De fleste danskere har nok hørt om amerikaneren Morgan Spurlock og hans seneste film. Specielt i disse tider hvor forbrugerminister Henriette Kjær vil til at sætte grønne, gule og røde klistermærker på fødevarer – så den danske forbruger kan få at vide om den pågældende vare nu er sund eller ej.
Men spørgsmålet er en hel del mere kompliceret end som sådan – som fødevareindustrien og nogle få meningsdannere da også har pointeret. Et glas rødvin om dagen skulle for eksempel være ganske godt da det kan medvirke til at forebygge hjerte- karsygdomme, men det betyder ikke at en flaske rødvin om dagen er endnu bedre. Der er et gammelt ordsprog der hedder alt med måde – og det er netop der hvor folk som Morgan Spurlock fejler. For det eneste Morgan Spurlocks film fortæller er hvad der sker når man som borger handler dybt uansvarligt, når man ignorere de tegn ens krop sender og tvinger en ekstra burger ned. Det har intet med kvaliteten af f.eks. McDonald’s mad at gøre.
Den amerikanske tænketank Competive Enterprise Institute satte sig for at bevise Spurlocks fupnummer og gik derfor sammen med Soso Whaley, der er en midaldrende kvinde (49) og gentog Spurlocks eksperimentet. Hun gjorde dog et par ting anderledes i forhold til Spurlock. Dels spiste hun udelukkende på McDonalds i 60 dage – frem for Spurlocks 30.
Hun spiste efter det samme princip om at alt skulle prøves mindst en gang – men i modsætning til Spurlock, dokumenterede hun samtidigt hele sit forbrug ved at gemme kvitteringer for køb.
Derudover var Whaley en smule fysisk aktiv men ikke mere end det sædvanlige – men alligevel nok. Dette står i skærende kontrast til netop Spurlock.
Konklusionen fra Competitive Enterprise Institute er klar.
Når man spiser fornuftigt og kombinerer det med motion så vil man leve et godt og sundt liv. Vælger man derimod at spise uansvarligt og undlader motion så bliver man fed.
Det centrale i denne konklusion er dog, at dette udelukkende er noget som er op til den enkelte borger. Politikerne kan ikke tvinge den enkelte til at tage ansvar for sit eget liv – og forbrugerne ved jo udmærket godt, hvad der er sundt og usundt.
Nu er det bare op til politikerne at lade forbrugerne have mulighed for selv at træffe ansvarlige valg.