Racehygiejne og velfærdsstaten

I forbindelse med min artikel “Tvangssterilisér de fattige (og skyd de gamle nu når i er i gang )”, der omhandlede Hvidebæk Kommunes forsøg på at få lov til at tvangssterilisere misbrugere og andre sociale tabere, var der flere der ikke kunne forstå sammenhængen mellem velfærdsstats-ideologien og racehygiejne. Ja, der er endda indtil flere der er blevet forvirrede over min brug af selve ordet “racehygiejne”, som de åbenbart kun forbinder med nazityskland. Derfor har jeg besluttet at bringe denne korte baggrundsartikel om den danske racehygiejne, og hvorledes den er tæt knyttet til velfærdsstaten.
Racehygiejne
Allerførst, så skal man være opmærksom på at selv om man brugte ordet “racehygiejne”, så var der egentlig nærmere tale om slægts-, eller arvehygiejne. Den racehygiejne der var populær hér i landet, var nemlig ikke af samme slags som den i Tyskland, selv om der var mange lighedspunkter og en del samarbejde mellem danske og tyske forskere. Hvor man i Tyskland fokuserede på racer, og de egenskaber som man mente at racernes biologi førte med sig, så var man i Danmark mere optaget af abnorme, asociale, alkoholikere, nymfomaner, åndssvage, seksualforbrydere, undermålere og andre umoralske og afvigende individer.
Den danske racehygiejne strakte sig fra 1929, hvor den første lov der gav adgang til sterilisation blev sat i kraft, til 1973, hvor det endeligt blev forbudt at tvangssterilisere kriminelle. Men den starter så småt i 1920, da den betydningsfulde socialdemokrat, Karl Kristian Steincke skriver bogen “Fremtidens forsørgelsesvæsen”. K.K. Steincke var, om nogen, manden bag velfærdsstaten, og bogen handlede om hvorledes man skulle sikre velfærden, også kaldet “det sociale minimums politik”, dvs. at staten skulle sikre borgerne et vist minimum at overleve på.
I forlængelse af dette, var det kun naturligt for Steincke at forsøge at finde måder hvorpå man kunne begrænse de elementer der var skadelige. Som den socialdarwinist han var, frygtede han at den “naturlige udvælgelse” som han mente normalt ville finde sted, skulle blive sat ud af kraft under “det sociale minimums” politik, og derfor måtte staten gribe ind og begrænse antallet af disse skadelige elementer.
I bogen skriver han:
“ethvert menneskeligt Væsen skal have ret til den lykkeligst mulige Tilværelse, og skal om fornødent beskyttes og plejes. Kun i een Henseende maa Samfundet være paa sin Post: med Hensyn til Forplantningen. Hvis et menneskeligt Væsen, der er belastet med arvelige Anlæg, skal han have Ret til at leve og glæde sig ved Tilværelsen, saa vidt han kan og Hensynet til hans Medmenneskers Velfærd tillader ham det, men een Ret skal han miste, een Mulighed skal berøves ham, nemlig at overføre sine Mangler til Efterkommerne og på den Maade at forevige og mangedoble Ulykken. Vi behandler Undermaaleren med al Omsigt og Kærlighed, men forbyder ham blot til Gengæld at formere sig.”
Steinckes tanker førte til loven af 1929, der så vidt vides var den første af sin slags i verden. Danmark var simpelthen et foregangsland inden for racehygiejnen. De eneste der sådan set rigtigt modsatte sig denne tankegang, var nogle få læger, der satte spørgsmålstegn ved videnskabeligheden, og så kristne præster. I særdeleshed katolikkerne var kritiske overfor racehygiejnen.
Det skal også tilføjes at der I forvejen var indført eugeniske tiltag i ægteskabslovgivningen, hvor man kunne begrænse åndssvages ret til at gifte sig. Men det altså først er med loven af 1929 man får adgang til rigtigt at forgribe sig på folk. Senere kom der andre, nye love til, der gav større mulighed for at bruge tvang til at gennemføre racehygiejnen.
Kastration og sterilisation
Indenfor racehygiejnen arbejdede man med både kastration og sterilisation, og det gjaldt både mænd og kvinder. Den kvindelige kastration foregik ved at man simpelthen fjernedes æggestokkene, mens at sterilisationen var et mere beskedent indgreb. Ligesom den mandlige kastration, foregik den kvindelige kastration når der var tale om usædelig adfærd. Det var således noget man brugte ved f.eks. nymfomani. Man frygtede at kvinder, i takt med deres frigørelse, ville begynde at udvise mere maskulin adfærd, og regnede derfor med at kvindelige nymfomaner snart ville optræde som voldtægtsforbrydere, ligesom mænd gjorde. I sandhed en absurd tanke.
Interessant er det, at man på et tidspunkt begynder at tale om at det er problematisk at sterilisere kvinder, da det jo i praksis ville betyde at de bare kunne have seksuel omgang med alle dem de ville uden at skulle bekymre sig om risikoen for at blive gravid. Det var jo ikke ligefrem noget der passede ind i datidens puritanske syn på verden. Hér lå løsningen heldigvis ligefor: man steriliserede simpelthen kvinderne uden at fortælle dem det, og så var det helt i orden.
Demokratisk eugenik
Man bør som sagt være opmærksom på at der var forskellige strømninger indenfor racehygiejnen. Hvor tyskernes var stærkt influeret af nazisterne og deres racebestemte determinisme, blev man hér i Danmark og mange andre steder mere interesseret i en demokratisk, og ( i hvert fald i princippet ) frivillig racehygiejne. Man søgte at “forbedre” verden igennem eugenikken, ved at fremme “social og medmenneskelig adfærd”.
I genetikermanifestet fra Edinburgh, 1939, anbefaler man således socialistisk velfærdspolitik på den ene side, bakket op af en massiv racehygiejnisk indsats på den anden. De eugeniske midler skulle være fødselskontrol, abort, frivillig sterilisation og kunstig befrugtning, mens de politiske skulle være kvindefrigørelse, tiltag til bekæmpelse af “økonomisk udbytning”, osv. Man håbede via kunstig befrugtning at kunne komme til at bringe forplantningen under demokratisk kontrol. Et mareridtsscenarie for enhver individualist.
Af ovenstående, korte artikel, bør det være klart for enhver, at selv om de fleste i dag forbinder racehygiejne med nazityskland, så var disse idéer altså også fremherskende hér, og i særdeleshed i forbindelse med den socialdemokratiske vision om en stat der sørgede for tryghed og sikkerhed for alle. Det er vigtigt at erkende denne sammenhæng, når folk som dem i Hvidebæk Kommune foreslår tvangssterilisation af misbrugere, eller Børns Vilkår foreslår at man tvinger misbrugere til at få abort, da der er en direkte kontinuitet fra de visioner man havde den gang, til de tanker der er begyndt at komme op til overfladen i dag.
For en langt mere indgående beskrivelse af racehygiejnen, anbefales Lene Kochs bog “Racehygiejne i Danmark 1920-56”, der er udgivet på Gyldendals forlag. Denne bog har været hovedkilde for denne artikel.