel note: Det er jo oprørende. Det er med store betænkeligheder, at Liberator offentliggør ovenstående svar fra Skov- og Naturstyrelsen. Ved udbredelsen af kendskabet til den manglende strafhjemmel i artsfredningsbekendtgørelsen, frygter vi, at der er en overvejende risiko for, at læsere haster sig ud i naturen og giver sig i kast med et sandt blodorgie over for de danske frøer. Når alt kommer til alt, har loven som bekendt været det eneste, som hidtil har afholdt onde og primitive mennesker herfra.
Efter moden overvejelse har redaktionen trods denne risiko besluttet at offentliggøre ovenstående skrivelse frygtende for danske frøers liv men ud fra ønsket om hurtigst muligt at demonstrere det altoverskyggende behov for en strafhjemmel i artsfredningsbekendtgørelsen. Med lov skal land bygges – og frøer fredes!]