Politikken kan i dag berette om udbredt spekulation i skattefri diæter blandt landets håndværkere. Fidusen er, at hvis en håndværker overnatter væk fra bopælen, så kan han få udbetalt skattefri diæter. Derfor er håndværkeren, der kommer langvejsfra, villig til at arbejde billigere end sine kollegaer, der bor lige rundt om hjørnet fra byggepladsen. Hidtil har ordningen betydet en væsentlig forøgelse af håndværkertrafikken fra provinsen mod København. Men nu er strømmen også begyndt at gå den anden vej, så håndværkere fra Jylland og Hovedstaden populært sagt kan vinke til hinanden, når de mødes på Storebæltsbroen eller passerer hinanden på Molslinien hver mandag morgen og igen fredag eftermiddag.
Som det skulle være klart af ovenstående, bidrager denne Ebberød Bank-agtige skatteordning til en masse unødvendig trafik på de danske lande- og motorveje (med den spildtid, forurening og trafikulykker der nødvendigvis følger heraf), foruden at den skiller ofte unge familier fra hinanden.
Trafikken er et symptom – sygdommen hedder et for højt skattetryk! Var skattetrykket væsentligt lavere, ville fidusen selvsagt ikke længere være så god. Vejene kunne igen blive fri for halvdelen af de hvide HiAce, der i dag fylder op. Luften ville blive renere. Og unge ægtemænd og fædre kunne igen få lov til at sove alle ugens dage, hvor de hører hjemme: I familiens skød.
Selvfølgelig er der en risiko for at ikke al trafikken ville ophøre. For som Børge Elgaard fra Dansk Byggeri udtaler til Politiken, så kendetegner det jyske håndværkersvende, at de ”måske ikke laver så meget vrøvl, ikke er så vild med fagforeninger og måske laver mere”. Sandt nok.