Tvangsterilisér de fattige (og skyd de gamle nu når i er i gang)

Jeg står normalt meget tidligt op, men forleden var jeg i tvivl om hvorvidt jeg virkelig var vågnet da jeg tog et eksemplar af gratisavisen MetroXpress I hånden. På forsiden stod der : “Byråd vil sterilisere ved tvang”.
Jeg spærrede øjnene op. Var det en ond drøm? Eller havde politikere endelig taget et skridt nærmere imod den totale undertrykkelse?
Jeg læste artiklen. Den handlede om medlemmerne af byrådet i Hvidebæk, der ligger nede ved Kalundborg, der er så trætte af alle de sociale tabere der behandler deres børn dårligt, og ligger til last for kommunen, at de har skrevet et brev til Folketingets Socialudvalg, hvori de i ramme alvor foreslår at myndighederne steriliserer mennesker der er misbrugere. For børnenes skyld, naturligvis.
En lokalpolitiker ved navn Jørgen Jørgensen fra Hvidebæk-Listen udtaler :
“Vi har ikke lyst til at sterilisere folk, men når vi taler om misbrugsfamilier, kan det være en løsning. I så fald skal det selvfølgelig være en dommer der træffer beslutning om sterilisation”
Hr. Jørgensen mener åbenbart at det er OK at indføre kirurgiske indgreb på folk imod deres vilje, hvis bare man kan få en dommer til at sige det er i orden, og udover det selvfølgelig har en “god grund”, i dette tilfælde at det er for at beskytte de ufødte børn fra deres misbruger-forældrer . Ikke noget med at forgribe sig på folk, hér. I hvert fald ikke uden at det foregår på den helt rigtige og officielle måde. Dr. Mengele ville have været stolt.
Politikere i Folketinget er allerede i gang med at distancere sig fra det “uheldige” forslag. De er nok lidt mere drevne end byrådet i Hvidebæk, og ved godt at det giver folk mulighed for at drage nogle ubehagelige paralleller hvis man begynder at tvangssterilisere misbrugere og andet rak.
Velfærdsstaten
Selv om byrådets forslag nok får folk til at tænke på nazistisk racehygiejne, så er det for mig at se tæt forbundet med idéen om velfærdsstaten (se note i bunden af artiklen ). Et sådan forslag opstår jo kun fordi staten betaler disse menneskers mad, tøj, bolig, medicin, osv. og derfor føler man åbenbart at man har mere ret til at gribe ind med vold overfor dem end man har overfor andre mennesker. Jeg kan ikke forestille mig at man ville foreslå at tvangssterilisere mennesker der kunne klare sig selv.
Det paradoksale i situationen er at når der argumenteres for velfærdsstaten, så er det altid “de svage” man taler om. Det er synd for “de svage” og foreslår man andre måder at leve på, så er man asocial, for “de svage” vil jo blive glemt. Men dette forslag er netop et resultat af velfærdspolitikken.
Hans-Hermann Hoppe siger, ganske rigtigt, at hvis man subsidierer bestemte grupper og deres måde at opføre sig på, så vil der ganske givet blive mere af det man subsidierer. I dette tilfælde er der tale om at misbrugere og andre der ikke klarer sig godt, får børn. De får penge af myndighederne for det, og jo flere børn de får, jo flere penge får de af myndighederne. Er det så mærkeligt at de bliver ved med at få børn?
Det er der selvfølgelig intet mærkeligt i, når de nu belønnes for det. I hvert fald ikke for et normalt menneske, men for en politiker er det åbenbart ikke indlysende. I stedet ser politikeren at disse sociale tabere til stadighed får børn, og de vokser op under dårlige betingelser. Med andre ord, man skaber nye sociale tabere ved at subsidiere dem der findes i forvejen.
I stedet for at holde op med at subsidiere dem ( det ville jo være ondt, hvad skal “de svage” så stille op? ), så vælger man altså at foreslå at indføre kirurgiske indgreb der skal udføres ved tvang, hvis disse mennesker ikke selv vil gå med til at gøre det frivilligt. Pludselig er de mennesker som velfærdsstaten vil beskytte, blevet til nogen med endnu færre rettigheder end andre. Staten giver dem godt nok stadigvæk mad, osv. men der overskrides klart en ny grænse når man tvangssteriliserer folk. Det er for mig at se et værre overgreb end at stjæle folks ejendom.
Umenneskeliggjort
Sterilisations-forslaget er særligt ulækkert, fordi myndighederne taler som om det ikke er mennesker man har med at gøre. Det er bare “de svage”, og de har ingen rettigheder, de skal bare have noget bistandshjælp, og holde op med at føde så mange unger. Og makker de ikke ret, så er det * snip snip * , så er dét problem løst.
Det er en umenneskeliggørelse der er typisk for velfærdsstaten. Dem som selvsamme velfærdsstat påstår den er til for at hjælpe, er i virkeligheden bare et problem . Var hjælpen til disse mennesker baseret på frivillighed, havde det været en anden sag, for så havde det været ægte medmenneskelighed , men når alle skal betale så hører medmenneskeligheden op og dem der måske har brug for hjælp umenneskeliggøres.
På samme måde ser man det i den ubehagelige diskussion om “ældrebyrden”. Hvad i alverden er det for et udtryk? Velfærdsstaten gør pludselig alle ældre mennesker til et problem. Det er lige meget hvem de er, hvilke erfaringer de kan give videre til andre mennesker, osv. De er bare en byrde for staten og samfundet, der kan sabotere velfærdsstaten.
Igen gør det samme sig gældende: dem som velfærdsstaten angiveligt er til for at beskytte gøres til problemer, byrder, og man glemmer at det er mennesker der er tale om. Det er en falsk humanisme, men uundgåeligt når man baserer velgørenhed på tvang i stedet for frivillighed.
Derfor er det klart, at hvis man vil forslag som det fra Hvidebæk til livs, så er det velfærdsstaten man bør arbejde imod. Der er ingen naturlig grænse for hvor langt myndighederne kan gå i velfærdsstaten, hvilket bør være tydeligt for en hver. Der skal blot være politisk enighed om det, og en villig dommer, så er den hjemme. Det vedtages nok ikke denne gang, men hvem ved hvad der sker om 5 år, når man har vænnet sig til tanken og umenneskeliggørelsen af misbrugere og andre måske er taget til i styrke?
Til at starte med, så kunne man holde op med belønne folk der ikke kan klare sig selv for at få børn, og evt. give dem mulighed for at sælge deres forældremyndighed til barnløse par, der så kunne sørge for at disse børn kan få en ordentlig familie at vokse op i. Det ville utvivlsomt være nemmere at få misbrugere til at opgive deres forældremyndighed, og dermed give børnene en bedre opvækst, hvis de kunne se at det var bedre for dem økonomisk at sælge deres forældremyndighed, end som det er nu, hvor de ville modtage langt mindre i bistandshjælp hvis de ikke havde børnene.
Det er nok dér løsningen på disse problemer skal findes og ikke i et krypto-nazistisk sterilisations-program eller andre ulækre velfærdsstatstiltag.
Note: for dem der ikke ved det, så skal det siges at racehygiejne og velfærdsstat er tæt forbundet. Således har man i Danmark haft racehygiejniske programmer der er fortsat op i halvfjerdserne, støttet af socialdemokrater, i særdeleshed K.K. Steincke der må siges at være hjernen bag de danske racehygiejne-programmer. Det kan anbefales at læse Lene Kochs bog “Racehygiejne i Danmark 1920-56” udgivet af Gyldendal, hvis man har interesse for dette emne.