D. 20.02.04 hørte jeg på P1, Ernæringsrådets formand, Bjørn Richelsen blive interviewet omkring det nyeste, smarte tiltag indenfor sundhedsnazisme: fedtskat. Ja, du læste rigtigt: FEDTSKAT. Det er ikke nok med afgifter på sukker, alkohol, smøger og hvad der nu ellers gør livet sjovere, nu skal fedt også beskattes.
Idéen er hentet fra Storbritannien, hvor myndighederne mener at man er ramt af en fedme-epidemi. I følge de officielle statistikker dør der 30000 briter om året som følge af fedme, der er sket en fordobling af antallet af fede børn siden 1982 og man anslår at 39% af alle briter er overvægtige (hvorledes dette defineres i undersøgelsen ved jeg ikke ). De britiske myndigheder mener ikke de kan lade stå til, og har derfor bl.a. foreslået følgende:
– En særlig fedtskat, der skal skræmme folk fra de usunde varer over til de sunde, men også presse erhvervslivet til at tilbyde mere sunde (f.eks. fedtfri ) udgaver af de varer der findes i forvejen.
– Advarsler på det usunde mad, I stil med dem vi i forvejen kender fra cigaretpakkerne.
– Særlige straffeafgifter på Tv-reklamer for usund mad.
– Direkte regulering af indhold af sukker og fedt i fødevarer.
– En større indsats i skolerne for at lære børnene at spise “rigtigt” (i overensstemmelse med det sundhedsnazistiske partiprogram ), samt kampagner der skal få folk til at motionere mere.
Dét kunne Bjørn Richelsen godt tænke sig blev indført i Danmark. Folk skal nemlig ikke bare have lov til at gå rundt og tage på. Det kan vi ikke have hér! Det koster staten penge og så ser det ser grimt ud, og derudover så er det jo for folks eget bedste. De skal beskyttes imod sig selv, de dumme, fede danskere, der åbenbart synes at deres liv bliver bedre af pizza, smøger, bajere, leverpostej og hvad ved jeg.
De skal op af sofaen, ud og motionere, spise noget salat, tidligt i seng, gå i rygestops-selvhjælpsgrupper, skære ned på alkoholen, og i øvrigt kede sig ihjel. Ja, det er rigtigt at det bliver kedeligt når staten regulerer alting, men de skal være glade, for i det mindste bliver deres kedelige liv langt.
Og de skal ikke føle sig uretfærdigt behandlede når deres yndlingsspiser bliver 10 gange så dyre pga, fedtskat, eller det bliver forbudt at sælge bacon eller andre fedende produkter. De skal være taknemmelige fordi der bliver taget sig så godt af dem i velfærdsstaten og forstå at man ikke bare sådan kan have folk der tager deres egne, frie valg. Det belaster sundhedssektoren, og det er vel kun rigeligt at afgive lidt frihed for at bevare det offentlige hospitalssystem.
Fødevareindsutrien bestemmer
Grunden til at Ernæringsrådets forman er så nervøs for at danskerne rammes af fedme netop nu, er at han har kigget lidt på USA. Og Bjørn Richelsen mener åbenbart at alt der skér i USA, det skér også hér. Han udtaler til Berlingske: “Hvis danskerne er omkring 5-10 år efter USA, som vi plejer at være, risikerer vi en fordobling af fedmeproblemerne i løbet af få år”.
Hvorledes han får den idé at man bare kan overføre alt fra USA til Danmark med 10 års forsinkelse er mig en gåde. Det kan vel næppe kaldes videnskabeligt at påberåbe sig noget sådant? Ikke desto mindre er det helt normalt i den offentlige debat. Jeg husker f.eks. Tv-indslagene om stoffet “crack” firserne, der angiveligt snart kom til Danmark i samme store stil som i USA. Mængder af politifolk advarede imod dette stof ( og tiggede sikkert om ekstra penge til forebyggelse hvis jeg kender dem ret), men det slog som bekendt aldrig igennem hér til lands.
Men det er altså grundlaget for Richelsens udtalelser. Ikke alene er Richelsen formand for Ernæringsrådet, han er åbenbart også clairvoyant og USA er hans krystalkugle.
Udover det, så argumenterede han i radioen for at det er nødvendigt at regulere fødevareindustrien, fordi det simpelthen er “dem der bestemmer hvad folk spiser”. !!
Richelsen mener, at fordi det er fødevareindustrien der producerer maden og laver reklamekampagnerne for maden, så må det også være dem der bestemmer om folk spiser den.
Det kan godt være at Professor/Gauleiter Richelsen er godt uddannet indenfor medicin, men han har åbenbart ikke begreb om hvorledes en markedsøkonomi fungerer. Hvis forbrugerne var så ukritiske som han påstår, så ville der jo aldrig være nogle firmaer der gik konkurs. Man skulle jo bare lave en reklamekampagne, og vupti: så begyndte folk at købe ens produkter. Det ville være det nemmeste i verden at sælge en vare.
I virkelighedens verden ser det anderledes ud. Hér bliver man nemlig nødt til at levere et produkt som forbrugerne rent faktisk ser en fordel i at købe hvis man vil have dem til at spise det. Det kommer sikkert som en overraskelse for professoren, men der er faktisk mennesker der spiser usund mad fordi de foretrækker det! Og ja, det kan godt være at de dør før af det, og bliver tykke og hvad ved jeg, men det er deres penge som de har ret til at bruge på hvad de vil, og det er deres liv, og for mange er det åbenbart at foretrække at spise stegt flæsk i dag end at leve til de bliver 100. Det er simpelthen et spørgsmål om præferencer.
Der er intet der afholder mig fra at leve af græs og grønne æbler hvis jeg lyster. Og der findes jo en del mennesker der foretrækker at spise klid dagen lang, og de bliver altså ikke nødt til at gå på McDonalds eller spise en Mars Bar blot fordi de har set en reklame.
Det er kun folk selv der kan afgøre hvad der er den største fordel for dem, og jeg finder det kvalmende når folk som Naser Khader, Richelsen, Hæstorp Andersen, Gro Harlem Brundtland og andre ubehagelige personer forsøger at fortælle os at folk skal straffes fordi de ikke tager “de rigtige valg”. Den slags skal reguleres, så det passer ind i “samfundet”, for det er jo synd for dem der ryger/drikker/er tykke, det må man huske. Det er synd for dem, og de skal beskyttes. Sig det nok gange, så begynder man næsten at tro på det.
Det er helt sikkert ikke det sidste vanvittige forslag vi kommer til at høre fra sundhedsnazisterne. De vil først være tilfredse når vi er helt sikrede imod de farer vi kan udsætte os selv for.
Læs mere om de sindssyge sundhedsnazister hér:
Tak fordi du ryger
Forbyd gin og tonic